Mit liv, min ånd og min hånd
Torsdag 4. maj 1995, Lyngby
Jeg har lagt mit liv bag glas
i mere énd blot en forstand
jeg bli’r svimmel af det grønne lys
men hærdes i den trygge plads
mit liv gør ikke længere så ondt
jeg har lagt en lort i et glas
Jeg har lagt min sjæl i min hånd
dén jeg bruger til at holde glasset
den er som et skab uden lås, som et kompas
så stærk som en lænke, så tyndt som et bånd
jeg har materialiseret hele min ånd
jeg har lagt min sjæl i min hånd
Dagens sidste timer
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.
Jeg sidder i min billige læderlænestol med en flaske kirsebærvin
sidder og hviler nakken mens jeg drømmer til musakken i fjerneren
den er syret den er sød og den gør mit hjerte og krop så blød
jeg har lyst til at være pisse flink og rar og det rimer på nar
så jeg drikker videre og håber nogen vil ringe til mig for jeg håber
ikke alle synes jeg er blandt tåber
men nu er flasken tom og Eva Jørgensen toner frem i tv avisens uendelige spalter
og snakker sødt om krigsinvalider og folk uden chancer som halter
i den svulmende røde solnedgang over byens tage og kirkegården på den anden side af veje
jeg snubler over flasken og falder så jeg slår kajen
og pludselig ringer telefonen sgu’ men det er bare min mor
og så er hele aften ødelagt og jeg har lyst til at være aggressiv til at begå et eller andet mord
men med ét er dagen lagt i lag og jeg lægger mig til at sove efter at jeg har revet den af
godnat min egen lille skat
A 247
Torsdag 20. april 1995, Lyngby
Højst 21 genstande for en mand pr. uge
det var sundhedsstyrelsens råd
Jeg er lidt udiskker på hvor meget jeg drikker
men jeg ved at min gane er altid våd
A 246
Mandag 17. april 1995, Lyngby.
Hun stod på en skammel og holdt mig
jeg gik rundt om den som en lp plade
hendes kind var varm og det samme var jeg
og hele min krop var afslappet som en bøgleoverflade
alle cellerne fra top til tå var glade
Jeg overlevede denne gang
Fredag 14. april 1995, Lyngby.
Jeg har hjertebanken fra top til tå
min lever banker på for at komme ud og gå
en tur i det fri under fuglesang
jeg har lovet mig selv det bli’r allesidste gang
jeg åbner en flaske af den gyldne og den røde
for ellers er jeg snart en af de døde
jeg har hjertebanken så gud ske lov for man er ung
jeg overlevede denne gang men næste gang bli’r tung
24 års terror er en god vaccine
Lørdag 1. april 1995, Lyngby
Jeg er ikke vred sur eller ked
jeg er ikke sur ked eller vred
jeg føler ikke intet slippes ind
jeg ser ingen ting for jeg er næsten blind
de kan gøre og sige hvad de vil
jeg er imun
takket være de sidste 24 år
så kan jeg ikke mærke mine sår
overfølsom over for alverdens pine
24 års terror er en god vaccine
Out of control
Torsdag 16. marts 1995, Lyngby.
I can’t handle the situation this time
I feel some tears in my eyes
I’m shouting and yelling
I whisper and cry
just not for real
but a least I try
I shake my head confused as I am
try to to figure out the point of my stand
try to look at this failured man
trying to survive the best I can
Loosing my mind
Desperate and cold …
Agressive and kind …
But I don’t know the dif!
so if there is a God to see?
Then God please help me …
Jeg vælger livet
Søndag 5. marts 1995, Lyngby.
Jeg kan føle et eller andet
min hjerne synes det er euforiserende
Jeg ånder ilten dybt ned i min mave
så sybt, så dybt som alle verdens have
Jeg elsker at leve trods de svære ting
de svære valg og de valg der holder mig i sving
Jeg vælger mit liv som ét maleri
fuld af fede farver og ting som jeg kan li’
fede rytmer og psykhoterapi
for et sted derude kan jeg se den lysende sti
og denne gang
jeg siger denne gang der vil jeg ikke gå forbi
Min sidste sang
Mandag 19. februar 1995, Lyngby
Jeg kan mærke et eller andet i min krop
men jeg fandeme ikke hvad det er
Er det mon min lever der er ved at sige stop!
Jeg er sgu’ så bange for hvad det kan være’
Min hjerte det banker og min sjæl er et anker
og hele molevitten tynger mig ned som en tanker
Jeg tror sgu’ det er min hjerne
der er sprængt væk i det fjerne hørte jeg mon et bump
På den anden side kan det godt være min lever
for det i kroppen føles som en klump
Lort
Lørdag 4. februar 1995, Lyngby
Jeg ryster på mine hænder
Jeg tog torsdag 2 gange 400mg antabus
Jeg drikker lørdag vidt
især når jeg ringer til vennerne
det giver en hurtig rus
og jeg ved at det’ skidt og jeg har lidt
Jeg ved det er noget lort det jeg gør
jeg ved det, men hvad skal jeg gør’?
min behovspyramide er ikke 100%
man skulle dø men først være kendt
