UseChat

Tag: Vrede

Ilddans og lavastrøm

Ilddans og lavastrøm
Lørdag 28. oktober 1995, Lyngby.

Jeg lader hånden glide ned over mit knoglede bryst
og tænker at hvis ikke jeg er syg så er det lyst
hårene stritter og mine albuer er lige så skrøblige
de fastsætter sig i ribbenenes åbne kratere
og hjernen larmer men alting er så tyst

Jeg lader hånden røre og trykker huden flad i min kind og
jeg mærker mine knæhasers gummiled og mærker at jeg bliver flov
jeg skænder af mig, lader hånden glide gennem håret og dog
jeg insisterer på at det er dig og ønsker inderligt at få lov

Jeg tilfredsstiller mig selv sengeliggende på et øjeblik
er uhygiejnisk ligeglad rystet i det der er blevet en skik
jeg drømmer om lykke med salt og peber men satser ikke mere
en aften med den røde væske giver ønsker om at kreperer

Mit liv er blevet en knivskarp fornøjelse
en iilddans mellem lavestrøm og forhøjelse
en kamp om at føle sin krop sin sjæl
en dans rundt om livet som en milepæl
hvo om jeg ku lære tvivler jeg desværre

Lorteland

Lorteland
Tirsdag 8. august 1995, Lyngby.

Jeg har haft drømme om at blive til noget
men har ændret målet for alle mine mål
Jeg er taget i butikken og snuppet i toget
Jeg har skåret mig på knive og revet mig på en nål
er blevet psykhisk terroriseret og påkørt korporligt
blevet alene og af og til behandlet lidt så kærligt
Jeg har snydt og bedraget lidt og haft dét så fedt
snakket med folk arbejdsløse som uddannede
med folk af energi og dem der var udvandede
sagsbehandlere socialrådgivere psykiatere læger og psykhologer
ergo -fysioterapeuter andre kommunale nye og gamle pædagoer
Jeg har fået gode råd vejldning snak og velvilje oven i
hos de autoriserede har jeg oplevet hvad jeg kunne li’
men når jeg kommer hjem og er mig selv igen-igen
var det bare endnu en dag i håbent tegn
som siger ak gid der snart kom lidt regn
så mine håb er steget og faldet i takt
med hvordan centervagterne havde vagt
Jeg ved eller dybest set ikke længere hvordan
det skal gå mig i dette lorte land

A 307

A 307
Torsdag 3. august 1995, Lyngby.

jeg har sgu lært at mærke min krop
fra jeg går i seng og til jeg står op
hele natten lang og i træk dagen med
jeg har lært at mærke smerte og noget lig kærlighed
noget kommer helt bevidst
noget kommer af sig selv
noget gør mig glad og andet gør mig trist og vild
meget får mig til at tro det slår mig ihjel
Jeg ved ikke hvorfor jég kan blive opmærksom på
hvad min krop siger jeg skal og ikke må
jeg sveder og fryser og ryster og nyser
det driver nig til vandvid
og det hjælper ikke at dulme eller forfatte
jeg kan snart ikke mere ha’ det

A 306

A 306
Mandag 31. juli 1995, Lyngby.

Mnt ene og min anden moster er
mennesker som der er meget værd
ligesom guld for en graver
som en øl der gør en fuld
noget som er lig med kær
Hvis hele min blot familie var
specielt her tænker jeg på min far
flinke som de føromtalte to
der nemt kan tale og tale mig til ro
så ville livet nemmere kunne gro

Lidt smerte gør godt

Lidt smerte gør godt
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.

Jeg sidder her på gulvet med en kuglepen
presser hættehullet ned i et sår i mit ben
jeg bider mig selv i læben og river mig på låret
jeg drikker mig fra sans og samling
vader fuld rundt på en vej
jeg drømmer om at dø og dræbe
banker hysterisk hånden i gulvet og skriger
sveder fryser og brænder for at udfylde hullet
jeg piner mig selv dagen lang hele året

men som jeg føler lidt smerte gør godt
så rør jeg ved mig selv
og en dag slår jeg mig selv ihjel

Misundelig

Misundelig
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.

jeg går på glødende kul, på stikkende nåle
jeg kan ikke føle direkte jalousi
for følelsen har jeg lært at kontrollere
lært at tåle!

Jeg kan se dem hånd i hånd
mund ved mund
grimme og kønne
morgen middag og aftenstun

Jeg kan skimte hendes øjne
hun ser stærk og kraftfuld ud
jeg kan lugte visse visne løgne
jeg kan gennemskue dem til nøgne tror jeg nok
til det nej der gir mig et gok
af mandens hårde blik og hans lede pik

Jeg drømmer skriver skriger og håber om kærlighed
jeg drikker og visner og higer jeg måber mig af led
jeg er logisk pisse misundelig på alle der har
noget jeg ikke rigtig(t) fik af hverken min mor eller far

Det driver mig til vandvid
jeg har tanker om kriminalitet psykopatiske mordforsøg
og drømme om drømme der siger jeg er parat at dø

så et kram i en enkelt dans fra en klam bøssesvans, fra en dejlig kvinde
i den bedste alder gi’r mig håb om at eg måske også jeg kan sejre og vinde i
livet hvorfor er ingenting mon givet?
og det gælder de fleste
de værste og de bedste

jeg stiller mig selv spørgsmål
kender svarene
er sortsynet hele vejen igennem
jeg snor mig som en ål i byen
som en vildtfarene
som et løssluppendt lyn

Noget om udvikling – 2

Noget om udvikling – 2
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.

Verden er ved at gå til i røg og smok
og jeg har efterhånden fået rigelig nok
så nu sidder jeg stille og ser på mens
børn der sku’ gå lige går sidelæns

Dobbeltmoral penge politik og magtbegær
vi mennesker kan simpelthen ikke la’ vær’
og godt nok er de for dumme til at sætte det i sving
så jeg kalder dem og lortet for almindelig ud’vik’ling

Verden er at lave og intet bli’r anderledes med en stemme
vi må vente med tiden og se hvad tiden gø’r ved de slemme
krige kaos sygdomme intet bliver ikke anderledes endnu
og ingen kan gøre noget hverken mig de andre eller du

Så tag en lur og vågn igen om 1000 å
se dig om i skoven inden det bli’r vår
kys dem du holder af
mens verden er som den er i dag

En lykkelig tid

En lykkelig tid
Torsdag 22. juni 1995, Lyngby.

Jeg havde ingen telefon jeg havde ingen kone
men istedet en bunke gode og de var mine venner
vi havde gået på HF og højskole i en tid
og jeg havde virkeligt givet og fået deres lid
Det var faktisk en meget rar og lykkelig tid

Men efter den lykkelige tid landede vi på jorden igen
og så skulle det vise sig hvem der var fjende som ven
vi holdt fester fødselsdage kommen-sammen i vor hjem
og jeg brugte rigtig mange penge på at ringe til dem
Det var faktisk en meget lykkelig tid og ikke så slem

Nogle skulle forske fremdeles interessant
det skulle jeg efterhånden også og det er sandt
jeg holdt ved lige de gamle dyder og gik gennem byens gyder
besøgte af og til og ringede mindst lige så tit
og følte at jeg var den manglende selvtillid kvit
Det var faktisk en meget lykkelig tid og no time for the depeest

År er gået og tid efter slid
og det sjældent de ringer og siger en skidt eller skid
jeg prøver at forstå og forstår særdeles godt
at de for tilfredsstillet deres behov og jeg lige lidt
men som hun siger og giver mig ret er jeg sikkert lige lidt
Det var en lykkelig tid men nu er det ikke så fedt

og jeg prøver at glemme uden kirsbærvin og vold
for det ødelægger een selv og man bliver så kold
men det er svært at være mig og tænker gør jeg
mon dem mine venner virkeligt har glemt alt om mig
betyder jeg mon så lidt for dem for alle og for dig

for hvis jeg gør lad mig vide
hvis I tør lad mig lide
men lad mig ikke i usikkerhed
for jeg har brug for kærlighed