UseChat

Tag: Tro

Næste gang

Næste gang
Lørdag 26. december 1992, Lyngby.

Det gør så ondt i mig,
det har det gjort i mange år.
Jeg kan ikke mere skrive digte,
der belyser mine sår.

Der er ikke flere ord at bruge,
og de som er ér alt for få.
Og det gør så ondt at jeg græder,
at det må være værre at se på.

Jeg har prøvet at fortælle mig selv,
lejet læge, psykolog og hvad-ved-jeg!?
At jeg lever stadigvæk er vel et held,
men hvis du spør’ mig er jeg død af den leg

Det er bare skidt og kanel fordi
forklaringer og lege er forbi.
Jeg fandt svar men ingen glæde og glød
næste gang du ser mig er jeg sikkert død

 

Meningen, hvor er den?

Meningen, hvor er den?
November 1990, Lyngby.

Hvad er meningen med dig og mig?

Er vi mennesker skab for hinanden?
Er vi skabt til at hade og dræbe
Hvad er meningen med vores tilværelse?
Er vi født her på jorden for at udføre en mission, en opgave for at elske
Når det kommer til stykket, er vi så overhovedet noget?
Dét der med at vi mennesker hersker overalt – er det ikke blot en illusion
En tro vi har fået at tro på – så vi ikke keder os ihjel?

Tak, tilgiv tak

Tak, tilgiv tak
Mandag 14. oktober 2002, Hadsund.

//     Tak for lyset du sendte
som en brændende fakkel i kulden
det der holder os i live i dag
er den kærlighed som kun du gav
Tak for havet og for himlen
og alt der spirer liv i mulden
for livet du bød os at byde
velkommen til skal budskabet lyde //

Himmelse fader tilgiv min synd
jeg er sunket forrædderisk dybt
bort og væk i den dybeste dynd
undskyldene og besværet af liv
er det eneste jeg beder dig om
Tilgiv!

Tændt dit lys

Tændt dit lys
Onsdag 2. oktober 2002, Hadsund.

Kære Gud i himlen
tænd dit lys
og se mørket tænde op
lad onskaben brænde ud

lær mig at elske andre
lad mig være vis hos dig
Åh himmelse Gud, tilgiv mig
og lad mig mit liv forandre

I Jesu navn
Gud-fader i det høje,
før skibet sikkert i havn

Fuldt ud – 1

Fuldt ud – 1
Torsdag 12. september 2002, Hadsund.

Trygt trykt og tændt
levende liv bæltespænt
løsner op og løsner et skud
Jeg vil leve livet fuldt ud slukker på knappen
åbner op for kappen
tager imod det som kommer ind
verden strømmer i mit sind
jeg sér hvad jeg ikke vil mér
Skal jeg knappe op igen og tænd’

Soldat, slå mig ikke ihjel,

– hvis jeg skal dø vil jeg selv!
Minister, tag ikke alle pengene fra mig,
– hvis jeg skal af med dem så giver jeg dem selv til dig!
Du dér, tving mig ikke i din sækt,
– min tro er ikke meget på din vægt!
Du verden, tving mig ikke til din Gud,
– jeg vil vælge selv, jeg vil leve livet ud

Trygt trykt og tændt er verden
maskinkraft afgør niveauet af smerten
blå blink blå mænd blå lys, bæltet, spænd!
klaustrofobier psyke og neuroser
blomster og gaver og jul og haver
livsgennemsnitskavntitet
Jeg knapper kappen op til halsen
og frier mig for den livskvalitet

ind i det trygge og varme
i mørket
Tilbage hvor jeg slap ud
hvor livet skulle leves fuldt

Født udi livet – 2

Født udi livet – 2
Lørdag 24. august 2002, Hadsund.

Jeg ser der ikke er plads i livet,
til alle dem der er det givet,
Jeg ser med mit eneste seende øje,
hvor meget menneskene må døje!
En tåreflod bruser ad kinderne ned,
mit blinde øje græder, jeg græder med,
og jeg får en frygtelig følelse
af at være ked.
Og jeg får lyst til at holde om, og holde af
det menneske der konstant får ødelagt sin dag

Fostret udi livet
Jeg burde vende mig mod Gud
og følge alle hans bud
da han mig livet har givet!

Tilgiv mit liv!

Født udi livet – 1

Født udi livet – 1
Lørdag 24. august 2002, Hadsund

Fostret udi Verden
har ondskaben taget bo i os!
En medfødt frygt for hinanden,
vi mangler splinten i vor liv,

Tavse tomme asfaldtslanger
belyses koldt af dødens lys på pinde
med romersk præcition i led
holder de øje med os
mens vi famler døde rundt i blinde

Hadsmenneskene elsker det onde, selv
jeg selvdestruktive dødsaspirant
er den ondes største garant!; desværre
Verden har vendt sig mod sig selv!
Se mennesket bliver væltet af sin kærre

 

Menneskets destruktion

Menneskets destruktion
Fredag 9. august 2002, Hadsund.

Den kogende plasticsol skinner
menneskene løber panden mod
muren splitter og flænser hud
Dødsenglen danser sin dans
et ovrmenneskeligt fænomen
ingen ved det, men alle ser den

Vi kan ikke gemme os hér,
den koger, den flår, og den ser
Alt er menneskeligt destrueret
Se manden der ler, se lige dér
mennesket er som art snart kreperet
og jeg kan ikke leve her mer

Menneske,
Din Livsform, din filosofi
elskelig forandring og fornøjelse
dyriske festmiddage, Jeg vil være fri!
jorden blev kvalt i din fordøjelse
Menneske, jeg kan høre dit skrig

Forvrænget

Forvrænget
Tirsdag 23. juli 2002, Hadsund

Dit ord er et ord der betyder ord
fløjlsfilosofisk fremmed og fantast
er De egentligt klar over det?

Depression, konklussion, mutation
eriktion, reaktion, og så fussion
en sammenstrømning af ordsex på tværs
en afsmeltning af Mikael på frie vers
sprungen og tvungen, løjet og fornøjet
gjorde du det i hverdagstøjet

Dit ord omklamrer i skyernes sorte
os alle alle sammen du kalder lorte
fængslet og krænket og forforvrænegt