UseChat

Når jeg bli’r gammel

Torsdag 7. oktober 2020, Brøndby

Når jeg bli’r gammel
vil jeg sgu osse sidde på en bænk
i bymidten, dér i efterårssolen
mens jeg tar imod ligegyldigheden
og drikker kirs’bærvinens skænk

Når jeg bli’r gammel
og jeg indser at livet er på retræte
står minderne i kø for at komme frem
på efterårssolens store lærred
inden jeg for alvor glemmer dem

Når jeg bli’r gammel
sidder jeg nok dér på bænken
drømmende memoirer over skænken
med et fast greb i flasken og et sløvet jeg,
mens jeg vrøvler lavmælt ‘sætter du dig?’

Når jeg bli’r gammel
er det for længst slut med kærligheden
Kirs’bærvinen er afkølet, efterårssolen går ned
det sidste klare lys skinner og jeg følger med
og lader bænken forladt som en skammel

Kirsebærvin

Skrevet Tirsdag 16. juni 1992, Lyngby

Jeg drak mig fuld i dansk kirsbærvin
og jeg blev sgu så skidt til pas
Jeg drak en flaske og jeg drak to
jeg lallede rundt som en fordrukken so

Men jeg havde det sgu fedt og fandeme om jeg var glad
Og jeg blev sgu så sulten, så hjemme åd jeg noget mad
Og jeg drak; Ja jeg drak og blev fuld; Fulde svin
Jeg drak mig sgu fuld i dansk kirsebærvin

Jeg kunne aldeles ikke forstå
hvorfor mit liv så svært skulle gå
Hvad havde jeg dog gjort, jeg græder tåre og snot
Så hvis jeg gjorde noget var det ikke godt

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet,
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med leverædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag,
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Genstart

Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.

Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet.
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med levervædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.

Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,

surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.

og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.

Hypotesen

Hypotesen
Lørdag 10. juli 1993, Lyngby.

Hvis ikke jeg havde haft mindst to ting at leve for
så havde jeg forlængst drukket mig til himmels
Så ville jeg sidde på en sky og kigge ned på en by
hvor helt almindelige mennesker løb rundt
og høres deres hjerter som bankede sundt

Jeg lever kun for bevisets skyld
at de som troede jeg blot var en byld
en dag må grimme sig end sige brænde op
når de sér jeg står der på bjergets to

Lommelærke

Lommelærke
Mandag 21. juni 1993, Lyngby.

Lommelærke
du synger så smukt
Lommelærke
Jeg elsker dig
Du gav
hvad dé ikke formåede
uh kærlighed
det var dét du gav
Nu er jeg igen
min egen

Lommelærke
du synger så smukt
Jeg elsker dig
Du sa’e mig de ting
de andre ikke turde
Åh jeg elsker dig
det var det du sa’e
Men nu er du tom
og jeg har glemt
alle de dage
og alt det du sa’e
Jeg har ikke mer tilbage

åh hvorfor netop det?
Hvorfor er det lige mig
der for altid må flakke
fortvivlet rundt
på Håbløsheden’s vej?
Det bliver nok mit sidste ord
for hvem vil tro på én
der slet ikke tror
på sig selv
på én der prøver
en der langsomt slår sig selv ihjel

1 2 3 derud a’

1 2 3 derud a’
Søndag 9. maj 1993, Lyngby.

Jeg fik drukket nogen bajere
og røget noget hash
det kostede masser af arbejde
og masser af cash
det gik sgu hurtigt nedad
1 2 3 og så pust
jeg fik mavepine
og mit hjerte blev knust

Mit skæg fik lov at stå
og det var ikk’ så sært
at barbere sig
det var alt for svært
jeg var på skruer og toastbrød
K-Salat og kirs’bærvin
telefonboks og digte
jeg leved’ som et svin
glemte hurtigt hvor badeværl’set lå
fjorten dage senere ku’ mine sokker gå

Men nu er jeg oppe igen, med fremtid i mit blik
og vil ikke gå i kælderen for en slik
for når jeg ta’r verden på, og siger nu’ det nok
skal alle være på vagt, hvis de tø’r sige fuck
Men jeg drikker dog stadig øl og kirserbærvin
mit indre si’r mig dog at jeg er et svin
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?

 

Går gennem by’n

Går gennem by’n
Fredag 29. maj 1992, Lyngby.

Jeg går gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg lutter ensomhed

Jeg standser ved et busstoppested
og ser at bussen kommer
Her er så mørkt og goldt
selvom det snart er sommer

Og fuglene de synger, og blomsterne de gror
Jeg går hjem med sorg i sjælen mens jeg synger i kor
“Og vi kan få et L som lykke og et K som kærlighed
men det er ingen garanti for at lykken varer ved”

På min vej gennem by’n så jeg alt fra smerte til fortrolighed
Da jeg kom hjem åbnede jeg en flaske med forfængelighed
og lod tv-kvinden snakke om den syge verden, og til mig
mens min virkelighedsflugt lod mig gå en helt anden vej

Så jeg går stadig gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg masser af kærlighed

Frygtelige konsekvenser

Frygtelige konsekvenser
Mandag 9. marts 1992, Lyngby

Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt
I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt
Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod
Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod

Åh det var den periode hvor jeg var så glad, åben og lukket
Nu er mit hjerte druknet, og jeg kan stadig høre sukket
Åh det var så hårdt, den gang de trådte på mig med støvler
Men intetheden er nu svær, thi her sidder jeg og snøvler
Så den ære hvorfra jeg hørte klagende kald
Er jeg så tæt på Tilbagefald