UseChat

Døren til Helvede

Døren til Helvede
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Bang!
Døren åbnes
Først lidt på klem
så helt åben
Lyset kastet ind i mørket
I mørket hvor pæren er skruet løs
hvor der kunne have været lyst

Pludseligt tændes lyset
væggene er lavet af glas
men lyset krakelerer dem
og døren står på vid gab
væggene er indsmurt i blod
og den flyder ned ad væggene
i stride strømme
det er næsten som en flod
ud af den åbne dør

ud af den åbne dør
Døren lukkes
Bang!
Først lidt
Så helt i
Lyset forsvinder
I mørket vokser glasset frem igen
Stilheden sænker sig
og på slagmarken starter krigen
Døren til Helvede er lukket
men Helvede er ikke borte

Jeg har set de berømte

Jeg har set de berømte
Onsdag 19. august 1992, Lyngby.

Jeg har set de berømte skyer
da de viste sig for mig
de var altså mørke, dystre og grå
midt der på himmelen som var blå
Joh, jeg har set de berømte skyer

Jeg har set den berømte sorte kat
da den viste sig for mig, på vej
den var altså sort, med øjne to så gule
midt der på vejen den gik for at skule
Joh, jeg har set den berømte sorte kat

Jeg har set den berømte frugtbarhedsgud
da den viste sig for mig, i leg
den var altså hornet, med øjne som en vild
midt der i legen om dens egen skærsild
Joh, jeg har set den berømte frugtbarhedsgud

Og hvergang jeg så stod der, jo blot for at se
ja så hvergang jeg så, så skete der kun det
trusler om at, ild jord og vand ville kaste mig i
Afgrunden så dyb, og alt var forbi

Så Afgrunden, en dag jeg søger den, nok på held
og kaster mig, endelig lykkelig, i den hovedkulds selv
Goldt vil der være, ikke engang de berømte vil bestå
for Afgrunden har slugt alt hvad der kan kravle og gå

Men jeg har set de berømte

Endt epoke

Endt epoke
Søndag 12. april 1992, Lyngby.

“Jeg ved ikke hvordan
jeg skal få det sagt
Jeg er skide bange
Bange for foragt”
Sådan tænker jeg endnu
første gang – det var ikke sjovt
Og får jeg atter chancen
så bliver det kun flovt

Jeg tør ej mere at håbe
Håbets epoke er svundet
og jeg forstår ikke at finde
varme og ømhed
hos den eneste éne
hun der ikke er fundet af mig
hende som ikke har opdaget at jeg
søger og leder
efter en kvinde

Åh hvorfor har du ikke lært det endnu?
Er du bange for at du ikke ku?
Hvad er der galt, er jeg virkelig så død –
at ingen, ingen endnu –
har kunnet syntes at
jeg var sød?

Nærmest lykkelig

Næ¦rmest lykkelig
Søndag 16. februar 1992, Lyngby.

Gode mennesker jeg mødte i det liv jeg levede før
Få forstod men mange lo når jeg stod gemt bag dør
I det liv jeg lever nu er gode mennesker stadig få
men de som er, jeg elsker dem, og dem som er, vil forstå
Hvor herligt det ér, at kunne skelne, mellem dét som er godt og ondt
Hvor er det herligt at kende vejen, hvor er jeg glad ej at være dumt
“Nærmest lykkelig” kan man sige – blot ej at forglemme smertens skrig
At gå på gaden, se par hånd i hånd
det ødelægger, piner min helende ånd

Den virk’lige sandhed

Den virk’lige sandhed
Fredag 1. februar 1991, Lyngby.

Et spørgsmål kræver et svar
som enten er rigtigt eller forkert
Men det at sige sandheden er ofte svært
og hvis jeg siger den bliver jeg genert

Så hvis jeg har sagt at jeg har det godt
så tro mig – tro mig ej
For når du spørger om jeg har det fint
er det rigtige svar altid nej

Tredie verdenskrig

Tredie verdenskrig
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.

Tredie verdenskrig, begyndt ?
O’ hvide due flyv i det blå
Solen skinner stadig, så vidt jeg kan se
Flyv ud og beret om det der skal ske

Er du bange, fjerdragten er pjusket
Fronten venter, du bliver husket
Lev eller dø, krig eller fred
Fald eller vind, er det ægte had

Verdenen i flammer, lig overalt
De kæmpede bragt til de faldt
Thor’s hammer slog hårdt til igen
her er det fjende eller ven

Vi er mange der er bange hvide due
Fly nu ud og beret de som kæmper eller holder vagt
Tredie Verdenskrig, et helvede, tårer og magt
Vi er mange i mørket, men få i lyset

Lyset vil altid sejre

Lyset vil altid sejre
Mandag 14. januar 1991, Lyngby

Chancer er der nok af i livets mørke gade
Nogle giver gode points mens andre kun gi’r flade
Nogen tager chancen kækt andre venter lidt endnu
Dem der først slog til de griner ad dem som ikke slog til mens de ku’

Men dem der ventede fik flere chancer end dem der først slog til
Og nu er det dém som ventede som sikkert vinde vil
Grådighed og chancespild er fejl de mennesker gør
som kun tænker ‘vi skal komme først, vi skal nå det før’

Visdom er et fremmedord de ej tør tænke på
det gælder om at vinde, det gælder om at nå
Lyset det vil altid sejre, Mørket det vil dø
Grådighed, egoisme, så hellere stå i kø
For dem som venter, de chancer skal få
mens dem der bare maser på, de til sidste må gå