UseChat

Forløb

Forløb
April 1996
Den venter på os allesammen
tålmodigt ventende i dybets sorte
på udkig efter den næste syndebuk
parat med leén til at give sit hug
Stædig ventende på chancen kommer nær
vil Den have os og livet tæt på der
Bestemme over Livet og hvide rosers gang
som vokse ind i Himmelen, i himmelen
O’ Herre, se det hvide slør som dækker mine øjne
thi blind er følelsen – tænker, er dette livets løgne?
doven dyrisk dvælende dværgagtig døende er diset i
Din himmel den dækker øjesynets lænker og krænker alt til skimmel
Den venter på os allesammen
med udgang fra det sorte
og lokker os i dybet ned og langt bag sine porteJeg sidder i mit tårnhøje
kigger ned i meningsløshedens kælder
skuer over verden med et for øje
hvornår de min tårnhøje menig fælder
Jeg styrter i Helvede O’ Herre, jeg ser
lyset fra kilden som skinner mig nær
Angstpræget livsnyder ondskabsfuld stemplet
jeg føler mig -tænker mig, lever forulempet
Se nu lyset, det stråler så, af lyksalighed
og solen står op og solen går ned, og i al evighed
følelsen dræber og jeg stræber med, i salighed
står stille, lever, magfoldighed
Den er omkring os allesammen
knivspidsen og blottet stål
glidende lystigt, lystig, og kold som en ål

Morgengrøde over stille vande
himmelvælvet rummer stormen rettet mod solens lys på jord
stille vendende sig mod lyset, ønskende det var fra solen
ventende chokerende levende stående kvalmende, dér på molen
Se, nu oppefra en engel lys og bleg, hun smiler kun til dig,
se hun komme med frelsene budskab med befrielsens elendighed
Stønnende støvpartikler ud i luften ren og allehånde
smertesorg og angst og venten forgår som ånde
Og se nu lyset fra solen den stråle, og stikker mig i huden som nåle mit slørede syn er på vej op fra kælderens dis i alle mands tårnhøje Hvor markerne dufter forårs grønt og klokkerne ringer i klang
O’ Herre vis vej, vis lys og hvide rosers evige gang for mig
Og lyset er omkring os i en lysende ring, i et lysende liv
jeg står på Livstrapezen og venter på at tage det store spring
i ektatiske rammer, i himmelen, hjemme hos dig Herre

Kærligheden vandt

Kærligheden vandt
Tirsdag 5. marts 1996, Lyngby.

henrivende
jeg blomstrer som en rose i ørkenen fuld af jord
skutter mine blade for den brændene kærkommende sol
lader regnen falde og afkøle min stængel
lader mig bestøve af en bi og en engel
hengivende
jeg leger som en hundehvalp på en græsplæne så elegant
jog bider lystent i alt og føler mig som en elefant
og ruller mig og leger vildt og synes livet ér mildt
hengivende henrivende
kærligheden vandt

Passiar

Passiar
Tiirsdag 27. februar 1996, Lyngby.

“du gør mig ked af det” og “jeg får søvnløse nætter”
Gentagelser. “hvorfor gør du det?”
“sådan er jeg da aldrig …”
“du er streng og hård”
“det kan du ikke være bekendt”
og gråd i hendes stemme
Er jeg virkelig blandt de hårde og slenmme
hvorfor-sopørgsmål og klagene stemme …
Grådkvalt lød det som om – og jeg sagde hun godt kunne glemme
det vi diskuterede
Hvem der installerede
hvem der tilså og hjalp
og “hvad skal jeg så sige til Jens som har lovet…” og man
“kan ikke” annullere “en aftale …”
Arghhh …
Og noget med du skulle prøve at snakke med Janni, hun kan sikkert forstå det
noget med hun også var voksen
og hvorfor-spørgsmål, og jeg blev hårdere med samtalen
hold så op med den galen

forpulede liv
det gør ondt men jeg er lykkelig og har kærlighed i mit liv
så nu skulle jeg virkelig bruge den kniv, lykkeliv
hvis bare ikke det var fordi jeg ønskede mig en viv
og et dejligt liv
og ikke være et lig der er lykkelig

 

Lykketoget

Lykketoget
Fredag 23. februar 1996, Lyngby.

Gennem Danmarks snedækkede land
Vi kører gennem land og by medkærligheden i livet
og en lykke så ny
Mit barndomstog ruller
Lykken er ombord så jeg får kuller Det er første gang jeg har
siden jeg forlod min mor og far

Lykken tilsmiler mig
og hvem kan jeg takke. Dig
selv jeg fandt ud
af at lykken også tilkommer en Knud

Og lykken er som én
solnedgang
som hvis ens elskede hvisker en sang
Hvis gode ting sker
så ved man at lykken den ér

Cirklen er fuldendt

Cirklen er fuldendt
Mandag 5. februar 1996, Lyngby.

Rar som en hundehvalp
og klog som et kat
Sød som en drøm -bestemt
men bestemt også øm
Sandelig meget menneskelig
så livet synes så nemt

Du rør ved kroppen så jeg føler at jeg lever
Du som kysser mig så voldsomt kært og rart
Du der nusser -jeg jo nyder sært med fart
Du snakker med mine øre mit genus og mund
Du giver mig kærlighedens varme og føder mig sund
Du holder om mig til jeg snubler ind i Drømmeland
Du som er dig får mig til at være en rigtig mand
Du har fuldt ud fuldført drømmen så cirklen er rund

Du som fuldendte cirklen
fuldendte lykken, så mit liv
Jeg takker med hele mit hjerte
Jeg ved det kan føle
lykke, føle, og føle alt, og smerte
du dejlige kvindemenneske
Var du dog blot min viv
jeg ville i nostalgiens navn
gøre alt for at være i din favn

A 337

A 337
Onsdag 31. januar 1996, Lyngby

At føle man kan en smule
er et skridt ad den rigtige sti
man går og man leder
alle mulige forskellige steder
og vælger sine trin med pli
og prøver på at finde
det man ledte efter i blinde
Lykke lighed og viljen til beredskab

En lykkelig mand

En lykkelig mand
Mandag 29. januar 1996, Lyngby.

Solen skinner
jeg er lykkelig som aldrig før
Varm og god er solen lavt på himlen
god er lykken og menneskevrimlen
solen skinner
Jeg er en lykkelig mand

Solen skinner
skygger danser
fugle synger
kroppen ruses
så maven spændes
jeg er lykkelig
at det hændes
så det kendes

Kærlighedens stemme

Kærlighedens stemme
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.

åh! Janni hun elsker mig jeg savner
gruppetilhørsforhold sex varme og stabilitet liv ømhed kærlighed
jeg elsker at elske og savner den vej
jeg elsker at elske og vil ikke sige nej
– men noget forhindrer løven i at forsvare sig

Hun er sød sexet varm og giver mig glæde
tør langsomt isblokken op til øjne med væde
men angst raseri og frygt for det herhjemme
for næsten alt på koalitionskurs og mig til at glemme
kærlighedens stemme

Jeg vil ikke give efter jeg vil ikke give ind
ikke lade mig styre af en stok som en blind
jeg vil åh det bedste, men tvivlen besejre langsomt mit sind
så følelserne flyver rundt som en forvildet hvirvelvind

Jeg havde lyst til at brøle og skrige så højt at – jeg også ér
men jeg kan altså ikke når jeg ved nogen er omkring mig ér
nær Ak, livet og lykken er så svær
men jeg ved da at jeg ér

A 336

A 336
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.

Du godeste nogen elsker jo mig
elsker mig helt den rigtige vej
Jeg flyver afsted sløv og beruset
overhører overflyr fuld af ruset
Gid jeg kunne tænke klart og fornuftigt
så alt hvad jeg gjorde det var rigtigt