To minutter omtrent
Fredag 29. juli 1994, Virum.
Jeg ser mennesker hele dagen
de fleste i nød – et fåtal i fremstød
med livet malet i deres ansigter
og her sidder jeg med min walkman på
med det pulveriserende liv i baggrunden
og drikker Sort Guld af et velskabt glas
mens jeg tænker på en Lone som hvis hun var min kone
ville få mig til at nyde livet
