Baggerrim
Onsdag 14. juli 1998, Hadsund
Mit objektive syn på sagerne
har ændret sig og kagerne i bagernes
vindue er ikke længere brune, lækre og bydende
jeg som er kokken i køkkenet er tydende
men opskriften kludres og melet spildes
og hjernen forvirres og nerverne kildes
Forvirret som kunden ved disken der ikke ved
hvad der kan bestilles, hvad der ikke er med
Ak, som bager er brødet sjældent gyldent og som kunde
er brødet kun det de se’r omtrent hen ad og nogenlunde
Magnetisme
Tirsdag 3 marts 1998, Hadsund.
Jeg føler det som om magnetisme er gået af dig
du er ikke tilstrækkelig og det betyder altså ej
jeg ikke elsker men – jeg føler det som om
min verden den er tom for magnetismen er bort
og alt er blevet mørkt og atter sort
Jeg kommer ikke mere hjem til det hjem jeg elskede så højt
Kommer ikke mere i denne dejlige dejlige vidunderlige atmosfære
kommer kun, kan kun glemme og jeg har meget at lære
Jeg kommer ikke længere tilbage
Døren er låst, men stuerne er åbne
fire gule vægge stirrer måbene
jeg er – og alligevel ikke
Nye fire flade fantastiske funklende forpulede vægge
der kan få det Hele Indre til at ægge så jeg kommer ikke længere hjem
Rigdom
Tirsdag 14. maj 1996, Lyngby
jeg havde engang en plan
om at blive lykkelig en dag
at sidde på min altan ved Skagen
og sove med et silkelagen
men silke guld og diamanter
er intet i mod din kærlighed
der lyser som Skagens sol
og strømmer varigt ned
åh rigdom er når sjælen flyver
når ord de ikke dækker
når glædestårer flyder, rækker
din rigdoms kærlighed
A 340
Tirsdag 25. august 1996, Lyngby.
“Face it” sagde jeg til mig selv
jeg skal Fandeme giftes alligevel
Jeg er holdt op med at drikke
og har fortalt hvor selv jeg var
jeg er et elsket menneske, ikke en nar
Onskaben lever
Tirsdag 18. juni 1996, Lyngby.
Ondskaben lever
ulven knurrer
Katten skyder ryg
hundene gør
mennesker gør således at
ulven, katten, hunden, mennesket og ondksaben dør
Tilgiv
Tirsdag 18. juni 1996, Lyngby.
Du Himmelske Fader, op i dit Himmerige
Min Gud og almægtige skaber
Du troens skaber, du hellighedens fører
O’Herre, jeg kan ikke længere lade være
Tilgiv mig de synder Fristelsens ånd lod mig svælge
Giv mig mod og friheden til at vælge
Lad for din skyld kærligheden stå forrest ved mig
giv solen og englene friheden – vend dem vor vej
Så jeg forstår det jeg gjorde i går
Amen
31. maj 1996
Fredag 31. maj 1996, Lyngby.
lever
lykkelig levende
lever livet
levende blegende
egnende tegnende
mørknende liv
lever i tankeflodens strømme
svømmer i dagligdagens drømme
tænker
lykkelige tanker
og ankrer –
i sortmuldens mørke
i tavshedens ørken
i den kvælende tørke
Bare kærlighed
Onsdag 29. maj 1996, Lyngby.
vrisser
og viser bisser
jeg er ved at blive skør
jeg ville bare have kærlighed
til jeg dør
hvorfor skulle det netop gå
sådan som jeg ikke ønskede
det skulle gå
vi snakker om det
og prøver på det
men intet lykkes rigtigt
intet holder rigtigt
og du ligger på sengen og tænker
er der noget galt?
har jeg gjort dig noget skidt igen
,og stiller spørgsmål om du nu er god nok
alt hvad jeg ønskede er bare kærlighed
og jeg håber at den altid vil leve ved
Morgengrøde over stille vande
himmelvælvet rummer stormen rettet mod solens lys på jord
stille vendende sig mod lyset, ønskende det var fra solen
ventende chokerende levende stående kvalmende, dér på molen
Se, nu oppefra en engel lys og bleg, hun smiler kun til dig,
se hun komme med frelsene budskab med befrielsens elendighed
Stønnende støvpartikler ud i luften ren og allehånde
smertesorg og angst og venten forgår som ånde
Og se nu lyset fra solen den stråle, og stikker mig i huden som nåle mit slørede syn er på vej op fra kælderens dis i alle mands tårnhøje Hvor markerne dufter forårs grønt og klokkerne ringer i klang
O’ Herre vis vej, vis lys og hvide rosers evige gang for mig
Og lyset er omkring os i en lysende ring, i et lysende liv
jeg står på Livstrapezen og venter på at tage det store spring
i ektatiske rammer, i himmelen, hjemme hos dig Herre
Bymosaikker
Februar-Tirsdag 2. april 1996, Lyngby.
Jeg vandrer på gaden. Mennesker i flæng færdes i klynger.
Den gamle og damen med den slidte hat. Musikanten der spiller. Synger?
Manden med molesteret mund i sit slidte 20’er jakkesæt. Med plet.
Én med kasketten vendt forkert. På hoevdet. Joggingtøj. Tyggegummi. Autonom? Hiphopper?
Vinterkulde. Tavshed. Larm fra bilerne. Hvor ér lyden blevet af. Fugle?
De fede duer der kagler.
Bilerne der oser. Os? Ud i luften. Kapitalismen renser samfundet for utøj. Komøg.
Bilrudernes glans. Sikke en dans. Kampviljen flenser. Livet er rundet. Føj.
Og en kalket hvid stribe er tilbage. Regelmæssig rolig og støt.
Den unge kvinde der går. Forbi. Caféen der dufter og jeg nyder duften.
StorCenteret der lukker og drømmen røg i grøften. Vejen gennem byen. Snøften?
Nyder glatheden barskt.
Attachemappen lyser op. Slipset hænger vinkelret. Ølmave? Nej? Strømlinet? Ja.
Og lige fliser afmålt som firkantede øjne der stirre på een. Bare sten. Men de stirre på een.
Forbi Fredgaard. I fjernsynsreklamer. Bag caféens ruder.
Jeg går. Ned af gaden. Skyerne hænger. Prisen ér 8,95 på surbrøddet hos bageren. Køber det.
Nødtørftent.
Ved Café Fodkold og på gaden ses folk der spiser.
Murene er trætte. De gamle sten er i forfald. Træernes blade blafre bevidstløse i vinden
Solen skinner pr. behov.
Mosaikker af mennesker. Mosaikker af sten. Bymosaikker. Og folk der kigger.
