Fløjlsblød lilla brise indhyller mig i en duft af sødmene syren
sådan tænker jeg, fordi jeg elsker syrenernes duft og farver
når jeg gik ned ad villaveje som ung og duftede og følte efter
en dejlig fornemmelse, og et tegn på det ultimative positive
selvom jeg var på vej hjem til Bøgeparken 114 og 110 for at drikke
en mørketurkise iskolde varmende krævende omfavnende elskede elskende jeg-gør-dig-ego-centrisk-agtige kirsebærvin som jeg kaldte for kirs’bærvin i mine digte
Fløjlsblød lille brise hvis minder vokser frem og fremkalder minder i kolde og røde kinder
men tak for alt trods alt
Tirsdag 6. december 2016, Brøndby
Tag: Følelser
S-tog
En råkold blæsende mørk december morgen
sidder jeg i S-toget ubekvemt ude på kanten
Mit blik flakker fra ud ad vinduet og til gulvet
og jeg tænker sæt nu, de ser, hvordan jeg har det her i dag
men alle er beskæftigede med dem selv og deres velbehag
Jeg elsker at køre i S-tog og lade det hele suse sløret forbi
og se på mennesker der kommer og går og sætter sig ind i
og køre med til næste station, og stiger på og stiger af
Ofte kan oplevelsen redde humøret den pågældende dag
Men, sæt dig ikke over for mig; hold dit øjes blik stangen
denne morgen føler jeg sorgen og magter ikke vrangen
Onsdag 7. december 2016, Brøndby
Idrætsdagen
Skolernes fælles idrætsdag var en solskinsdag det vår
klasseundervisningen var skiftet ud med svedige hænder og ømme lår
på Lyngby stadion den formiddag, jeg heller ikke når
Klassekammeraten fra skolen hentede mig, og vi sku’ afsted
jeg var klædt parat i joggingtøj og jeg var klar at ta’ med
til Lyngby stadion den formiddag, og jeg husker kun du var led
Hvordan du fik sagt det, er mig stadig en gåde
men gummiskoene skulle skiftes ud og jeg fandt ingen nåde
jeg skulle gennemføre idrætsdagens løb med mine børnekvaler
mens jeg løb på Lyngby stadion iført brune læder sandaler
Nu går jeg ofte med gummisko og opfører mig som noget umagen
jeg glemmer aldrig den formiddag, på vej til Lyngby stadion på idrætsdagen
Torsdag 8. december 2016, Brøndby
Det Gode Liv
Iskold og beregnende, lægger du dit kølige blik på mig
Jeg er som forstenet når du spejler dig i mig og jeg reflekterer med dig
Din sødme er som den smukkeste blomst, dit væsen er beroligende rart
din euforiserende fortyllende guddommelige aura giver mig livet
I din nærhed er jeg væk og beruset i en tilstedeværelse, og det er givet
Du giver mig alt i uanede mængder og jeg kræver atter efter mere
Men jeg har nu endelig forladt dig min egen, og kære
for vi har været det sammen, som vi to skulle være
Vor tid og vor drømme og mine fantasier er slagen
Jeg er forelsket i Det Gode Liv – resten af dagen
Torsdag 8. december 2016, Brøndby
Jeg mærker ingenting
Jeg mærker ingenting, men ved du rejste bort;
Anden gang gik jeg ind i lyset hvor der før var sort,
hvor jeg mærkede angst og følte et ekstremt ubehag;
Så føler jeg nu ingenting, andet end mit eget velbehag.
Jeg savner dig og tænker på dig ganske vist og tit;
I stunder hvor jeg tænke kan, gør jeg angsten kvit.
Frygten fører, til vrede der fører til had og lidelse og gru
Jeg mærker ingenting, men kommer let nok dagene i hu
Jeg tænker ingenting men tænker ting og føler dog en glæde
og mærker ingen ting, men mærker efter følelser så spæde
Den ene dag den ta’r den anden, og sådan går det rundt i ring
Jeg mærker faktisk ret så meget; jeg mærker mange ting
Onsdag 14. december 2016, Brøndby
De sidste timer
De sidste timer er nær,
så jeg folder mine hænder
bare for at mærke varmen fra en hånd
De sidste timer er som en cryo-fryser på fuldt blus
jeg venter spænding og i ånd
og man siger vi ikke kan tøs op efter sådan en tur
men nu har jeg det altså som om, det hele var en lur
De sidste timer var utroligt nære
men nu er jeg endeligt med min kære
Mandag 19. december 2016, Brøndby
Intet er nok
Når jeg er i lykkens stund og glæden står mig bi,
så smiler jeg og er så glad for den bobler indeni.
Men glæden varer aldrig ved for jeg fantaserer, spekulerer og tror
og drømmer mig ud på planken med tankens fint-føleri
om at glæden kun kommer fra figuren mor
Men; Sig fra! Stig af, Lad mig borte; trods I det eneste jeg søge vil.
Den beskyttende soliditet og varme, forståelse og arme, og ja, da mere til
Du ligger så sagte på min arm; jeg knuger mig krampagtigt mod din barm,
og lader mig mærke alt det gode, og føle alle gode følelser fra tåén til mit hoved.
Nu er jeg i lykkens stund og glæden står mig bi …
Intet var nok, slet intet er nok, og snart er mine drømme atter i fuldt flor.
Men jeg magter ikke tanken om voksenforhold med figuren mor
Mandag 19. december 2016, Brøndby
Den evige jagt
Jeg søger med lys og lygte gennem mørket af mennesker på gaderne,
kigger gennem vinduerne i husene for; Hvad mon gemmer sig bag facaderne?
I busserne og i toget, ja i supermarkedets snævre stræder,
skjult bag bjerge af velstand, hvor magten til at få hæder
eksisterer, og der finder jeg dig håbløst, håbløs realiserende
at det bedste nok er at finde et andet bytte, så reflekterende!
At det næsten gør ondt, og straks må jeg lade dig slippe fra min agt
Jeg fanger altid, på min evige jagt.
Tirsdag 27. december 2016, Brøndby
Et stykke med lykke
Åh ja, omsider er der tider med manglerne i overflod
Det giver mig gåsehud af glæde, mere end jeg troede
en til tider helt euforisk fornemmelse for det dér lykke
Åh jeg takker dig fra mit hjerte at du gav mig et stykke
Tirsdag 3. januar 2017, Brøndby
Om hundred’ år er det glemt
Desværre Knud, det er helt umuligt
Var det det du skrev, du mente du sa’e,
inde i dit hoved den tirsdag eftermiddag,
da du SMS’ede mig tilbage?
Jeg ventede i timer spændt på svar
og da det det kom, og du meldte fra
tænkte jeg bare, hvor jeg dog længes
Men jeg har det godt nu og føler at det var nemt
og om hundred’ år er det hele atter glemt
Tirsdag 17. januar 2017, Brøndby