Til alle de Lone’r
Tirsdag 15. september 1994, Lyngby
du kunne være mit ét og alt
alt hvad livet gjaldt
alt det der behøves som jord under klov
du kunne være mit ét og alt pr. behov
jeg tror bare ikke
du passer til mig
alligevel tror jeg da
jeg elsker dig
så meget at du kunne bliv’ min kone
for jeg savner én at elske
en rigtig Lone
To minutter omtrent
Fredag 29. juli 1994, Virum.
Jeg ser mennesker hele dagen
de fleste i nød – et fåtal i fremstød
med livet malet i deres ansigter
og her sidder jeg med min walkman på
med det pulveriserende liv i baggrunden
og drikker Sort Guld af et velskabt glas
mens jeg tænker på en Lone som hvis hun var min kone
ville få mig til at nyde livet
De smukke ord
Fredag 7. juli 1994, Lyngby.
“så er du en skat” sagde hun og jeg blev blød
ville hun sige det mens vi var alene så var hun sød
og det har hun jo gjort og mine ben er som grød
havde Lone Wettergren blot sagt det så var jeg død
Men det var Lisbeth som sagde de fem bette ord
og hun har jo en kærste er 42 år og er en nor
og jeg elsker hende lidt, det er i alle fald det jeg tror
jeg kunne snilt drømme mig til at være hendes hund i snor
åh Lisbeth Christensen hold om mig
blot ti sekunder eller to
hjerter er varme
hjerter er tro
bræk dig i en pose hvis du synes jeg er klam
jeg kunne selvfølgelig også nøjes med et lille bitte
simpelt kram
– ak de smukke tomme ord er kniven til et sjæleligt mord
Angstens sved
Fredag 3. juni 1994, Lyngby.
Angst kan måles som sved under arm
først er den kold og så bli’r den varm
den løber fra hulen og ned mod din hånd
og lægger din sjæl i sit klisterbånd
og snart har den slugt op al din ånd
Dagens pift
Torsdag 2. juni 1994, Lyngby
“jeg taler til dig, fordi jeg kan li dig”
gad vide hvad hun mente med det, for hun er sgu da gift!
for det var
dagens sus
dagens rus
dagens pift
such a gift
endnu et lift
dybtrevet rift
lidt af et skift
når hun taler tanker til mig
Og i sær når hun siger sådan noget som “jeg kan li dig”
A 223
Onsdag 1. juni 1994, Lyngby.
Aldrig gav jeg op
hvor jeg kunne give på
Aldrig gik jeg videre
hvor jeg standsede op
så jeg er her
Endnu er jeg dér
Hvor ér du?
Oasens skygge
Tirsdag 31. maj 1994, Lyngby.
Mens vi venter i Oasens skyggefulde stilhed
på det bragende tordenvejr
mærker vi hverdagens pust af
mangfoldighedens strømmende blodåre suse forbi, derude, lige dér, et sted
ikke langt herfra og dog
Mens vi sidder i Oasens skyggefulde stilhed
drømmer jeg mig til et stille sted
Dørsælger
Tirsdag 26. april 1994, Lyngby.
Uh goddag kære dørsælger kvinde min
n har du nogle drømme med du vil sælge
Hvis du har nogle med kærlighed
Kan jeg så bare vælge
– én jeg kan lide og drømme med på
for jeg kan ikke drømme dem selv
jeg er nemlig blevet syg i mit sind
af de hårdeste slag på min kind
– så jeg har glemt hvad kærlighed er
så jeg vil meget gerne selv kunne vælge
hvis blot der var et par med kærlighed du ville sælge
Mekanisk morgenstund
Onsdag 20. april 1994, Lyngby.
Du står op af din seng
gnider søvnen ud af øjnene
kigger træt over skulderen
og ser en lysstribe
der kastes ind
mellem pasiennernes ensformige enfoldige sprækker
du tager tunge skridt hen imod soveværelsesdøren den står på klem
så du åbner den
med foden og træderud ..
i den mørke og kolde kyniske kedelige klaustrofobiske læderagtige korridor
én der former sig efter dine ønsker
dine tanker og dine frie drømme
Tænk over ordet fri
Fri ..
Og køkkengulvet modtager dine nøgne svedige fødder
som så tit har gået på netop dét køkkengulv
og svarer med sit klæbrige svar sjask smask klask
det lyser op i dit ansigt
og du går hen til skabet
som du så tit har gået hen til netop det skab
for at åbne det og tage en falske med sprut ud
du drejer langsomt kabslen af og lægger halsen i munden
lader dig fylde af den længselsfulde flydende fortryllende fabelagtige farveløse væske og drømmene du ikke kan låne eller købe eller selv drømme
drømme
De fylder dig, udfylder dig, og der er nok til at holde det hele
hele det vanvittige ved lige
Du går, stiller flasken tilbage i skabet
på akkurat den samme plads, på akkurat den samme måde
selvom flasken er tom og du ved det
du lukker lågen og sætter dig i sofaen inde i stuen
for du synes at der er for langt at gå
og der er intet du skal nå i Drømmesengen
og den sofa er nu åh så rar at sidde i
som den store glemme bog er at skrive i
som den frøste verdenskrig at falde i
som det første knald at kludre i
for her ér du fri fri fri og atter fri
til at drømme drømme bare drømme
A 222
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Mennesket styres af sin handlen og tænken
vi lever og formålet må vi selv gøre os klart
døden, kun den er så sikkert et formål
så hvis vi intet andet kunne finde
så måtte logikken være at tiden var inde
