UseChat

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet,
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med leverædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag,
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet.
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med levervædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Man siger jo så meget

Man siger jo så meget
Tirsdag 26. november 1990, Lyngby

Man siger jo så meget
om det ene og det andet
Man skriger op og råber
kalder andre tåber
Men hvad er det mon de siger
Taler de mon dansk
Nogen siger hvis de ikke gør
skal de blive udenlands

Man siger jo så meget
hvad skal vi andre tro
Landbruget poster penge
i øko-gris og øko-ko
Sproget ødelægges
i tv og radio
Man siger jo så meget
i sær på TV 2

Man siger jo så meget om at alle de har ret
de har de bare ikke
når hammeren slår mod bræt
men man siger jo så meget

Man siger vi skal leve
i fred og fordragelighed
de kristne og de andre skal
gi’ hinanden kærlighed
Man snakker, bruger store og lange ord
men hvad betyder disse
når der ikke sker et spor
Hvad med alle idealerne
de havde inde på borgen
Man siger jo så meget
og det gør man os’ i morgen

 

Lidt om Julen

Lidt om Julen
Mandag 18. december 1995, Lyngby.

Lys brænder i vinduet og på træet de sidder
gåsen og anden er fede af sul
duft af gran og klejner
pebbernøder brunkager og slik så man sejner
af gråt sne, tøvejr og juletræsræs
Det er dejligt med al den julestads
Hallo, det er jul og festen begynder
Tak skal Han have for at tilgive ens synder
sikken gaveregn glæde og harmoni
– julen er skam festen nogen kan li’
så man får ondt i pungen i sjælen og humøret
i sær efter julefrokkosten som gør en pløret
Man er slet ikke i stand til at tænke klart
men nogen kører væk i en helvedes fart
og så bli’r julefreden sgu’ ødelagt for en anden
som havner på sletten uden at have smagt på anden
Så dejlig er det med jul lys og liv
hvis bare alle lå fuldstændig stive’
Jul er det når lys brænder i vinduets karm
og der er sådan en trængsel og alarm

Der er ingen plads (til dig)

Der er ingen plads (til dig)
Torsdag 2. november 2017, Brøndby

Der er ingen plads –
for i det snævre kolossale tomrum,
hersker vrede, foragten for mig selv
og hadet og bitterheden; du kender det vel ..
Der er ingen plads, tomrummet fylder rummet,
men jeg ved at jeg bare, altså bare og bare,
skal vælge en anden vej ud, og det bli’r at klare,

Når tiden er kommen, når valget er soleklart
Når der ikke er nogen vej tilbage i mørkert
Når jeg er fucking parat!

Farvel

Farvel
Torsdag 2. november 2017, Brøndby

Pusten fra et åndedrag
svinder ud og opløses
hængende dér i vinden
Jeg snuser kraftigt ind
krokodilletårer på kinden
men lader mindet fryse
Intet er alting
Jeg vender mig om og går
med fred

Farvel …

Misforståelser

Misforståelser
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Tager du ordet i din mund,
har det kun betydning i en stund
For når det lander i mit øre,
er det ændret til hvad jeg helst vil høre.

Misforståelsesretorik ordekvilibrisme-tester,
jeg føler sgu til tider, at jeg er den sande mester.
Du siger mig jo bare og blot, hvad det er du mener,
dog undgår jeg ikke misforståelserne og deres følgegener.

De pæne ord, de slette, de tunge og de lette,
Misforståelsesfilteret presser dem gennem tragten,
og lyssætter perspektiver; Jeg kan ikke reflektere,
så ordene får pludselig ny betydning med mere

Ordet i din mund har betydning for en stund
så længe det filter filtrerer  og manipulerer
Tal til mig, tag ordet i din mund, jeg vil gerne høre mere ..

Ingenmandsland

Ingenmandsland
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Det skærebrænder i mig, så dybt
langt nede i sjælen med at finde tro –
en tro på at helbredelsen faktisk findes,
og at den på sigt vil give mig den ro,

som flugten udi det visse gav, flugten –
et selvdestruerende visit udi en mørk viadukt.
Et glemmested, et skjul, til sindet,
en tiltrækningskraft der aldrig bliver slukt

Dér i ingenmandsland skuer skærebrænderiet
på den ene side, og på den anden viaduktens mørke –
et svalendende sted, modsat ingenmandsland
som er et udelt klaustrofobisk område med tørke

Hundeæde

Hundeæde
Lørdag 21. oktober 2017, Brøndby.

“Hvad er det for noget hundeæde”
vrede og skuffelse; ja, ondskabs ord
skyllet ned med rødvin og hovedrysten
i et såkaldt selskab med far og mor

Det var det sidste jeg hørte dig sige
resten var kun klager og lyde fra
noget jeg helst ville glemme i fart
Det var de sidste ord fra dig far!

Det hele er gemt i sin enkelthed
jeg mærkede aldrig den kærlighed
Jeg mindes stort set kun eget had
jeg mindes stort set kun jeg bad

Men nu er det heldigvis evigt forbi
Gud tilgive mig for at ønske dig død
den tid der gik er som en kniv
Den selv efter dødengår efter liv
Dem er sat for struben med det dér grå klisterbånd
Det sidder fame’ så fast, at det osse klistrer din ånd

Det hundeæde vi fik og den rødvin som vi drak
smagte godt og gjorde os mætte, og så er det sagt
Et måltid min mor havde tjent os med skabte glæde
det var bestemt ikke kategoriseret som hundeæde