Følelser

Angsten er en spændetrøje som jeg er tvunget i at være lys og mørke kan jeg ikke døje lyd og

End ikke drømmen om dit kram kan trøste mig nu ved jeg, om noget, at livet ikke er en leg

Et Selvdestruerende ødelæggende forsvarsværk og et monster der vogter og passer på og er stærk en lille dreng der tøver,

Hold mig mens jeg græder, og lad mig hvile mit ansigt i dine hænder lad mig græde og lade strømmene

Der hvor nærværet og følelsen af kærlighed ikke slår til, er jeg parat til at mærke suset endnu en gang

Omverden kaster sit bløde mørkelys ind ad vinduerne døren til gangen står i sort silhuet som et stort sort gab