UseChat

Tag: Mappe 5

Usynlig

Usynlig
Onsdag 7. december 1994, Lyngby

usynelig ville jeg gerne være
what a pleasure it could be
bare ganske helt almindeligt
usynelig med en duft i næsen af isimiaki
glemme alt omkring
leve som en grøntsag
leve som en pave
lykke lig
lykkelig

A 229

A 229
Onsdag 30. november 1994, Lyngby.

Jeg tro’r ikke på Gud
for Gud tro’r vist ikke på Knud
for hvis han havde gjort
hvorfor lavede han så dette lort?
Jeg kan ikke se og er alt for høj
jeg har ingen penge og ingen bil
jeg har ingen fremtid og ingen stil
jeg har ingen kærese men tykke briler
og dét er et problem som der driller
men jeg har dog et ord der er skrevet ned
og det er da også en slags kærlighed

Lørdag 26. november 1994

Lørdag 26. november 1994
Mandag 28. november 1994, Lyngby.

jeg stod mellem varme arme
der holdt om mig
jeg kyssede læber
og blev kysset i samme streg
jeg sansede ingen ting
min forstand var på stand-by
men hold da kæft hvor var det fedt
og stå og kysselege
så hvis kærligheden er et sted
så tror jeg der er en vej

 

Velkommen i den udsprungne grønne vår

Velkommen i den udsprungne grønne vår
Fredag 18. november 1994, Lyngby

verden ser unægtelig anderledes
set ud gennem et par brilleglas
verden forvrænges og forandrer sig
og bag de glas der gør det
her står jeg
jeg er bare fireogtyve år
antar ofte en person af at være født igår
og det hele kan give så dybe dybe sår
at den eneste sjælelige frelse

er den najdag hvor de grønne blade siger
velkommen i den udsprungne grønne vår
– for det er svært at ikke ku’ se det I andre sér
det’ svært at være med i det man syn’s der virkeligt skér
det’ svært at få det fulde syn på hverdagens lette liv og enkelthed
det’ svært at kæmpe vid’re fordi man synes man får for lidt opmærksomhed
det’ svært især at udnytte de chancer man får som andre fik og tog
det kan være svært at føle sige lige – næsten lige så go’

men der er da gode ting
ved ikke at kunne se
især når man er en mand
og går på en strand
en led hed sommerdag
hvis man har lyst til at spille lidt på sit handicap
hvis man ikke rigtig gider at gi’ det ønskede nap
men gennerelt tror jeg nok det at gå med briller
er lidt af et problem der driller
for de gnaver én i næsen hovedet hænger
og man støder ind i alt muligt så hjernen den får flænger

Briller der driller

Briller der driller
Onsdag 16. november 1994, Lyngby

jeg har et mindre problem der driller
jeg går rundt med de her tykke briller
som gnaver i næsen og får hovedet til at hænge
så jeg støder ind i alt muligt så det får en flænge

og det er svært at være en af de lidt sære
især hvis man selv går rundt og gør alting værre
man har virk’lig brug for sin selvtillid
ellers kan man godt kalkulere med
om jeg lige så må sige
at de ikke regner én for en skid

set ud igennem mine briller
er der fordele og ulemper og begge driller
men det er da ingen hindring ay være småblind og ung sku’ man tro
bare fordi man ikke kan bruge sine øjne to
det at gå med briller og alligevel ikke ka’ se
det kan såmen godt være til besvær af og til’
men går der en ‘steg’ forbi derude, så føler man sig bestemt ikke tung
sådan kan man også være handicappet og ung

Forhør

Forhør
Mandag 7. november 1994 Lyngby.

Jeg føler sult
føler mig mæt
føler min mave
forfulgt og træt
her er så koldt
her er så varmt
Jeg har hjertebanken
svedige hænder
svimmel i tanken
trænger til fred og ro
en at snakke med
Og når det’ over
bliver jeg hårdere
alle disse forhør
gø’r mig ør

Alt i system

Alt i system
Søndag 6. november 1994, Lyngby.

vi bli’r vækket klokken syv
og klokken otte får vi mad
vi skider klokken ni
og så kommer vi i bad

vi er parate til en ny dag
præcis på slaget ti
hvor de hjælpende hænder
parkerer os i en terapi

vi er hjælpeløse men fuld af energi
der forhindrer vor trang til at samtykke eller at sige’
nej til de tilbud vi ikke kan afslå eller li’
så sidder vi på række og drømmer om hvor galt det egentligt kan bli’

klokken elleve er der frugt
Hov’ hvad er der ved at ske?
det var såmænd bare éen der ville på wc
men da de ikke havde tid så tav hun blot
sad stille og så meget anklagende på
en ryg der vendtes bort
og så lagde hun en lort

og når klokken er tolv
skal vi ha’ foder igen
udkogte grøntsager og vandedde kartofler
isolationsmad der slet ikke smager
og herren ved det andet bord
får det proppet med en ske
han er ved at brække sig
men det vel det dér kan ske
og så kommer de hjælpende hænder
nu vil de lægge os ind i seng
kan vi sove på kommando
kan vi hvile os igen
så har de kaffepause
lidt tid til en smøg eller to
mens verdenssituationen diskuteres
i fred og ro

og sent på eftermiddagen er det vores tur til kaffe
og så’ de hjælpende hænder snart parate til at daffe
og nye kommer hid og snart er solen rød
klokken den er sytten og så’ der smørrebrød
og hvis man da er heldig får man lov at spise selv
helt uden indblanding fra én der bare vil gi’ lidt hjælp
tidligt folk bli’r trætte
og mange lagt i seng
andre vil se tv
eller hygge sig i flæng
hvis man altså for lov
for selv tid koster penge’