UseChat

Tag: Kærlighed

Into a new world

Into a new world
Wednesday July 12th 2003, Hadsund, Denmark.

I woke up this morning
The duvet case of stories is’nt oppressive anymore
And the mind I wore was just a jacket of dispair
I am flying into a new world which I forgot existed
– I’ll never allow my self to be that restricted
I wanna move into a new world
And I already found the path
ready to realize a life with divine spice

A distant door

A distant door
Wednesday July 11th 2003, Hadsund, Denmark.

Remember how much you drank?
right there when times were tough
You’r voice called constantly out for more
“Escape from life through a distant door!”

The pain inside took me by supprise
the life were paralyticly and I cold as ice
These days I will never forget nor regret
And I thank you Father and you can bet

So secure that this life has left my mind
Running man into You’r light so kind
No worries ‘bout falling off the wagon again
Never wan’t to go back into this life of pain

On the way to a weekend to the so called joy
feels good to be free, wondering how it is to be me?
Five good days in a row and you’re returning boy
, hiding in you’r shelter twenty-four-seven you see?

Remembered how much I drank I do
turning it down and I’m telling you
Choose Life I do respecting an anxiety
afraid of the lie and of what I might gonna be

It feels good to be free

Luk mig ind

Luk mig ind
Manday 9. Juni, 2003, Hadsund.

Sagte mørke i stilhedens varme lys,
luk mig ind og lad mig være der.

i stilheden høres ingens skrig
nej ingen kærlghed kvæles
ja end ingen tanker tror
og intet øje øjner ørentvister
Ikke et eneste ord mæles
intet hjerte banker og intet brister

Alt er lyst i stilhedens sagte mørke
luk mig ind i freden og lad mig hvile

Life itself

Life itself
Friday, May 2nd, 2003, Hadsund.

in my heart theres a light
that shines so bright
that all the stars seems to fade away

in a split second I felt so insecure
untill I opened up my eyes but yet I was not sure
Life should have become more important to me!
Have to realize and now I see

When the spring with its flowers grows
my heart starts to jump in joy and sing

and when the leaves in the autumn are so noble
and they throw off their colours in to my soul
I take the dark thoughts and put’em in a hole

Life itself is so beatufull and in my heart
theres a light that shines so bright

Ad lysets vej

Ad lysets vej
Tirsdag 15. april 2003, Hadsund.

en følelse af en usigelig glædesrus
af at gøre dig glad får mit øje
nærmest til at drunke i mega vædesus
Jeg føder en klump dybt i min hals
det hele får mig til at juble stort!
jeg bli’r gladere selv over det
jeg netop har gjort
Jeg glememr bare at synke og trække

men hvor blev jeg mon selv af?
hvem bli’r den næste der ska’?
Ladt tilbage dér på offerhøjen
skmimtende ventende tænkebøjen
drømmer om at gå ad Lysets vej en dag

På forhånd tak

På forhånd tak
Torsdag 6. februar 2003, Hadsund

Kender du det at man er ked uden at man ved
Hvordan kan det ske for netop dig spørger jeg
For du virkede så glad ….

Kender du det at miste selvom man ej faktisk viste
Hvordan kan det ske for netop mig spørger jeg
For du virkede så glad ….

Din humør, din glans og din livsbekræftende tro
og glæden ved livet, din formidable rare ro
for din glædes smil gjorde mig blød

og nu er du borte fra jorden
i mit hjerte er du aldrig død

Når jeg lukker mine øjne er livet lyst
Markøren blinker, og alting er tyst
Skærmen er blå, hukommelsen brugt
Vinduerne dugger og pludslig er duggen slugt

Lad mig frekventere dit hjerte!
luk det op og lad mig kravle ind!;
dybt ind i mørket hvor der er mørkest –
lad mig være låst inde dér!; hvor jeg er blin

Smilet

Smilet
Fredag 24. januar 2003, Hadsund.

et blødt varmt håndtryk
et smil og en drejen skulder
Smilet
varme genkendelsens ord
øjnene der ser
Jeg husker, tænker ikke
hvem det var jeg så
hvem er det jeg ser?
andet end at jeg måtte gå
et blitzsekundt fra jagtens stue
knipset af Flemmings ukendte frue
Sætninger så få vi sa’e i flæng
Jeg lod som om jeg kendte hende
men mit øje var blændet på mystisk vis
men mit hjerte husker
smilet

Lev!

Lev!
Mandag 6. januar 2003, Hadsund.

Soelns skarpe spyd,
skydes genmme pasiennernes tremmer,
og kaster striber på mit gulv
Den metalliske disko-kugle hænger glimtende på buen
Stumttjeneren sår i hjørnet,
ene og eftrladt som han ville sige,
God dag Hr., farvel Hr., og Javel Hr.,
Skærmens blege lys varmer mit ansigt op
Motorvejenes icenesatte prestigeræs
med hastende headmastere på vej udi kamp
Næsten traumatisk tænkende, og ængstlige for ikke at nå dét
jeg forstår ikke hvorfor de føler dette pres
jeg ansér mig ikke som en del af deres stress
Min Verden, den verden jeg vil leve i skal jeg nok nå!
Har jeg tid til blot at tænke? Og har jeg tid til at forstå?
Lev, lev, lev, gør jeg så mens jeg overbeviser mig selv.

Giv dit løfte!

Giv dit løfte!
Lørdag 23. november 2002, Hadsund.

Ta’r flasken i min hånd, min ven
og drikker tavst væsken bort, igen
kan jeg føle angsten i tanken, om
at miste dig som ven gør mig tom

En kværkende knude gør maven bedøvet
væsken jeg drikker flår sjælen bedrøvet
Får lyst til at krybe ind i varmen hos dig
som jeg ikke kan, derfor må jeg skade mig
Jeg ta’r flasken i min hånd, min ven
mekanisk uafbrudt, igen og igen

Lov nu at du vil være en livtidsven til mig
Giv dit løfte, for jeg kan ikke klare dit nej