Tag: Følelser

Sommersødme

Sommersødme
Torsdag 13. juli 1995, Lyngby.

Jeg længes Jeg savner Jeg higer efter Dig
Jeg ønsker Jeg bønfalder tigger beder Dig
Morgen middag aften nat konstant i drømme
Våde hede perverse sukkulente søde og ømme

Hvor end I er hvem end I klæder
Så og gav og giver I mig hæder
Tak til alle der bidrog med
en smule dejlig varm kærlighed
Jeg håber ikke I er sure over versenes led

 

 

Lidt smerte gør godt

Lidt smerte gør godt
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.

Jeg sidder her på gulvet med en kuglepen
presser hættehullet ned i et sår i mit ben
jeg bider mig selv i læben og river mig på låret
jeg drikker mig fra sans og samling
vader fuld rundt på en vej
jeg drømmer om at dø og dræbe
banker hysterisk hånden i gulvet og skriger
sveder fryser og brænder for at udfylde hullet
jeg piner mig selv dagen lang hele året

men som jeg føler lidt smerte gør godt
så rør jeg ved mig selv
og en dag slår jeg mig selv ihjel

A 290

A 290
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.

Jeg har ikke grædt i meget lang tid
der var ingen grund til gråd
jeg har hele tiden holdt mig på den rette side
men nogle gange blev øjnene alligevel våde
Nu jeg ved hvo’n det er at blive ked
vil jeg ikke splitte hele mit liv ad
for jeg ved hvor meget det betyder at være glad
Er der nogen der vil gøre mig den tjeneste
at glæde en sjæl af de reneste?

I aften

I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.

I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’

jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok

Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone

Misundelig

Misundelig
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.

jeg går på glødende kul, på stikkende nåle
jeg kan ikke føle direkte jalousi
for følelsen har jeg lært at kontrollere
lært at tåle!

Jeg kan se dem hånd i hånd
mund ved mund
grimme og kønne
morgen middag og aftenstun

Jeg kan skimte hendes øjne
hun ser stærk og kraftfuld ud
jeg kan lugte visse visne løgne
jeg kan gennemskue dem til nøgne tror jeg nok
til det nej der gir mig et gok
af mandens hårde blik og hans lede pik

Jeg drømmer skriver skriger og håber om kærlighed
jeg drikker og visner og higer jeg måber mig af led
jeg er logisk pisse misundelig på alle der har
noget jeg ikke rigtig(t) fik af hverken min mor eller far

Det driver mig til vandvid
jeg har tanker om kriminalitet psykopatiske mordforsøg
og drømme om drømme der siger jeg er parat at dø

så et kram i en enkelt dans fra en klam bøssesvans, fra en dejlig kvinde
i den bedste alder gi’r mig håb om at eg måske også jeg kan sejre og vinde i
livet hvorfor er ingenting mon givet?
og det gælder de fleste
de værste og de bedste

jeg stiller mig selv spørgsmål
kender svarene
er sortsynet hele vejen igennem
jeg snor mig som en ål i byen
som en vildtfarene
som et løssluppendt lyn