UseChat

A 339

A 339
Onsdag 20. marts 1996, Lyngby.

Fremmedgjort af en indre verden
lyset blænder og mørket som
fremmedgør i hænder, størknet
i den ydre verden laves alting om

 

Aldrig brande broer

Aldrig brande broer
Tirsdag 12. marts 1996, Lyngby.

Jeg tænker og bygger broer af de materialer jeg samler
mens solen står op over byen når solen går ned i øst
og broen skal udsmykkes mønsret og bygges kun i lyst
jeg installerer brandslukningsudstyr hvis det hele ramler

En bro over sundet så jorden den bli’r rundet
Naturen på siden gennem en bro kun af viden
Aldrig brænde broer så naturen tilintetgøres
Aldrig brande broer. Broen må kun berøres.

Alle dem jeg har konstrueret, et fåtal smuldrede bort
og dem jeg planlagde at bygge fik en tanke ak så kort
Broer har holdt og knust itu, er bygget påny med omhu
Aldrig brande broer man kan betræde. Aldrig brande broer. Aldrig græde.

Kærligheden vandt

Kærligheden vandt
Tirsdag 5. marts 1996, Lyngby.

henrivende
jeg blomstrer som en rose i ørkenen fuld af jord
skutter mine blade for den brændene kærkommende sol
lader regnen falde og afkøle min stængel
lader mig bestøve af en bi og en engel
hengivende
jeg leger som en hundehvalp på en græsplæne så elegant
jog bider lystent i alt og føler mig som en elefant
og ruller mig og leger vildt og synes livet ér mildt
hengivende henrivende
kærligheden vandt

Om “Det Gode Menneske”

Om “Det Gode Menneske”
Februar 1996, Lyngby

Det Gode Menneske er besat af tanken. Så
stævne skal der være midt på planken. Gå
mellem landene Det Gode og Kaos. Og
principielt tænkt som en fredsaftale
mellem de gode og de gale. Fredsaftale.

Sortstormen blæste og regnen skyllede
en vinterdag i februar for nylig
og man hørte den sande røst
fra land til by over hav til kyst
og ved golde steder blev så tyst
og råben blev til ægte lyst
og alverden følte sig sin trøst

Og midt på bnroen. Stormen fór
og alle sang en flok i kor
og langt under broen var sletten
og der så man pletten af skyggen
som gradvist forsvandt til nytte
for De Gode der vil beskytte

Det gode menneske har en stemme
som man sjældent kun vil glemme
så blød og sød som uld og mjöed
et ærbart kendskab til livet
Hos Det Gode menneske er valget give

Passiar

Passiar
Tiirsdag 27. februar 1996, Lyngby.

“du gør mig ked af det” og “jeg får søvnløse nætter”
Gentagelser. “hvorfor gør du det?”
“sådan er jeg da aldrig …”
“du er streng og hård”
“det kan du ikke være bekendt”
og gråd i hendes stemme
Er jeg virkelig blandt de hårde og slenmme
hvorfor-sopørgsmål og klagene stemme …
Grådkvalt lød det som om – og jeg sagde hun godt kunne glemme
det vi diskuterede
Hvem der installerede
hvem der tilså og hjalp
og “hvad skal jeg så sige til Jens som har lovet…” og man
“kan ikke” annullere “en aftale …”
Arghhh …
Og noget med du skulle prøve at snakke med Janni, hun kan sikkert forstå det
noget med hun også var voksen
og hvorfor-spørgsmål, og jeg blev hårdere med samtalen
hold så op med den galen

forpulede liv
det gør ondt men jeg er lykkelig og har kærlighed i mit liv
så nu skulle jeg virkelig bruge den kniv, lykkeliv
hvis bare ikke det var fordi jeg ønskede mig en viv
og et dejligt liv
og ikke være et lig der er lykkelig

 

Lykketoget

Lykketoget
Fredag 23. februar 1996, Lyngby.

Gennem Danmarks snedækkede land
Vi kører gennem land og by medkærligheden i livet
og en lykke så ny
Mit barndomstog ruller
Lykken er ombord så jeg får kuller Det er første gang jeg har
siden jeg forlod min mor og far

Lykken tilsmiler mig
og hvem kan jeg takke. Dig
selv jeg fandt ud
af at lykken også tilkommer en Knud

Og lykken er som én
solnedgang
som hvis ens elskede hvisker en sang
Hvis gode ting sker
så ved man at lykken den ér

Cirklen er fuldendt

Cirklen er fuldendt
Mandag 5. februar 1996, Lyngby.

Rar som en hundehvalp
og klog som et kat
Sød som en drøm -bestemt
men bestemt også øm
Sandelig meget menneskelig
så livet synes så nemt

Du rør ved kroppen så jeg føler at jeg lever
Du som kysser mig så voldsomt kært og rart
Du der nusser -jeg jo nyder sært med fart
Du snakker med mine øre mit genus og mund
Du giver mig kærlighedens varme og føder mig sund
Du holder om mig til jeg snubler ind i Drømmeland
Du som er dig får mig til at være en rigtig mand
Du har fuldt ud fuldført drømmen så cirklen er rund

Du som fuldendte cirklen
fuldendte lykken, så mit liv
Jeg takker med hele mit hjerte
Jeg ved det kan føle
lykke, føle, og føle alt, og smerte
du dejlige kvindemenneske
Var du dog blot min viv
jeg ville i nostalgiens navn
gøre alt for at være i din favn

A 337

A 337
Onsdag 31. januar 1996, Lyngby

At føle man kan en smule
er et skridt ad den rigtige sti
man går og man leder
alle mulige forskellige steder
og vælger sine trin med pli
og prøver på at finde
det man ledte efter i blinde
Lykke lighed og viljen til beredskab