Vindstille stunder
Torsdag 20. august 1992, Lyngby.
Vindstille stunder
må være og bære de kære
Vindstille stunder
jeg længes og trænges og flænges
Vindstille stunder
Torsdag 20. august 1992, Lyngby.
Vindstille stunder
må være og bære de kære
Vindstille stunder
jeg længes og trænges og flænges
Jeg har set de berømte
Onsdag 19. august 1992, Lyngby.
Jeg har set de berømte skyer
da de viste sig for mig
de var altså mørke, dystre og grå
midt der på himmelen som var blå
Joh, jeg har set de berømte skyer
Jeg har set den berømte sorte kat
da den viste sig for mig, på vej
den var altså sort, med øjne to så gule
midt der på vejen den gik for at skule
Joh, jeg har set den berømte sorte kat
Jeg har set den berømte frugtbarhedsgud
da den viste sig for mig, i leg
den var altså hornet, med øjne som en vild
midt der i legen om dens egen skærsild
Joh, jeg har set den berømte frugtbarhedsgud
Og hvergang jeg så stod der, jo blot for at se
ja så hvergang jeg så, så skete der kun det
trusler om at, ild jord og vand ville kaste mig i
Afgrunden så dyb, og alt var forbi
Så Afgrunden, en dag jeg søger den, nok på held
og kaster mig, endelig lykkelig, i den hovedkulds selv
Goldt vil der være, ikke engang de berømte vil bestå
for Afgrunden har slugt alt hvad der kan kravle og gå
Men jeg har set de berømte
Søvnløse nætter
Onsdag 19. august 1992, Lyngby.
Natten falder på
teen er blevet kold
jeg fik den aldrig drukket
Der er stille
for englene har slukket lysene
og Gud har fyret dem
Natten falder på
og jeg går til ro
jeg kan ikke sove
En flue cirkulere
på min væg og på min næse
irriteret vifter jeg den bort
Natten falder på
ude i livet leves der
mens jeg prøver at sove
for så blot senere
at vågne og vente
til endnu en dag
på endnu en nat
Hvis jeg nu en dag …
Torsdag 30. juli 1992, Lyngby.
Hvis jeg nu en dag blev lykkelig
så vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige
Forvirret ville jeg være og min sjæl i krig
så måske er det meget godt at jeg aldrig bliver lykkelig
Hvis jeg nu en dag blev lykkelig
Bemærkninger
Søndag 26. juli 1992, Lyngby
Der er ikke flere ord
at sige
Ej flere bjerge
at bestige
Intet
at tænke over
Ingenting
at frygte
Ingen harme
kun sorg
– og dog
Der er et råb
et råb med et håb
Et lys langt borte!
Det er blot så svagt
og snart det vil slukke
hvis ikke de lader
æbletræet plukke
Der er ikke flere ord
at sige
Ej flere bjerge
at bestige
Intet …
Den sidste udvej
Fredag 24. juli 1992, Lyngby.
Den sidste udvej
er kærlighed
Den sidste udvej
jeg kender!
Men jeg har ingen kærlighed
så jeg må for evigt lide
og leve ligeså
Den sidste udvej er kærlighed
Jeg er tvungen i dette helvee
Godtroende folk
Fredag 26. juni 1992, Lyngby.
Åbenhjertighed
ad helvedes til det gik
Naive det var vi
og smæk var hvad Vi fik
Vi troede blindt på alt og alle
Vi levede smukt i harmoni
til den dag vi sansede
alt det der gik vor næse forbi
Vi var godtroende folk
men vi blev snydt så vandet drev
Og dog så tror vi stadig på
at det hele nu nok skal gå
20 af de røde
Torsdag 25. juni 1992, Lyngby.
Hvad der hænger ud over offentlig vej
det tilhører lige så meget mig
Og man skal ikke komme og blande sig
hvis jeg plukker en rose og gi’r den til dig
Jeg ville give dig 20 af de røde til dit sofabord
jeg ville give dig dem mens de stod i flor
De ville bringe liv som lykke og gi’ dig kærlighed
jeg ka’ kun ønske for dig at de varer ved
Faste rammer
Lørdag 13. juni 1992, Lyngby.
Jeg lever nu med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hvor jeg finder en kvinde
som jeg kan elske
som kan elske mig
uden at vi skal famle i blinde
21 år, 11 måneder og 13 dage
cirka 15 timer
Jeg er alene og ensom
men ser folk i stimer
Og det piner mig at se og høre
når de krammer og kysser hinanden
de får den alle op at køre
og jeg kan kun tænke sgu og fanden
Ak ja, nok drømmene er gode
men hvor de dog piner mig
min model er forkert, fyldt med skrammer
derfor er jeg uden faste rammer
Men jeg lever dog med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hver gang
Tirsdag 2. juni 1992, Lyngby.
Hver gang jeg tolker
det jeg si’r
det jeg drømmer
det jeg gi’r
hver gang jeg forsvarer
det jeg tænker
det jeg mener
det jeg føler
så
får jeg det så dårligt
og alt kan spores
årligt
så det er ikke nemt at
bare få det glemt
for alt i livet spiller ind
og jeg er jo nærmest blind
tårerne dér på min kind
de drypper blot på mit sind
og drukner hjertet mit
det kunne blive dit