Jeg bor i en by der er lidt for sig selv
Dens undergrund er det rene hash, det slår mig halvt ihjel
Der løber pushere rundt nede på stationen
og drikker et par øl for at redde frustrationen
Så er der os andre pæne menneske-dyr
vi sidder sgu bare her og syr og syr
Vi kommer ingen vegne, men gør det aligevel
Jeg bor i Kgs. Lyngby og det er et held
Skrevet 23.01.1989, Lyngby
Jeg er træt af dem der altid skal se ned på os som borgerlige folk
De satans venstresocialister de har brug for en tolk
De kan ikke klare sig – i livets hårde kamp
uanset hvor meget de vrider hjernen er den tør som en gammel svamp
Men så er der jo os
Der prøver at tænke selv
For hvis vi ikke gjorde det
ville vi slå os selv ihjel
Skrevet 23.01.1989, Lyngby.
Skrevet torsdag den 16. august 1990, Lyngby.
Kæmp for fæderlandet
og for hvad De har kært
Dræb de fremmede
– det er vel ikke så svært
Danmark for alle
danskere som kan knalde
en kugle 1 panden
pa 1hvertfald hveranden som
ikKe er dansk altså – udenlandsk
Skrevet Tirsdag 20. august 1990, Lyngby.
Jeg blev freminedhader fordi jeg havde det skidt
Jeg skrev det necl – sort på hvidt
Jeg blev samfundsfjendtlig t.lig ville gå med Sydstaternes flag
håbede på de fremmede de snart ville kradse af
eg scorer ingen venner med mit nationale våben
det er så svært at ta.le ud, at være åben
JJ jeg ved godt at dette her er forkert af mig
Hen jeg har det altså hel.ler ikke så godt som dig
Så derfor gik min agression ud over nogle svage
Jeg ønskede kun deres død
De har jeg nu gjort i mange lange dage
den ene ‘s død –den andens brød
Hold da kæft mand, det er for meget
Hold da kæft, hvor er det kvejet
Den nar den tumpet
hans hjerne hører til i de mørkeste sumpe
hvor intet lys kan slippe ind
og ingen ting kan lukke’s ud
bare neutraliseres i hans mørke indre
det tomme som nan troede han
kunne bruge
Sikken· bakatel
Jeg slår ham fame’ ihjæl
det klamme svin
den klamme stodder
han er et svin
en kæmpe odder
De får ikke ram på mig
for jeg er så sej
at jeg kan klare alt
.Ja ! , også dig
Du er en taber
Du har tabt
Du er et 0
Føl! , .min foragt
Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.
Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve
Mit indre koger over
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.
Jeg er ved at sprænges
raseriet koger
Mit hoved gør ondt og mit hjerte banker
Jeg sidder alene og tænker mine tanker
Sådan er livet og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Tit drypper det på kinden
det er ikke særligt rart
Jeg ved godt at de siger “Man skal ikke være sart”
Men det er forkert for jeg er bare træt
Træt af at hade, at leve og at skade
Og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Mit hoved er ved at sprænges, jeg går ud af mig selv
Det er så tæt på og jeg er bange for
Jeg en dag slår én ihjel
Hævnen vil komme
November 1990, Lyngby.
Hævnen vil komme
Den dag kommer hvor vinter bliver til sommer
For en dag vil jeg vende tilbage
og så må I dø en frygtelig død
for jeg glemmer ikke de dage og jeg glemmer ikke hvem
Den dag kommer hvor vinter bliver til sommer Hævnen vil komme når I har det allerbedst
I vil dø i klynger som under den sorte pest
Jeg skal overleve for I gjorde hård
I kan ikke hjælpe, ingen lunde
kun dække mine sår
Den dag kommer når vinter bli’r til sommer
Det er for sent at redde hvad reddes kan
jeg må dø, det må hver en mand
Men samtidig ved jeg at sejren var min
Den dag kommer når vinter bli’r til sommer
En af os
Mandag 25. november 2002, Hadsund.
Stramfjæset maske som læderet på din taske
ser hans ansigt ud når du driller ham Knud
Jeg ser han synes det er alt fra sjpvt til flovt
og smerteligt for ham selv men du fortsætter aligevel
Med din galgenhumor, med din egen ironi
sørger du for, du er een han ik’ kan li’
og jeg ser han hader dig men tilgiver dig til trods
for at han udmækrket ved han ikke er en af os´
