Slumrer ind
Tisdag 14. maj 2002, Hadsund
et slag i mit fjæs
en kniv i mit bryst
en flaske kirsebærvin
er altid dagens trøst
drømmene er på retur
slipper ud af dit bur
løsriver sig og står på lur
frie nu igen er de min ven
kirs’børvinen kværkede
min tang til nu igen
et slag i mit sind
du milde fårårsvind
skær bort smertens sår
og lad mig slumre ind
Hver eneste dag
Fredag 10. Maj 2002, Hadsund.
Hver dag optager du en plads i mit sind
du er som duften af blomster båret til min næse af den friske forårsvind
Hver dag er du overalt i hele mit hjerte
fra morgen til aften, i glæde og med smerte, i lykke og i krig, jo sådan er det
Hver eneste dag tænker jeg på dig
ikke spild af sekunder det lover jeg
ubetinget hysterisk, ja kolerisk i trance
forevigt fortabt og forfalden og forelsket
og fordømt til den evige tanke om romance
Smerte og lidelser er min yndlingsbranche
vel nok vidende, et liv med os to sammen
er et upnåeligt billede som nu bli’r i rammen
og drømmen der aldrig bli’r aldrig til en chance
Hver dag figurerer du konsekvent i mine tanker
jeg kan ikke få dig ud, du vil altid plante ranker
af violer og roser, velduftende syren og
Jeg tvinger troen på jeg elsker dig igennem, ik’,
trods jeg ikke engang ved om det så holder stik
Dog føler jeg trangen til at ha’ dig for mig alene
Åh du fremmede kvinde jeg elsker dig så meget – vil jeg da mene,
og jeg vil aldrig lade være, så lad mig da få lov
du må ikke sige sige nej, det kan jeg ikke bære
Iben jeg vil elske dig forvigt, om jeg må få lov
Endnu et nederlag
Fredag 10. maj 2002, Hadsund.
jeg sidder og drikker kirsebærvin
jeg drikker som et svin og er til grin
og drømmer nu om at du
kunne være her lige nu
hvor jeg dog elsker dig
min hykleriske fejltagelse er
jeg drømmer om dig nat og dag
selvom jeg udemærket ved
at vi aldrig kan dele kærlgihed!
Det er det som jeg vil ha
fra dig nat og dag
det gør så ondt at se du er sammen med en anden
det gør så ondt at jeg ku’ bede til selveste Fanden
råbe og skrige helt uden lige og slå mig halvt ihjel
når du ikke vil ha’ mig så gør det ingen forskel
men istedet vælger jeg trodse og elske dig alligevel
selvom jeg udemærket ved det der med kærlighed
min hjerte banker og tanker om dig danser med
Jeg vil altid begære, jeg vil altid lære dig at kende
et farvel og et nej fra dig er det værste som ku’ hænde
Jeg erkender uberettiget mit nederlag idag.
Lidt mere tid
Onsdag 7. maj 2002, Hadsund.
tid til lidt eftertænksomhed over livets fænomen
tid til overbærenhed er givet os som vort kød og ben
vi bruger det når vi i verden vil frem
når livet stremmer som en bælterem
vi sku’ tænke mere over hvad vi bruger tiden til
tid til at eftertænke og bære over er hvad jeg vil
Frihedskamp kontra terrorrisme
Søndag 5. maj 2002, Hadsund.
Frihedskæmpernes kamp kaldes terrorisme
– hvis store nationer beslutter sig for dette,
Men nationernes krige kaldes frihedskamp,
Det kalder jeg legaliseret nationalsocialisme
og så betyder det intet når den lille vil spjætte
Frihedskamp der begås af nationer kaldes demokrati
det kaldes for terrorrisme hvis friheden vil vindes af en styrke på 10
Der findes dem der er onde, dem i karteller
al kamp sku hedde terror, og ikke enten eller
Træt
Søndag 5. maj 2002, Hadsund.
Når lyset sitrer og mit øjelåg blinker så vågner jeg op og er træt
natten og mørket har atter sat sit præg
strækker mig dovent i sengen og ønsker jeg kunne vende mig om
til natten og mørket for jeg føler mig svag
Træt inden dagen er begyndt og udmattet når den svinder bort
drikker jeg mig i søvn og lukker øjet og alt bli’r sort
jeg vil gerne have energi som et punkt i livskontrakten, Gud
her er så dejligt mørkt, jeg kan ikke finde kontakten til livet
og se! Nu brænder lyset og energien ud
Jeg gi’r aldrig op
Tirsdag 16. april 2002, Hadsund.
Inde i min krop
blir jeg fyldt op
af glæde
når jeg taler med dig,
Jeg flyves hastigt op
over skyernes top,
det må du ik’ ta’ fra mig!
Du er mine drømmes lys
det har du længe været,
hvor jeg dog elsker dig.
Men min drøm er kun leg.
åh jeg gi’r aldrig op …
(for jeg elsker dig)
And you?
Fredag 12. april 2002, Hadsund.
The way they treat you
Feels just like a dream
crying for survival
Wake up by a scream
Life sometimes hurts
but I do think of the Bible I learned
and I live through
what about you?
Trying to be happy
Lørdag 12. Januar 2002, Hadsund.
part 1
I have not loved in a year
I have not made love in half a year
I have not been happy for at least a month
I’ve not been angry for a week
I have not been drinking for a day
forgotten your smiles to me
and when you said I love you
have’nt fooled around with other girls
But I smoked cigars for a while
And you have not been in
any kind of contact with me
All I ever were is depressed
And been drinking my life away
The end is near to quit our marriage
and return back into loneliness
Oh I try to be happy
though I’m sad and depressed
I belive that happyness is best
part 2
Oh, I signed the form
now our marriage is over
Such a clean dream (wonderfull dream)
Oh yeah, I’m your son dear God
I know I’m so wrong
Spend my time in prayers
I thought I did enough every day
Now I know I have failed
And in loneliness I have been jailed
But now I’ll take on the world with a smile
Like a pathetic hypocrite, just for a while
I guess I could walk a thousand miles
Suffering for all those whose smiles (I ripped off)
I just trying to be happy, cos’ I think it’s the best
better than walking ’round as depressed.
Tidens Tekster og lyrik
Onsdag 8. Januar 2002, Hadsund.
Tidens tekster og lyriske forviklinger
passer som hjælp om min lillefinger
jeg tog det til mig i tro, fra albuen af
drømte mig ned i deres huler af behag
Kærlighedsglæde og deprimerende ord
tro og had, håb og lykke, jeg drømte med
bare jeg var glad et stykke, og så afsted
Men nedfælde selv i svære stunder
det fik løgnelæber og andre munde
til at kigge forvirret og mene at ordet
var go’e og billige point der blev scor
Tidstypiske Tavshed, du kvalte min trang
til selv at komponere det perfekte digt
til selv at skrive den bedste sang
blot middelmådige forkerte sammenhænge
godt ond som en sygdom, du er svær at fortrænge
Dog ramt er jeg
Men smerten i lyrikken passer godt synes jeg
for resten af det, må jeg prøve at tilpasse mig
