UseChat

Tag: Følelser

Ingenmandsland

Ingenmandsland
Tirsdag 31. oktober 2017, Brøndby

Det skærebrænder i mig, så dybt
langt nede i sjælen med at finde tro –
en tro på at helbredelsen faktisk findes,
og at den på sigt vil give mig den ro,

som flugten udi det visse gav, flugten –
et selvdestruerende visit udi en mørk viadukt.
Et glemmested, et skjul, til sindet,
en tiltrækningskraft der aldrig bliver slukt

Dér i ingenmandsland skuer skærebrænderiet
på den ene side, og på den anden viaduktens mørke –
et svalendende sted, modsat ingenmandsland
som er et udelt klaustrofobisk område med tørke

Vulkanudbrud

Vulkanudbrud
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.

Åhh …
ser knap nok billedet “jeg slår hende ihjel”
tramper i gulvet takker alligevel for maden og senere for pengene, surt
vrisser og slynger eder ud, falder senere ned på jorden igen og ud, lort
angriber! forsvarer! angriber og raser afsted –
jeg er bange og – desavouerer hendes såkaldte prætenderet kærlighed?!
føler balance
svækker mig
vakler i følelser
ikke rare
utvivlsomt frustreret
i fare
mere end jeg nu kan klare
brøler hader tvivler skader nedkøler lader
Jeg vil – men ønsker ikke – glæder og bedrøvelse –
jeg ta’r endnu en tår af min indkøbte sorg-bedøvelse
senere balanceres forholdet i mig selv
og jeg ser ikke mere billedet “jeg slår hende ihjel”

Vor humor

Vor humor
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.

Vi som har svært ved at se
får alligevel ting til at ske
men når vi skal ud og tjene penge
kan vi nu allerede lede meget længe
for ordninger paragraffer og bureaukrati
gør livet så svært og svær at ku’ li’
Så længe leve vor egen kuriøsitet –
sagde manden uden syn og gled gennem byen

Weekendmorads

Weekendmorads
Lørdag 11. november 1995, Lyngby

Vågner anspændt på kanten af weekend’ens ensomhed
nu den højtspillende musik åbenbarer min kedsomhed
jeg tager en tår af den sidst indkøbte kirs’bærvin
og spiser færdigretten Biksemad, kr. 12,95 som er
simpelthen alt for fandens forbandet hed
min krop er ufølsom
aftener som ej kan gøres om
selvpineri – klar kontakt – rør ved dig selv
jeg bønfalder tilfældigheden lad mig være
lutter reel

A 328

A 328
Tirsdag 31. oktober 1995, Lyngby.

Jeg holder af dig
tilbeder dig hystertisk
prøver at græde
overbeviser mig selv
at det éer dig jeg vil
alligevel
men dine ord er så professionelle
at alt glemmes om det sensuelle

Stormflod

Stormflod
Tirsdag 31. oktober 1995, Lyngby.

Et sug i maven
et slag i hovedet
tårer i øjnene
klump i struben

anger –
fornægtelse –
had
harme
skyldfølelser?
usikkerhed!
falske håb …
en lunken spand vand spildt over rodet
stormflod af det der kan mærkes
fanger mig i garderoben

Dønninger ved strandbredden
sandet er vådt
det bliver aldrig tørt
det er råt

Ilddans og lavastrøm

Ilddans og lavastrøm
Lørdag 28. oktober 1995, Lyngby.

Jeg lader hånden glide ned over mit knoglede bryst
og tænker at hvis ikke jeg er syg så er det lyst
hårene stritter og mine albuer er lige så skrøblige
de fastsætter sig i ribbenenes åbne kratere
og hjernen larmer men alting er så tyst

Jeg lader hånden røre og trykker huden flad i min kind og
jeg mærker mine knæhasers gummiled og mærker at jeg bliver flov
jeg skænder af mig, lader hånden glide gennem håret og dog
jeg insisterer på at det er dig og ønsker inderligt at få lov

Jeg tilfredsstiller mig selv sengeliggende på et øjeblik
er uhygiejnisk ligeglad rystet i det der er blevet en skik
jeg drømmer om lykke med salt og peber men satser ikke mere
en aften med den røde væske giver ønsker om at kreperer

Mit liv er blevet en knivskarp fornøjelse
en iilddans mellem lavestrøm og forhøjelse
en kamp om at føle sin krop sin sjæl
en dans rundt om livet som en milepæl
hvo om jeg ku lære tvivler jeg desværre

A 326

A 326
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.

Jeg kneb en tåre og mærkede en klump
Jeg tænkte “det ér da, at græde”
Endelig. Atter. Jeg følte væde.
Endeligt. Igen. Jeg følte vrede.
Og så tænkte jeg “jeg kan ikke være sur”
og igen sidder jeg i det samme bur.

A 325

A 325
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.

Bag glassene er der øjne
som har set og følt
det som er sket
som sér det der sker
når du kigger på det der er udenom
ser du to tomme små
Bag de glas udspringer angst
udspringer den kærlighed der var engang
nu udspringer kun tanken om at kommer der ikke noget snart
vil der bag glassene altid være tomt
og af den tanke får jeg det ikke rart