UseChat

Tag: Mappe 4

Går gennem by’n

Går gennem by’n
Fredag 29. maj 1992, Lyngby.

Jeg går gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg lutter ensomhed

Jeg standser ved et busstoppested
og ser at bussen kommer
Her er så mørkt og goldt
selvom det snart er sommer

Og fuglene de synger, og blomsterne de gror
Jeg går hjem med sorg i sjælen mens jeg synger i kor
“Og vi kan få et L som lykke og et K som kærlighed
men det er ingen garanti for at lykken varer ved”

På min vej gennem by’n så jeg alt fra smerte til fortrolighed
Da jeg kom hjem åbnede jeg en flaske med forfængelighed
og lod tv-kvinden snakke om den syge verden, og til mig
mens min virkelighedsflugt lod mig gå en helt anden vej

Så jeg går stadig gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg masser af kærlighed

Knus der knuste

Knus der knuste
Onsdag 28. april 1992, Lyngby.

Jeg blev høj af deres knus
og jeg levede på deres ord
Jeg blev varm og forandret
men ikke lykkelig som I tror
For der var et stort behov
som ikke fyldtes ud
mangel på den kærlighed
klædte mig af og så var det ud
Jeg blev høj af deres knus
men der er ikke flere tilbage
Det var en ekstase, sikke en rus
Jeg ku’ ånde af dem, livets sus

A 189

A 189
Søndag 26. april 1992, Lyngby.

Åh, al den kærlighed i luften
i min jeg følte kvalme
den prikkede provokerende til min sjæl
der frygtsomt ind i Mørkets rige fór
og kvalte alt med enkelt vræl

Fotografiet fortæller

Fotografiet fortæller
Tirsdag 21. april 1992, Lyngby.

I dag var himlen skyfri og blå
fyldt med varme og solstriber på
pletter af fugle i fjerdragt og sang
og Gud der læser højt af “Der var engang”

Og her på jorden går Jeg rundt i lort til halsen
mens jeg skriger og råber og danser med til valsen
Men himlen den er stadigvæk skyfri og blå
med drømmebilleder af det Jeg håber på

Gid jeg stod der endnu

Gid jeg stod der endnu
Tirsdag 14. april 1992, Lyngby.

Jeg så ind i hendes øjne
og jeg så ind i hendes sjæl
jeg så hendes styrke
og jeg så hendes kærlighed
En kærlighed der må være så stærk
at ingen kunne klare den
Og jeg så dybt ind i hendes øjne
og jeg blev så varm i min krop
og jeg så hendes skrøbelighed
og mit hjerte gav et hop
– åh hvilken herlig kvinde

Endt epoke

Endt epoke
Søndag 12. april 1992, Lyngby.

“Jeg ved ikke hvordan
jeg skal få det sagt
Jeg er skide bange
Bange for foragt”
Sådan tænker jeg endnu
første gang – det var ikke sjovt
Og får jeg atter chancen
så bliver det kun flovt

Jeg tør ej mere at håbe
Håbets epoke er svundet
og jeg forstår ikke at finde
varme og ømhed
hos den eneste éne
hun der ikke er fundet af mig
hende som ikke har opdaget at jeg
søger og leder
efter en kvinde

Åh hvorfor har du ikke lært det endnu?
Er du bange for at du ikke ku?
Hvad er der galt, er jeg virkelig så død –
at ingen, ingen endnu –
har kunnet syntes at
jeg var sød?

Blomstens frie vinger

Blomstens frie vinger
Lørdag 28. marts 1992, Lyngby.

Hvis skæbnen min alt i alt var god
hvorfor har jeg da ikke fattet mod
Anger over livet og dets vej
lod blot mørket uret sænke sig

Skjulte blomst hvor gemmes du
i landskabet fuldt af bier
Sværmeri og nektar behøver jeg
men vrimlen den forhindre mig

Åh gid du frie vinger besad
da chancen så ville nå mig
Men hvad hjælper det at tro sig fro
dersom blomsten ikke rejser bro

Maniodepressiv

Maniodepressiv
Søndag 15. marts 1992, Lyngby.

Snart opstemt, snart depressiv
Sikke en tilværelse, sikke et liv
Lys og Mørke – et vandfald der rinder
– og gør alting vådt og til fjendtlige minder