UseChat

Den fucking natur

Onsdag 6. januar 2021, Brøndby

Nu går jeg i seng og tager mig en lur
mens jeg lidet tænker på den fucking natur
vandet fosser lystigt ud af hanen
projektørerne står tændt på fodboldbanen
mit tv står i flammer og brænder kilowatt af
pejsebåls-appen har kørt omtrent tyve timer i dag
der er lys i garagen, min benzinsluger drypper osse
jeg vil hellere sove trygt end at være klimatosse

for jeg har helt andre ting at spekulere over
min bankbog er i minus, mon den bli’r mindre af jeg sover?

Nye Tider

Nye Tider
Torsdag 3. juni 1993, Lyngby.

Forestil dig sådan en morgenstund
hvor den gyldenrøde sol kun lige
er stået op
over den enlige skovsø
og en svag frost hænger i luften
og gør næsen øm
så det hele dufter
se sollyset brydes i vandskorpen
hør stilheden og nyd lydene og sé
over på den anden bred
sidder en natten’s fugl
og drømmer om bedre tider og frihed

Forestil dig sådan en morgenstund
sidde omkring ilden
den friske duft af røg
blandet med skovsøens sødme
og ilden brager blot
al dens energi ud mod stjernerne
solen er stået på toget og spreder lyset
men ilden holder dyrene borte
selvom duften af stegt vildt breder sig vildt
Sidde der omkring ilden
mætte og nyde skovsøen’s spejl langsomt knuses
af flyvende fugle, hoppende frøer
men insekterne kan gå på vandet
Forestil dig sådan en morgenstund

Forestil dig sådan en morgenstund
stilheden hænger tungt i luften
efter nattens regn
jorden skriger for hvert skridt du ta’r
dine fødder laver dybe aftryk i mulden
så træerne rystes
du standser op og kigger på
og ser en enlig dråbe på spidsen af en gren
tænk hvilket liv denne dråbe bærer på
som solen reflektere eksistensen i
Forestil dig sådan en morgenstund
og stjernehimlen med dens milliarder af lysende prikker der skinner
hvilke eventyr de ku berette om livet og døden om de blot kunne tale
og det røde hår vokser bare videre og kan heller ikke tale
Nye tider
og jeg forstår meget bedre

Der står et træ på en mark

Der står et træ på en mark
Torsdag. 12. november 1992, Lyngby.

Der står et træ på en mark
i den blæsende vind
helt uden grobund står det rankt
i den golde jord
kun eksistensen holdes ved lige
ved mindet om regnens dråber

Der står et træ på en mark
i den stille nat
men det har tabt bladene i forfald
kun varmen kan det holde
ved mindet om solen

 

Oktobers gyldne blade

Oktobers gyldne blade
Fredag 9. oktober 1992, Lyngby

Oktobers gyldne blade
de gør mig lykkelig
de falder ned fra træerne
og fortæller hver et sagn
Oktobers gyldne blade
hver og ét, de har et navn

Oktobers gyldne blade
de gør mig lykkelig
de falder ned fra træerne
og fortæller hver et sagn
Oktobers gyldne blade
hver og ét, de har et navn

Åh Oktobers gyldne blade
vidunderligt smukt i Oktobers tid
når jeg går rundt på vejen, i ro
så tænker jeg tit
Gid jeg var to
de gyldne blade blot falder
og på mit hjerte kalder

20 af de røde

20 af de røde
Torsdag 25. juni 1992, Lyngby.

Hvad der hænger ud over offentlig vej
det tilhører lige så meget mig
Og man skal ikke komme og blande sig
hvis jeg plukker en rose og gi’r den til dig

Jeg ville give dig 20 af de røde til dit sofabord
jeg ville give dig dem mens de stod i flor
De ville bringe liv som lykke og gi’ dig kærlighed
jeg ka’ kun ønske for dig at de varer ved

Fotografiet fortæller

Fotografiet fortæller
Tirsdag 21. april 1992, Lyngby.

I dag var himlen skyfri og blå
fyldt med varme og solstriber på
pletter af fugle i fjerdragt og sang
og Gud der læser højt af “Der var engang”

Og her på jorden går Jeg rundt i lort til halsen
mens jeg skriger og råber og danser med til valsen
Men himlen den er stadigvæk skyfri og blå
med drømmebilleder af det Jeg håber på

Blomstens frie vinger

Blomstens frie vinger
Lørdag 28. marts 1992, Lyngby.

Hvis skæbnen min alt i alt var god
hvorfor har jeg da ikke fattet mod
Anger over livet og dets vej
lod blot mørket uret sænke sig

Skjulte blomst hvor gemmes du
i landskabet fuldt af bier
Sværmeri og nektar behøver jeg
men vrimlen den forhindre mig

Åh gid du frie vinger besad
da chancen så ville nå mig
Men hvad hjælper det at tro sig fro
dersom blomsten ikke rejser bro

Det gode menneske

Det gode menneske – version 2
Februar 1992, Lyngby.

det gode menneske fødes
og langsomt forbløder det
det bliver ondt
smerten er ekstasen
og rundt omkring mennesket
vokser frodige grønne og saftige planter
som slynger sine arme omkring
og skygger og ærer det
det urørte i menneske berøres
og det rejser sig
strækker hænderne mod himlen
og river skyerne ned
det gode menneske
spiser skyerne
og opsluges
for evigt i intetheden

og de samledes i flok
en regnvåd dag i livet
da stormen så var omme
så tog man det for givet
og de steg op i himmelfarten
og stormen den tog atter fat
et regnende helvede
et snefnug af de pæneste
i det gode menneskes tjeneste

og portene de åbnedes
massen strømmede ind
med det gode menneske i front
da blev hver seende blind
og skyndsomst man portene lukkede
til og med chancen dér
af kaos
kaos må
opstå
da skér der aldrig mere

Kø’r er ligeglade

Kø’r er ligeglade
Fredag 27. september 1991, Lyngby.

Kø’r er ligeglade
de spiser bare græs
De er ikke mennesker
er ikke under pres
De kælver deres kalve
og giver dem lidt mælk
som vokser op og spiser græs
og bli´r til menneskeføde
Vi spiser af de døde