Dybt, så langt væk og gemt og borte
Navnløse og glemte. at de skyer dagens lys
Jeg skjuler nidkært og forladt dem jeg undgik, og undgår at,
tage i hånden og følge på vej, så nu rør de ikke mig
Roen bevares og stilheden sætter ind – intet berører mit sind,
i mørket er jeg heldigvis den blinde uden følelseshvirvelvinde,
Når de atter er stedt til hvile og jeg forladt.
og jeg tørrer jeg en tåre bort fra min kind
Onsdag 3. maj 2017, Brøndby
Vreden gav ordre – storstilet angreb! Tiden er nu den rette
Planlægningen ligeså –
og den gav Alkohollen nøglerne til Anderkendelsen
imedens Afmagten og Angsten skændtes og Undskyldningen sad og så på
Eftertænksomheden er skredet ind og erklærer: Her skal Fred og Fordragelighed være til ære!
Angsten har for længst slået Undskyldningerne itu, men tror den er frit inviteret til at komme i hu,
Kærligheden ligger såret tilbage
Onsdag 3. maj 2017, Brøndby
Jeg drak druknedøden tæt
tyngden af afmagt var utrolig
Uimodståelig
Gispende, og ren déjà vu
igennem ukendt grønlig smag
der trækkende og kvælende
var krævende og kælende
til bundens mørke sikre dag
Et solstrejf, en vindeltrappe fra dybet
fra mørket og roen og krigen og troen
Du er vokset i dimensioner, jeg tænker
og gransker de gode refleksioner
endelig forløst er druknedødens lænker
Det solstrejf, det evige og endelige
Torsdag 4. maj 2017, Brøndby
I hvert et sekund denne verden giver
har de klistret en lille afluringschip i
dem måler og kalibrerer mine tanker
De har sørget for at den automatisk installeres
uden konklusioner og forklaringer noget sted
der er ingen ”Svar”-knap så den kan kritiseres
der er ingen fortrydelsesret, og den er altid med
Den har været der så længe, at tiden nu er glemt
De lovlige tanker står på fremmarch, og i geled
efter razzia mod de ulovlige som de har hugget ned
– men jeg har sørget for, at mine ulovlige er gemt
I hvert af de sekunder denne verden giver
lader afluringschippen sine aftryk sig prente ind
Jeg har besluttet mig for at befri sekunderne
Afinstallere afluringschippens rendezvous
rense ud og starte forfra med min krop og sind
Lørdag 6. maj 2017, Brøndby
Jeg sprang intuitivt på cyklen, i mit eget lokale ridt
med lommen var fuld af Dronningens klare mønt
Jeg var på vej til den nærmeste offentlige mønttelefon
Asende og masende, pustende og prustende
i al slags humør til en kammeratlig snak sådan to og to
stormfuld og regnvåd afløst af den svale aftenstund
Det tog sin tid, men hvor var det da fedt
Tyve til tredive kroner per glædesrus var bare skønt
og De sku’ da ha’ set mig stå dér, og snakke med nogen
Tiden var på stand by men kom da rigtignok susende
lige pludselig havde jeg min egen telefon, en fra B&O
så nu kan jeg rejse og ringe i et og samme sekund
Så tæt på og langt fra, i den evige søgen efter tale med nogen
var det eneste jeg hørte klartonen når jeg løftede telefonen
Jeg havde ellers øvet mig i tiltaleformerne De, Dem og Deres
nu drikker jeg kirsebærvin og skriver hånsord og smædevers
Jeg venter på nogen..
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
Tinden løber langsomt og står nærmest
helt isoleret i stampe og helt for sig selv
Det er som om den slet ikke følger med tiden
Dér står den, når du vågner og mens du græder
som en fjende eller en mur – et smil eller en ven
Skelner ikke mellem .. Årh hold nu din kæft
Jeg er mindre end atten og skal besidde tæft
for at behage, for ikke at klage, for at være mér
for hver dag, hver time at underholde dig på klaver
Ildsprudlende had, gid Satan flå din sjæl itu
Gud tilgive mig for at hadet – trods jeg mener det, og ku’
aldrig drømme om at elske dig med disser minder og ar
Jeg hadede dig og hadede klaverets tvang, min far
Jeg græd mig selv i søvn. og forbandede fuglene i buret –
der pippede nonchalant til deres egen selvmuntre sang –
så meget jeg slog hysterisk og grådkvalt i buret og så på tiden
og forsøgte at spille klavertimen som næsten stod i stampe
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
Niende klasse oprandt
udviklingen tog fart
i forskellige tempi
Formiddagen ender frivilligt
Skolepsykologen sætter sig for
enden af bordet, ved siden af
Skolelærerinden og min mor
Afvikling af udvikling
låst fast i en udefinerbar tidsboble
rullende i forskellige tempi
Aldrig nogensinde mér..
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
Da jeg var i tyverne og lige flyttet hjemmefra
så er verden frisk og ny, og jeg er bare klar
”En dag der bliver jeg til noget” og andre fine ord
sagde jeg til mig mens jeg gik ned gaden hvor jeg bor
Jeg fantaserede omkring et nyt liv med nyt syn
med Ray Ban og George Michael-læderjakke gående gennem byen
Men det sejeste jeg havde, var en vinterfrakke fra top og helt til tå
og kronraget så jeg herrens ud, og frakken den var blå
Der var mange drømmerier – job til kærlighed og sex
men det blev mest til kirsebærvin og en gement hånd kompleks
Timevis at værtshustimer blev kontinuerligt slået ihjel
og drak jeg stadigvæk i dag, havde jeg nok også endt der selv
Livsstil og tendensen smuldrede mere eller mindre bort
jeg blev heldigvis ældre, men så kom der noget nyere lort
Tiden er nu klart forandret og tilværelsen mere eller mindre skøn
nu er jeg så i fyrrene, men jeg kan stadig diske op med en drøm
Midt i tyverne begyndte jeg at spekulere
hvor jeg var om tyve år – ville jeg mon eksistere
Drikkeriet havde på det tidspunkt taget magten
Jeg anede ikke hvorfor jeg drak mere og mere
og kunne heller ikke mærke foragten
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
Virkeligheden er så restriktiv
uanset hvor lang tid du har levet et liv
Du er ikke i stand til selv at vurdere
hvordan det er bedst for dig at eksistere
Når du farter omkring på må og få
og intetanende bare lader tiden gå
i din fantasi og dine tankers færden
bevæger du dig skødesløs udi verden
Et smil og en snak, om de dér gamle dage
er du til stede, er du her – vil du et blik tilbage?
De kommer om lidt og eskorterer dig tilbage, og frem
til stuen på plejecenteret som de kalder dit hjem
For du er ikke i stand til selv at vurdere
hvordan det er bedst for dig at eksistere
Virkeligheden er noget så restriktiv
uanset hvor lang tid du har levet dit liv
Det blik tilbage får mig fluks til at sanse
Hvordan vil fremtiden fremover danse
Ganske enkelt sættes oplevelsen i perspektiv
Et blik fremad, og så på mit eget liv
Onsdag 17. maj 2017, Brøndby
Morgenrøden slynger sit slummeren tæppe
udi himmelhvælvingen kan jeg skue med nøje
latenstiden tikker og jeg strækker mig dovent
oven på søvnen og gårsdagens møge
End ikke når jeg at fæstne mig ved min tanker
før jeg uangribelig griber lufthuller efter briller
Morgenrødens uigennemsigtigt slør skær mit øje
og jeg finder briller der driller og giver kriller
så morgenrøden til en skarp fornemmelse fo
Lørdag 20. maj 2017, Brøndby
