UseChat

Tak for intet

Tak for intet

Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange tider. Tak for fratagelsen af min energi. Tak for at jeg trods alt fik lov til at leve som en maskine der ikke fik andet end medibencin.

Tak for at I lod mig leve med smerten i hjertet. Smerten der kom af jeres undertrykkelse.

Jeg havde glædet mig til kærlighed og fede sommeraftener – Ja, med glæde, godt humør uden trist psykhotisk indetspærrethed autisme og angst for bank vold og afvisning. Jeg havde glædet mig til et vist niveau af viden, overskud arbejdsdygtighed, uddannelse, styrke og naturligvis ægte kærlighed og sex. Jeg havde troet at livet var mere end film.

Altid kunstig sex, vold og terror. Derfor har jeg besluttet at gøre en ende på smerten. Smerten er for ydmygende for absurd for hård og grotesk. Jeg havde håbet …

Nu da jeg er død, håber jeg at I må holde en dejlig fest, der er betalt med mit liv og blod.

Nu kan I endelig få mig helt nu da der ingen er til at gøre modstand. I vandt. Håber det var det værd. Min eneste glæde er at det er et overstået kapitel, der aldrig mere kan gøres om. Levede jeg videre ville det altid være med smerten fra dengang, som var så slem, og endvidere, hvorfan kan man være teenager når man snart er 50.

Mine nærmeste skal vide, at jeg trods alt elskede jer. Jeg håber I kan og vil leve videre uden mig.

Skevet sammen med Inters Therkildsen, I 1991 på Annebølle Ungdomshøjskole

Næste gang

Næste gang
Lørdag 26. december 1992, Lyngby.

Det gør så ondt i mig,
det har det gjort i mange år.
Jeg kan ikke mere skrive digte,
der belyser mine sår.

Der er ikke flere ord at bruge,
og de som er ér alt for få.
Og det gør så ondt at jeg græder,
at det må være værre at se på.

Jeg har prøvet at fortælle mig selv,
lejet læge, psykolog og hvad-ved-jeg!?
At jeg lever stadigvæk er vel et held,
men hvis du spør’ mig er jeg død af den leg

Det er bare skidt og kanel fordi
forklaringer og lege er forbi.
Jeg fandt svar men ingen glæde og glød
næste gang du ser mig er jeg sikkert død

 

Det kommer igen

Det kommer igen
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.

Jeg har bestræbt mig på at holde lav profil
Køre mit ræs, i en ny og venlig stil
Tænke på andre, ikke kun på mig selv
Hvis dette ønske lykkes, så er det et held

Men alt for tit får jeg ondt af mig selv
Idealisten styrter, ønsker at slå ihjel
Og sådan er det så tit at det kommer igen
Så ved jeg hverken hvem jeg er, eller hvor jeg vil hen

En aften i ’87 der gik det galt
på højskolen i Jylland var jeg næsten kvalt
Af medlidenhed, eller frygt var der nogen der hjalp mig fri
de spurgte ikke rigtigt, i mit indre var der krig

Giv dit løfte!

Giv dit løfte!
Lørdag 23. november 2002, Hadsund.

Ta’r flasken i min hånd, min ven
og drikker tavst væsken bort, igen
kan jeg føle angsten i tanken, om
at miste dig som ven gør mig tom

En kværkende knude gør maven bedøvet
væsken jeg drikker flår sjælen bedrøvet
Får lyst til at krybe ind i varmen hos dig
som jeg ikke kan, derfor må jeg skade mig
Jeg ta’r flasken i min hånd, min ven
mekanisk uafbrudt, igen og igen

Lov nu at du vil være en livtidsven til mig
Giv dit løfte, for jeg kan ikke klare dit nej

Slumrer ind

Slumrer ind
Tisdag 14. maj 2002, Hadsund

et slag i mit fjæs
en kniv i mit bryst
en flaske kirsebærvin
er altid dagens trøst

drømmene er på retur
slipper ud af dit bur
løsriver sig og står på lur
frie nu igen er de min ven
kirs’børvinen kværkede
min tang til nu igen

et slag i mit sind
du milde fårårsvind
skær bort smertens sår
og lad mig slumre ind

Endnu et nederlag

Endnu et nederlag
Fredag 10. maj 2002, Hadsund.

jeg sidder og drikker kirsebærvin
jeg drikker som et svin og er til grin
og drømmer nu om at du
kunne være her lige nu
hvor jeg dog elsker dig
min hykleriske fejltagelse er
jeg drømmer om dig nat og dag
selvom jeg udemærket ved
at vi aldrig kan dele kærlgihed!
Det er det som jeg vil ha
fra dig nat og dag
det gør så ondt at se du er sammen med en anden
det gør så ondt at jeg ku’ bede til selveste Fanden
råbe og skrige helt uden lige og slå mig halvt ihjel
når du ikke vil ha’ mig så gør det ingen forskel
men istedet vælger jeg trodse og elske dig alligevel
selvom jeg udemærket ved det der med kærlighed
min hjerte banker og tanker om dig danser med
Jeg vil altid begære, jeg vil altid lære dig at kende
et farvel og et nej fra dig er det værste som ku’ hænde
Jeg erkender uberettiget mit nederlag idag.

Savn

Savn
Mandag 4. december, 2000, Hadsund.

Når musikken slutter så cd’n skydes ud
så bliver der så stille og varmen svinder
så plejer jeg s’guda bare lige at gå ud
og drikke lidt så’n for at møde gamle minder
Når det så er drukket bliver jeg træt
så jeg lægger mig til at sove sødt på mine minder
og først der onanerer jeg til jeg får røde kinder
og så falder jeg hen som et skvat
Det er så let med kirs’bærvin
Så tiden stryger afsted
Man opdager sjældent man selv er til grin
Og man savner kærlighed!