UseChat

And you?

And you?
Fredag 12. april 2002, Hadsund.

The way they treat you
Feels just like a dream
crying for survival
Wake up by a scream
Life sometimes hurts
but I do think of the Bible I learned
and I live through
what about you?

Gentagelse

Gentagelse
Torsdag 20. december 2001, Hadsund.

Deres ord og handlinger
betyder slet ikke spor
når de sætter sig afsides

– ved enden af dit bord
når de ler bekosteligt,
da får de møj’ indsigt,
at de griner, ad dig
– åh, se de morer sig
Tvetydige handlinger og ord
kun Gud ved hvor hjertet bor
Det ender vel den dag jeg tror
den dag når han iblandt os bor
Og hvis de si’r jeg misforstod
jah, så dunker jeg mit hoved’ imod
murens sten til jeg ser blod
for jeg ved s’guda udemærket …
at deres handlinger og ord
betyder mere end jeg tror

Alt vender tilbage

Alt vender tilbage
Fredag 23. november 2001, Hadsund

Cirkulær rundsav plus kilogram af dynmit
Intet ændres af alt og jeg har det lige vidt!

– Jeg tjener godt nok penge, men det har ikke varet længe
– Mit liv er det samme som før
– Jeg drikker alt fra øl til kirsebærvin
– Men jeg lever ikke kønsligt som et svin
– Jeg frygter den dag jeg dør
Åh Gud hvornår holder det op? Og er jeg på’ randen af livet?
Intet ændres af alt jeg har, har forsøgt på at gøre og er givet?

Kent Nielsen

Kent Nielsen
Fredag 27. april 2001, Hadsund.

Een af dem der hjalp os med at flytte fra
industrien ned til byen var
Kent, er netop død i dag

Død i dag
jeg sad et øjeblik og drak kirsebærvin
filosoferede før jeg mistede mit velbehag
En opringning
en opringning
og en del tanker var hvad der skulle til i ho’edt

jeg fik hørt lidt højt Queen melankoli og græd en del, inden jeg fik styr på rod’et
En gut jeg kendte så godt og hans flinke kone var som den ideelle mor og far forstående, flinke, rare, menneskelige, Gudsfrygtende; Dem holdt jeg af
Kent Nielsen et et menneske jeg da aldrig glemme den dag i dag

Ærligt talt

Ærligt talt
Lørdag 21. april 2001, Hadsund.

Ærligt talt så bryder jeg mig ikke om det
at du spør’ mig hvon’ det går’
for ærligt talt da nyder jeg at slikke mine sår
Men set i perspektivet af din næstekærlighed
så lader jeg dig spørge og selvom det bli’r ved
og på sin vis er fantastisk at se solen gennem ruden
men ærligt talt så havde jeg hellere været det for uden
For al den spørgen er tomme ord og blå luftkasteller
og ikke et valg mellem enten eller!

Livsglød

Livsglød
Lørdag 2. december 2000, Hadsund.

De fleste dage var med kærlighed
som de fleste dage med regn uden sol
de mange timer i sikkerhedsnættet
som regn og sol – man blev aldrig mættet
nu er alting på de laveste blus
Den fauna af roser jeg så i forfjord
Den spirer og dufter, gror og gror
Sollys gi’r liv og én duft så sød
Den vokser sig stor til den evige Død
Sådan var mit ægteskab
Dejligt og frodigt og fuld af lys
Vi stræbte mod himmelens evigglød
Og nu er livsglædens livsglød så død
Jeg ønskede så meget i meget af det jeg skrev
nu er noget gået i opfyldelse og resten er forderv
mit liv er ændret som jeg skrev det siden sidst
jeg er blevet meget klogere og det er egentligt trist

En periode i mit liv

En periode i mit liv
Onsdag 7. November 2000, Hadsund.

Treidve års stilstand udmundede til sidst i et arbejde
et sekundært miljø med mennesker og maskiner
jeg følte jeg hørte hjemme dér og jeg tænke mange gange
hvornår, hvor længe, hvordan, hvorfor? Hvordan bliver jeg dér?
Omtrent midt i August fik jeg så at vide, at jeg var én de ku’ lide
ikke ordret, og igen, “…uden det statslige og kommunale tilskud ….
så ville vi ikke ansætte nogen, og heller ikke dig Knud

Men nu sidder jeg i Logistik og laver fakturakontrol
arbejdet er en form for ren logik, og jeg er blevet en bondeknold
Over 3 år i det Jyske har sat sine præg på mit liv
og har du kendt mig, så har du kendt et liv
som nu er forandret og ryggen er stiv!

Jeg har godt nok fået arbejde, lever og er stadig gift
Jeg kunne nu godt trænge til noget af et ordentligt pift
af livsglæde, ægte kærlighed, trofasthed og lid
for jeg er åbenbart en af dem som bare glid’

En dag med minder

En dag med minder
Maj-Juni 2000, Hadsund.

Fredag den femtende december det år
den husker jeg så tydeligt som igår
Lørdag den femte oktober følgende år
blev dagen der for alvor gav os sår
i Lyngby på Sjælland, Hadsund i Jylland
hos de andre, i vort indre
og vi prøved’ at forhindre
med hjælp fra dem og fra os selv og Jhvh Gud Men lige lidt hjalp det Janni & Knud
og her følger beretningen med sol, regn og slud Vi skændtes og bortgav hinanden i krig
vi overså og hørte ej hinandes skrig
lod som om intet var hændt i vort slag
men jeg husker stadig hver eneste dag
med ondskabs ord og slag til vi sinder
os billedet af skønhed og gode minder
man ser det hele ødelagt og forsvinder
og jeg husker stadig de dage hvor vi mente
at nu er der ikke mere tilbage i rente
vi havde fortæret alt hvad vi havde i mente
og gudsmennesket, det gode menneske, lér
og ondskaben græmmes over det som skér

En mellemmad eller to

En mellemmad eller to
Onsdag 8. marts 2000, Hadsund.

Hvis jeg indbød dig,
til at gå ud med mig,
spise en mellemmad eller to,
på en resturant eller kro,
hyggemad og vin, åh, bare os to,
køre i taxa i timer, bare en dag –
slappe rigtigt dejligt af
ville du så søge at sige
det ved jeg ikke om jeg ka’
eller ville du sige ja?
det gjorde hun ikke!

Livet P.t.

Livet P.t.
Onsdag 10. marts 1999, Hadsund.

Jeg drikker ikke mere kirs’bærvin
jeg lever ikke længere som et svin
jeg ånder dog luften i mig
sjælen kroppen min er i live dag til dag
men jeg lever ikke rigtigt velbehag
Jeg kan ikke skrive, jeg kan ikke snakke
Jeg kan ikke give, jeg kan ikke takke
Jeg kan ikke forsvare, forstå og reagere
Jeg vil ikke ødelægges, men jeg må leve mere
Jeg kan ikke hjælpes, ikke mer’ forvente
Jeg kan ikke håbe, hvad er livets rente?
men selv for de håbløse er vel håb
Gid nan kunne få det sidste til først