Et tegn
Der hvor sorgen bor, banker glæden af og til på Her hvor sorgen gror, lader lykken spirene stå Hvor der […]
Længsel og Bevidstheden følges ad. Tiden bliver kortere og mere intens. Balancen forstyrres som et snefnug, der hvirvles efter det
Jeg er cirka elleve til tolv vintre gammel den solbeskinnede eftermiddag Nu ville jeg have kategoriseret den som en hyggelig
Alt godt kommer til den der venter jeg har ventet den hele lange nat – Pludseligt ser jeg solen skinne
Onsdag eftermiddag gangen på første ligger stille hen Øde og tom, men udenfor skinnede solen Jeg vidste vi havde en
Halvfemserne blæste væk i et sus af selvmedlidenhed pakket ind i destruktive handlinger og datidens filosofi Dér sad jeg indkapslet
Et kvantespring fra min tidligere personlighed, dér står jeg skræmt tilbage midt i virkeligheden, Datidens tilbageblik tvinger klaustrofobisk kvalme frem
Opmærksomhed var et af de ord, jeg tidligst fik mig lært, jeg søgte til stadighed efter dette, og det var
Fanget og klemt inde i et gigantisk superspejl af illusioner Det er mig, og billederne udefra reflekter alskens situationer Jeg