UseChat

Nej ikke det

Nej ikke det
Lyngby, 1988

Hvad skulle jeg gøre
Var det eneste hun sagde
Det var ec sort farvæl
Den sidste dag

Jeg tror godt hun vidste
Hva· hun sKu’ ha’ sagt
Mon nun var for naiv?
Hun stod stod for meget på vagt

Hun var, er stadig, en drøm for mig
Men hør pa mig, Jeg elsked’ dig
Du var kold, tog kun det bedste du så
Du fortrængte miy, Jeg måtte gå

tlvad skulle Jeg dog gøre?
Var det sidste hun sagde
Da Vi alle splittedes
Den sidste dag

Indtil da

Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve

Kom tilbage

Kom tilbage
Torsdag 17. september 1993, Lyngby.

Jeg fik hul i hjertet da du gik din vej,
og strubekræft, åh kom tilbage til mig.
Du gør mit liv til en lej, og jeg savner dig.
Men jeg dør så ulykkeligt hvis du si’r nej.

Åh Helle selvom, du er gift og aldrig gik din vej fra mig,
og er meget meget ældre, mere voksen, ja så savner jeg dig.
Du gav sgu’ mit hjete frihed, men nu er der blot et hul,
Du har jo bare flyttet plads, og jeg har endelig set et mål.

Og hullet lukkes langsommeligt, helt uden besvær.
Hjertet kølnes stille af, til en ny som jeg får kær.
Og der er mange, rigtig mange, men ikke én til lille mig,
Åh åhå Helle, så længe vil der være en vej.

I aften

I aften
Tirsdag 31. august 1993, Lyngby.

For første gang føler jeg
at nogen interesserer sig for mig
ikke elsker
ikke holder af
men helt almindelig interesse
helt uden at presse
helt uden at messe
livet kan ændres
men det kræver sine skud
og blomsten springer
og jeg hedder Knud
Så nu ta’r jeg afsted
i aften
for at følge med
en lille smule
godt gent i min egen hule
inden jeg møder
inden jeg støder
hvis jeg gør
hvis jeg tør

I aften

A 196

A 196
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.

Knus og kram og berøring fra kvinder er godt
bli’r det givet i det store eller i det små
er ligemeget thi
alt er godt

Og trods det’ sjældent
så holdt hun om mig
jeg følte varme og ægthed
og hverken sej eller fej

Kærlighedens Trappe

Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.

Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole

Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe