UseChat

Tag: Mappe 4

Søndag hele året

Søndag hele året
Søndag 6. januar 1991, Lyngby.

Står op med solen
går i seng ved midnat
Har intet job og
bor stadig hjemme
de dage er ikke nemme

Det er søndag hele året
slappe af dag
hver dag
Det søndag hele tiden
gentagelsen er
uendelig

Den sidste dag i året

Den sidste dag i året
Mandag 31. december 1990, Lyngby.

Den sidste dag i året, men endnu en dag livet
Nye oplevelser, grumme og gode
Smerter i pungen, og i mit hoved

Den sidste dag i året, den største chance
for at give, modtage og for at ændre

Den sidste dag i året
Håbet om fred
i morgen, i østen, i vesten

Den sidste dag i året
gir håb om at i morgen
skal blive en ny epoke
i verdenshistorien
Den sidste dag i året …

A 181

A 181
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.

I dyb frustration må jeg leve med
at jeg ikke sådan kan flytte til et andet sted
Selvom det er dét jeg allerhelst ville
Sidde alene og bare spille
Men skæbnen sagde bare stop
og det er jo sådan det går og når livet bør leves
gi’r det dybe sår

Så hvad andet kan jeg gøre i min frustration
end bare at drømme om lykken

Det kommer igen

Det kommer igen
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.

Jeg har bestræbt mig på at holde lav profil
Køre mit ræs, i en ny og venlig stil
Tænke på andre, ikke kun på mig selv
Hvis dette ønske lykkes, så er det et held

Men alt for tit får jeg ondt af mig selv
Idealisten styrter, ønsker at slå ihjel
Og sådan er det så tit at det kommer igen
Så ved jeg hverken hvem jeg er, eller hvor jeg vil hen

En aften i ’87 der gik det galt
på højskolen i Jylland var jeg næsten kvalt
Af medlidenhed, eller frygt var der nogen der hjalp mig fri
de spurgte ikke rigtigt, i mit indre var der krig

A 179

A 179
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.

Jeg har lært at leve
og du har lært at se
Jeg har lært mig selv at føle
og forstå at det må ske
Jeg har lært at leve
Leve med mig selv
Jeg har forstået og accepteret
at jeg er speciel

 

 

A 178

A 178
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.

Alle disse mennesker jeg så
Jeg følte mig pludselig gammel og grå
Alle disse ansigter
kolde, kyniske og lige træk
“Godt det ikke har ramt én selv”
Det ville have været en skræk

Mit indre koger over

Mit indre koger over
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.

Jeg er ved at sprænges
raseriet koger
Mit hoved gør ondt og mit hjerte banker
Jeg sidder alene og tænker mine tanker
Sådan er livet og sådan har det altid været
Og således vil det altid være

Tit drypper det på kinden
det er ikke særligt rart
Jeg ved godt at de siger “Man skal ikke være sart”
Men det er forkert for jeg er bare træt
Træt af at hade, at leve og at skade
Og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Mit hoved er ved at sprænges, jeg går ud af mig selv
Det er så tæt på og jeg er bange for
Jeg en dag slår én ihjel