UseChat

1 2 3 derud a’

1 2 3 derud a’
Søndag 9. maj 1993, Lyngby.

Jeg fik drukket nogen bajere
og røget noget hash
det kostede masser af arbejde
og masser af cash
det gik sgu hurtigt nedad
1 2 3 og så pust
jeg fik mavepine
og mit hjerte blev knust

Mit skæg fik lov at stå
og det var ikk’ så sært
at barbere sig
det var alt for svært
jeg var på skruer og toastbrød
K-Salat og kirs’bærvin
telefonboks og digte
jeg leved’ som et svin
glemte hurtigt hvor badeværl’set lå
fjorten dage senere ku’ mine sokker gå

Men nu er jeg oppe igen, med fremtid i mit blik
og vil ikke gå i kælderen for en slik
for når jeg ta’r verden på, og siger nu’ det nok
skal alle være på vagt, hvis de tø’r sige fuck
Men jeg drikker dog stadig øl og kirserbærvin
mit indre si’r mig dog at jeg er et svin
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?

 

Venter

Venter
Tirsdag 20.. Marts 2001, Hadsund.

Venter på en tid som jeg ikke kender
hvor jeg skal over til Sjælland og besøge mine venner
Morten Anne-Grethe Iben og Nikolaj
deres børn og deres hjem og deres sind og der hvor jeg, jeg faktisk glæder mig
men sommetider tænker jeg

(brainstorming) utroligt de vil møde mig
Mit liv med pessimisme?
En grænse af totur som ikke rigtigt dur!
En dag vil jeg skrive mit livs digt,
om smerten jeg har
om livet og fra min mor og far
jeg burde have vendt mig til Gud for længst!
blevet forfulgt og trængt
men jeg lever bare videre

og drikker kirsebærvinen som er kimen
til det alt det onde jeg gennemlever
men jeg glæder mig til den dag i Juni hvor sjælland venter
og mine venner garanteret gi’r tilbage med renter

Savn

Savn
Mandag 4. december, 2000, Hadsund.

Når musikken slutter så cd’n skydes ud
så bliver der så stille og varmen svinder
så plejer jeg s’guda bare lige at gå ud
og drikke lidt så’n for at møde gamle minder
Når det så er drukket bliver jeg træt
så jeg lægger mig til at sove sødt på mine minder
og først der onanerer jeg til jeg får røde kinder
og så falder jeg hen som et skvat
Det er så let med kirs’bærvin
Så tiden stryger afsted
Man opdager sjældent man selv er til grin
Og man savner kærlighed!

Livet P.t.

Livet P.t.
Onsdag 10. marts 1999, Hadsund.

Jeg drikker ikke mere kirs’bærvin
jeg lever ikke længere som et svin
jeg ånder dog luften i mig
sjælen kroppen min er i live dag til dag
men jeg lever ikke rigtigt velbehag
Jeg kan ikke skrive, jeg kan ikke snakke
Jeg kan ikke give, jeg kan ikke takke
Jeg kan ikke forsvare, forstå og reagere
Jeg vil ikke ødelægges, men jeg må leve mere
Jeg kan ikke hjælpes, ikke mer’ forvente
Jeg kan ikke håbe, hvad er livets rente?
men selv for de håbløse er vel håb
Gid nan kunne få det sidste til først

Weekendmorads

Weekendmorads
Lørdag 11. november 1995, Lyngby

Vågner anspændt på kanten af weekend’ens ensomhed
nu den højtspillende musik åbenbarer min kedsomhed
jeg tager en tår af den sidst indkøbte kirs’bærvin
og spiser færdigretten Biksemad, kr. 12,95 som er
simpelthen alt for fandens forbandet hed
min krop er ufølsom
aftener som ej kan gøres om
selvpineri – klar kontakt – rør ved dig selv
jeg bønfalder tilfældigheden lad mig være
lutter reel

Ilddans og lavastrøm

Ilddans og lavastrøm
Lørdag 28. oktober 1995, Lyngby.

Jeg lader hånden glide ned over mit knoglede bryst
og tænker at hvis ikke jeg er syg så er det lyst
hårene stritter og mine albuer er lige så skrøblige
de fastsætter sig i ribbenenes åbne kratere
og hjernen larmer men alting er så tyst

Jeg lader hånden røre og trykker huden flad i min kind og
jeg mærker mine knæhasers gummiled og mærker at jeg bliver flov
jeg skænder af mig, lader hånden glide gennem håret og dog
jeg insisterer på at det er dig og ønsker inderligt at få lov

Jeg tilfredsstiller mig selv sengeliggende på et øjeblik
er uhygiejnisk ligeglad rystet i det der er blevet en skik
jeg drømmer om lykke med salt og peber men satser ikke mere
en aften med den røde væske giver ønsker om at kreperer

Mit liv er blevet en knivskarp fornøjelse
en iilddans mellem lavestrøm og forhøjelse
en kamp om at føle sin krop sin sjæl
en dans rundt om livet som en milepæl
hvo om jeg ku lære tvivler jeg desværre

A 308

A 308
Torsdag 3. august 1995, Lyngby.

Jeg krammer flasken som en bamse mod min kind
og drømmer om den brisekølige aftensommervind
jeg sidder skjult i et fængsel og hvis jeg en dag slipper ud
vil jeg flyve bort og lande på månen og stige der ned og så ud
og lind bør jorden være så den min lange kiste nemt kan bære
for dér vil jeg begraves

Lidt smerte gør godt

Lidt smerte gør godt
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.

Jeg sidder her på gulvet med en kuglepen
presser hættehullet ned i et sår i mit ben
jeg bider mig selv i læben og river mig på låret
jeg drikker mig fra sans og samling
vader fuld rundt på en vej
jeg drømmer om at dø og dræbe
banker hysterisk hånden i gulvet og skriger
sveder fryser og brænder for at udfylde hullet
jeg piner mig selv dagen lang hele året

men som jeg føler lidt smerte gør godt
så rør jeg ved mig selv
og en dag slår jeg mig selv ihjel