Smilet
Fredag 24. januar 2003, Hadsund.
et blødt varmt håndtryk
et smil og en drejen skulder
Smilet
varme genkendelsens ord
øjnene der ser
Jeg husker, tænker ikke
hvem det var jeg så
hvem er det jeg ser?
andet end at jeg måtte gå
et blitzsekundt fra jagtens stue
knipset af Flemmings ukendte frue
Sætninger så få vi sa’e i flæng
Jeg lod som om jeg kendte hende
men mit øje var blændet på mystisk vis
men mit hjerte husker
smilet
Lev!
Mandag 6. januar 2003, Hadsund.
Soelns skarpe spyd,
skydes genmme pasiennernes tremmer,
og kaster striber på mit gulv
Den metalliske disko-kugle hænger glimtende på buen
Stumttjeneren sår i hjørnet,
ene og eftrladt som han ville sige,
God dag Hr., farvel Hr., og Javel Hr.,
Skærmens blege lys varmer mit ansigt op
Motorvejenes icenesatte prestigeræs
med hastende headmastere på vej udi kamp
Næsten traumatisk tænkende, og ængstlige for ikke at nå dét
jeg forstår ikke hvorfor de føler dette pres
jeg ansér mig ikke som en del af deres stress
Min Verden, den verden jeg vil leve i skal jeg nok nå!
Har jeg tid til blot at tænke? Og har jeg tid til at forstå?
Lev, lev, lev, gør jeg så mens jeg overbeviser mig selv.
Min nye æra – 1
Lørdag 14 december 2002, Hadsund.
Jeg jubler og er glad
og hører melakolsk rockmusik
mens jeg venter som en lille dreng
Gid det snart blev jul igen
Jeg har ikke lyst
til at drikke i dag
Jeg har lyst til
et andet velbehag
Jeg vil leve
som andre gør
som jeg blev født
uskyldig og ren
klar til et liv
nu jeg kan mærke mig selv
og det er ikke rart
ændringerne sker med så’n mærklig fart
11. December 2002
Onsdag 11 december 2002, Hadsund.
Ingen kirs’bærvin idag
druetørlagt med behag
i sidste og i denne uge
er ej købt den søde drue
prøver dette een gang til
ønsker og hvis heldet vil
la’r jeg flasken stå bag desken
og nøjes med at se på svesken
Fatter livet på en helt ny facon
ingen kirs’bærvin er fjong!
I dén forfrosne nat
Tirsdag 3. december 2002, Hadsund.
Mens jeg ser skygger danse mine blitzsekunder
stereotyperne råber mod de blå grå kolde skyer
vil jeg sidde på en trappesten i dén forfrosne nat
tavs tidstypisk triviel traumatisk helt alene selv
netop i dét mørke borte langt fra lygtepælens skær
Jeg ser verden i et flammende sihloet-utopisk lys
hører livsdød ekkoet i barnets maniske skrig
Skarpsindig dog skeptisk lukker mit øje sig i
En af os
Mandag 25. november 2002, Hadsund.
Stramfjæset maske som læderet på din taske
ser hans ansigt ud når du driller ham Knud
Jeg ser han synes det er alt fra sjpvt til flovt
og smerteligt for ham selv men du fortsætter aligevel
Med din galgenhumor, med din egen ironi
sørger du for, du er een han ik’ kan li’
og jeg ser han hader dig men tilgiver dig til trods
for at han udmækrket ved han ikke er en af os´
Giv dit løfte!
Lørdag 23. november 2002, Hadsund.
Ta’r flasken i min hånd, min ven
og drikker tavst væsken bort, igen
kan jeg føle angsten i tanken, om
at miste dig som ven gør mig tom
En kværkende knude gør maven bedøvet
væsken jeg drikker flår sjælen bedrøvet
Får lyst til at krybe ind i varmen hos dig
som jeg ikke kan, derfor må jeg skade mig
Jeg ta’r flasken i min hånd, min ven
mekanisk uafbrudt, igen og igen
Lov nu at du vil være en livtidsven til mig
Giv dit løfte, for jeg kan ikke klare dit nej
Geniets univers (rap)
Fredag 22. november 2002, Hadsund.
/ Surfer gennem dine meningers volapyklabyrinter
springer hovedkulds igennem livet som en panter
Jeg siger fuck det dér og skide være mig dig
Fuck hele verden den kan fucking rende mig
Jeg er for stor, er for smart til dit ordkløveri
jeg er færdig med at tænke før din tanke er i hi
Spekuleren, ordspadseren er min største pli
i geniets univers, der er det sted jeg vil bli’ /
Tonser, gennem livet med en fart på promiller
jeg ryster din verden, knuser håbet så du triller
ned ad bakken knækker nakken ryger i arkivet
jeg vil være på din ene side resten af livet
ser mig ikke mere tilbage, kører bare der ud ad
styrer showet for vildt styrer vildt på en god dag
mine ord er min kværn den er toptunet tjekket
jeg sér det ikke passer dig, er din sfære så knækket?
For … De trivielle tunge tanker du tænker når du bænker den
dog så tænker jeg dem osse men også når jeg går såmænd
og vi ser posemanden sove, ser flaskefolket drikke
den regnvåde neongade og dens sære skikke
Jeg klynger svinet op ad muren råber i en fantasi
vi er alle ofrer for uvilkårlig statsonani
Ikke sidd’ og stene, vi skal ud og mene
men jeg mener hvad jeg mener og jeg er ike alene
Dengang gang jeg var lille og verden den så ud
som et sted at være, var det ikke let at være Knud
Fodboldkamp i skolen, kamp på molen, jeg blev aldrig valgt
tænkte livet igennem og nu spiser jeg æggemad med salt
Jeg er li’som dig, men du ka’ fuckin’ rende mig
for jeg var som et knust spejl i dine tanker, et luftkastel
du valgte det du så, jeg var der ikke, så du satsed’ på dig selv
Hvergang jeg skul’ vælge måtte det gøres som livet gjaldt
Bladene på træerne blev brune og Lyngby voksed’ med årene
Så nu står jeg her i livet og er nået et stykke derudi
længere end læren på skolen truede med og ku’ si’e
Og som min gamle dansklærer sa’e en dag’ til mig
mens flere hørte på “Knud du er god til at formulerer dig”
Jeg vidste da at ordekvillibrisme og syntaxer var en leg
og kan du ikke accepetere geniets filosofi så fuck dig
Mainstreamjul – 1
Torsdag 21. november 2002, Hadsund.
I lever på en løgn
venter årligt på det døgn
som I tror eksistérer
Det gør det ikke mere!
Det er en illution
i jeres fantasi’r
I din livsfrustration!
– enten er man ikke, eller også er man gnier
Det handler simpelthen
om at gi’ eller at gi’ sig hen
til løgnen I lever på
Gi’ dig hen til kærligheden og lad løgnen gå
Hvornår vil I forstå?
Mainstream-julen den må gå,
planken ud,
venlig hilsen Gud
Digt i tredie person
Mandag 18. november 2002, Hadsund.
Jeg ser han går efter den bedste tår
drikker væsken vildt og meningsløst!
jeg ser ham dér, fatter han tænker (
livet er ikke en trøst men lænker )
“Hvornår vil menneskeheden være fri?”
fanget af selvtilfredsstillelsens klo?
Jeg så ham, fornuftigt, siddende mens han lo
