UseChat

Frysepunktet+

Tirsdag 30. marts 2021, Brøndby

Varme, omsluttende, intens og trykkende
lys, mørke, lyde, behageligt, beskyttende

En følelse, nu fluks en første tanke, jeg –
fra det slumrende erkendes, jeg ér mig!
En dæmning sprænges til vulkan af kaos –
tumultariske tankestrømme, kom og ta’ os

Næste stop er et ukendt, i et kredsløb alene –
hvor er jeg på vej hen, og hvad skal jeg mene?
Hvide vægge; er det poleret metal og glas jeg ser?
Hvor præcis er jeg nu, og hvad er det her sker?
En varm hånd lægges på min skulder og en blød stemme
byder mig velkommen nu og her.

Tiden tør mit dybfrosne hjerte op
mit isnende blik forvandles til tårer
jeg vender mig mod spejlet ad åre
efter to hundrede år med klare øjne

Jeg er her endnu

Skrevet Fredag 7. september 1990, Lyngby

tit og otte ringer jeg
bare så’n for at snakke med dig
Men det synes at kede d1g hver eneste gang
og tiden den bli’r grå og lang

Du snakker tit om at du nar en anden o
Okay nu er jeg kold, men blod på tanden
Alt hvad jeg ønsker er blot at du iKke griner ad mig
oare fordi Jeg skriver disse digte til dig

rak for ydmygelsen 1 depretionen i bekæmpelsen
af sexualitet og kærlighed
Tak for intet og tak for alt
tak for ikk’ at blive valgt

 

A 28

Der var engang
Hvor Jeg troede det var sandt
Den gang er forbi
For du forsvandt

Jeg rækker dig nu min hånd igen
Jeg håber at du v11
for det sku’ ikk’ vær’ så svært
Der skal bare selvtellid’n ti

Mine følelser for dig, er enorme
Tusinemillioner storme
Kunne ikke få mig til at gi op
Vi to skal nok nå bjergets top

 

Endt epoke

Endt epoke
Søndag 12. april 1992, Lyngby.

“Jeg ved ikke hvordan
jeg skal få det sagt
Jeg er skide bange
Bange for foragt”
Sådan tænker jeg endnu
første gang – det var ikke sjovt
Og får jeg atter chancen
så bliver det kun flovt

Jeg tør ej mere at håbe
Håbets epoke er svundet
og jeg forstår ikke at finde
varme og ømhed
hos den eneste éne
hun der ikke er fundet af mig
hende som ikke har opdaget at jeg
søger og leder
efter en kvinde

Åh hvorfor har du ikke lært det endnu?
Er du bange for at du ikke ku?
Hvad er der galt, er jeg virkelig så død –
at ingen, ingen endnu –
har kunnet syntes at
jeg var sød?

A 330

A 330
Lørdag 25. november 1995, Lyngby.

Total fysisk vrede udi min korp
elsker følsen – hader følelsen
ønsker den skal blive og holde op
Vrede i brøl i ord i digte i skrig og suk
vreden udtrykker udtryk – gør himlen smuk
føder tankerne sorg glæde had sejr og håb
forvirring gør vreden laden
kommer og går