Bohave haves
Mandag 29. januar 1996, Lyngby.
Jeg sidder her i mit lille hjem
med pletter i loftet og på gulvtæppet – men
jeg har en seng, et skrivebord og stole til to
jeg har lidt musik, lidt sjæl plus fred og tro – på
jeg har det der skal til for at falde til ro
alt det fundamentale, men kontoen er lig nul her i mit hul
Så hvorfor er jeg bly så livet synes en skændsel
når jeg har de ting der gør livet beæret og ikke til et fængsel
Jeg ved ikke hvorom, men hele livet gi’r ekko
En lykkelig mand
Mandag 29. januar 1996, Lyngby.
Solen skinner
jeg er lykkelig som aldrig før
Varm og god er solen lavt på himlen
god er lykken og menneskevrimlen
solen skinner
Jeg er en lykkelig mand
Solen skinner
skygger danser
fugle synger
kroppen ruses
så maven spændes
jeg er lykkelig
at det hændes
så det kendes
Kærlighedens stemme
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
åh! Janni hun elsker mig jeg savner
gruppetilhørsforhold sex varme og stabilitet liv ømhed kærlighed
jeg elsker at elske og savner den vej
jeg elsker at elske og vil ikke sige nej
– men noget forhindrer løven i at forsvare sig
Hun er sød sexet varm og giver mig glæde
tør langsomt isblokken op til øjne med væde
men angst raseri og frygt for det herhjemme
for næsten alt på koalitionskurs og mig til at glemme
kærlighedens stemme
Jeg vil ikke give efter jeg vil ikke give ind
ikke lade mig styre af en stok som en blind
jeg vil åh det bedste, men tvivlen besejre langsomt mit sind
så følelserne flyver rundt som en forvildet hvirvelvind
Jeg havde lyst til at brøle og skrige så højt at – jeg også ér
men jeg kan altså ikke når jeg ved nogen er omkring mig ér
nær Ak, livet og lykken er så svær
men jeg ved da at jeg ér
A 336
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
Du godeste nogen elsker jo mig
elsker mig helt den rigtige vej
Jeg flyver afsted sløv og beruset
overhører overflyr fuld af ruset
Gid jeg kunne tænke klart og fornuftigt
så alt hvad jeg gjorde det var rigtigt
A 335
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
En løve på lur i et åbnet bur
kan komme ud når den bliver sur
Men sur bli’r den kun når nogen tirre
og bliver i buret og ta’r sig en lur
for den gider ikke være surmuler mere
Den første kærlighed
Tirsdag 23. januar 1996, Lyngby
Den dag jeg fandt min allerførste ægte kærlighed
så fandt jeg ud af selv, at jeg også var et sted
en følelse af angst, behag, benovelse og glæde kom
en tanke: “lykke”, og væde fra mine øjne laved’ verden om
Så snart så rart det var at føle denne betagethed
så godt det var at mærke denne ægte kærlighed
så svær og sær en tankefølelse: “ak, om den forsvandt”
da svært må det blive, bliver fortidslivet atter vandt
Den dag jeg fik min allerførste ægte kærlighed
jeg tænkte dette: “dette må da forevigt blive ved”
for jeg fandt ud at selv, at jeg også var et sted
Overstrømmende ekstase
Lørdag 20. januar 1996, Lyngby.
Mit hjerte er et jordbær smykke
– og du må gerne tage et stykke
Det danser rundt på gulvet af lykke
jeg kan mærke blodet dunke i kamrene
og jeg mærker blodårene rykke hamrende
Uh, den overstrømmende kærlighed
Livets årti
Lørdag 20. januar 1996, Lyngby.
Exceptionel storslåethed
Universiel ekstase og ærlighed
jeg modtager nu kærlighed
Hun opfyldte min drøm
kærlig sød smuk og øm
Måtte hun blive – Mit Liv
kærlighedsflod i Livets Hav
gylden varme i mit hjerterav
blodet i mine rendestensårer
væsken fra mine syge øjnes, tårer
(Livets årti) det er dig jeg kårer
Udgravningernes Israel
Lørdag 20. januar 1996, Lyngby.
Der er en kvinde i mit liv
Der er et liv i mit liv
Solnedgang solopgang
over udgravningernes Israel
figurer i silhuet
vi bliver et
med naturen
solnedgang i Øst solopgang
En kvinde i mit liv
udgravninger silhuetter figurer i lyset, kvinde gyset
Udgravningernes Israel
lykkens solnedgang, kvinde
solnedgang
smertens udgravinger i udgravingernes Israel
Sol, kvinde, solkvinde
Lys Lys Lyse Helvede
Kvinde sol solnedgang kvinde
Udgravning sol kvinde kvinde sol vinde
Solpopgang lys vinde kvinde
A 334
Onsdag 17. januar 1996, Lyngby.
Lykken er almindeligvis
svær at nå men ganske vis’
vil vi blive her og når
lykken gi’s så vi den får
