Lysten til mord
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.
Lysten til mord melder sig
når jeg tænker på de svin
der provokerede og angreb mig
tanken om at kværke dem strejfer mig
og hadet og raseriet det samler sig
sammen til den dag hvor det bryder ud
og jeg slår de satans svin ihjel
med mindre jeg selv bli’r slået ud
Jeg tænker på det næsten hele tiden
angående mord har jeg en dristig viden
Volvokøler
Mandag 12. juni 1995, Lyngby.
Jeg ryster min knyttede hånd som en cocio
brummer en brølen og føler det nok jo
nærmest som vrede og anger over livet
at jeg fáktisk er blevet ganske tilfreds med det som er givet
Jeg tænker nogle tanker der kredser om dig
du snakker og bliver ved fortæller så mig
de ting og de ord jeg blot allerede kender
hvis jeg kunne vælge var du alle mine venner
Jeg ved al ting godt men du flytter dem frem
og min mine bliver vel ih og åh så stram
Jeg ryster min hånd men tænker på at kramme
at lægge det forpulede billede i den ramme
du kom med du gav mig og gav mig en tusse
ku’ jeg se mig selv ville min kind nok blusse
Jeg er alvorlig bange for jeg nok holder af dig
selvom den linie i tider ophidser mig
jeg brøler og hader mig selv og ta’r en tår
af selvmordervinen der kun dulmer døde sår
Ak hvis jeg dog vidste
hvor jeg virkelig føler
ville al dette triste
være som en vovlvokøler
Noget om raseri – 2
Mandag 29. maj 1995, Lyngby.
Energien er i top når energien er i bund
raseriet er rasende forbitret og kun
et rationelt eller flere kreative foreslag
får lov at blive gennemtænkt så de kan redde min dag
Jeg har lyst til at smadre noget eller smadre mig selv
jeg kan ikke leve op til det at være diplomatisk ideel
jeg ryster i krampe krymper sammen inde
i mit indre jeg smadre mig selv fordi jeg forhindrer
energien energien gør så ondt når jeg prøver på at heale
når jeg ta’r den sidste tår og går forevig i hvile
Noget om raseri – 1
Fredag 19. maj 1995, Lyngby
en vrede der vokser dybt i mig
er på nippet til at gå ud over
dig som gjorde mit liv til et
helved’ være forbandet dig
som uforsætligt formede mig
glad er jeg for min klaverkyndighed
sur er jeg over manglende kærlighed
hvis du var klar over raseriets vid
så ville du ikke ha laddet mig lid’
jeg sidder nu inde med vrede og angst
du sidder vel inde med fylde og fangst
jeg ånder igennem en flaske en løgn
jeg lever i fremtiden og planlægger
døgn som jeg leved’ i går
