Den sidste udvej
Fredag 24. juli 1992, Lyngby.
Den sidste udvej
er kærlighed
Den sidste udvej
jeg kender!
Men jeg har ingen kærlighed
så jeg må for evigt lide
og leve ligeså
Den sidste udvej er kærlighed
Jeg er tvungen i dette helvee
Den sidste udvej
Fredag 24. juli 1992, Lyngby.
Den sidste udvej
er kærlighed
Den sidste udvej
jeg kender!
Men jeg har ingen kærlighed
så jeg må for evigt lide
og leve ligeså
Den sidste udvej er kærlighed
Jeg er tvungen i dette helvee
Faste rammer
Lørdag 13. juni 1992, Lyngby.
Jeg lever nu med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hvor jeg finder en kvinde
som jeg kan elske
som kan elske mig
uden at vi skal famle i blinde
21 år, 11 måneder og 13 dage
cirka 15 timer
Jeg er alene og ensom
men ser folk i stimer
Og det piner mig at se og høre
når de krammer og kysser hinanden
de får den alle op at køre
og jeg kan kun tænke sgu og fanden
Ak ja, nok drømmene er gode
men hvor de dog piner mig
min model er forkert, fyldt med skrammer
derfor er jeg uden faste rammer
Men jeg lever dog med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hver gang
Tirsdag 2. juni 1992, Lyngby.
Hver gang jeg tolker
det jeg si’r
det jeg drømmer
det jeg gi’r
hver gang jeg forsvarer
det jeg tænker
det jeg mener
det jeg føler
så
får jeg det så dårligt
og alt kan spores
årligt
så det er ikke nemt at
bare få det glemt
for alt i livet spiller ind
og jeg er jo nærmest blind
tårerne dér på min kind
de drypper blot på mit sind
og drukner hjertet mit
det kunne blive dit
Knus der knuste
Onsdag 28. april 1992, Lyngby.
Jeg blev høj af deres knus
og jeg levede på deres ord
Jeg blev varm og forandret
men ikke lykkelig som I tror
For der var et stort behov
som ikke fyldtes ud
mangel på den kærlighed
klædte mig af og så var det ud
Jeg blev høj af deres knus
men der er ikke flere tilbage
Det var en ekstase, sikke en rus
Jeg ku’ ånde af dem, livets sus
Gid jeg stod der endnu
Tirsdag 14. april 1992, Lyngby.
Jeg så ind i hendes øjne
og jeg så ind i hendes sjæl
jeg så hendes styrke
og jeg så hendes kærlighed
En kærlighed der må være så stærk
at ingen kunne klare den
Og jeg så dybt ind i hendes øjne
og jeg blev så varm i min krop
og jeg så hendes skrøbelighed
og mit hjerte gav et hop
– åh hvilken herlig kvinde
Endt epoke
Søndag 12. april 1992, Lyngby.
“Jeg ved ikke hvordan
jeg skal få det sagt
Jeg er skide bange
Bange for foragt”
Sådan tænker jeg endnu
første gang – det var ikke sjovt
Og får jeg atter chancen
så bliver det kun flovt
Jeg tør ej mere at håbe
Håbets epoke er svundet
og jeg forstår ikke at finde
varme og ømhed
hos den eneste éne
hun der ikke er fundet af mig
hende som ikke har opdaget at jeg
søger og leder
efter en kvinde
Åh hvorfor har du ikke lært det endnu?
Er du bange for at du ikke ku?
Hvad er der galt, er jeg virkelig så død –
at ingen, ingen endnu –
har kunnet syntes at
jeg var sød?
Ekstasens grænse
Mandag 30. marts 1992, Lyngby
Det føles li’som et vandfald
der risler gennem min krop
Jeg flyves op i skyerne høje
og når til sidst ekstasens top
De mennesker jeg holder af
de maler smukt mit sindelag
Og lokker skjulte evner frem
til muntert liv – jeg mindes
glædeligt at huske – at de findes
Nattens’ Tårer
Onsdag 11. marts 1992, Lyngby.
“Selvfølgelig er jeg glad” –
sagde jeg og det var, og ér sandt
Men!; Nattens´ Tårer – jeg hørte dem sige –
“De øjne dér – de´ ikke lykkelige”
Mit hjerte skælvede “Åh Skulle jeg græde?”
Jeg gjorde det hårdt og blev da syg af vrede
Ingenlunde, ville jeg lade Nattens´ Tårer bestemme
– over mig, eller som om –
Men jeg tog fejl og nu er det for sent at vende om
Syg af sorg – jeg tørrede dem bort
Glæden der var blev virkelig kort
I Syndefaldet, jeg må finde ro
Nu stiller min sjæl sine sko
Frygtelige konsekvenser
Mandag 9. marts 1992, Lyngby
Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt
I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt
Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod
Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod
Åh det var den periode hvor jeg var så glad, åben og lukket
Nu er mit hjerte druknet, og jeg kan stadig høre sukket
Åh det var så hårdt, den gang de trådte på mig med støvler
Men intetheden er nu svær, thi her sidder jeg og snøvler
Så den ære hvorfra jeg hørte klagende kald
Er jeg så tæt på Tilbagefald
Min maske matcher (Klaverbecifringer til C G F C C G F C D E A, G D E A G C G F C D F D G )
Onsdag 4. marts 1992, Lyngby.
Jeg behøver ikke at klæde mig ud
for at spille skuespil
Jeg vil altid være Knud
og så skal der virkeligt noget til
Min maske matcher med mit indre jeg
Kan dú, kende menneskene på din vej
Velkommen til halvfemsernes skuespil
Instruktøren bestemmer, for Instruktøren vil