Slangen og Billen
Tirsdag 29. januar 1991, Lyngby.
Solen skinner
ned på jordens største slange
Åh solen skinner
og billerne kryber hen over slangens ryg
men de er så hurtige de biller
så de ikke når at se
Et stort sort uhyre med skarpe klør
Slangen og Billen – en nødvendighed
Når det sidste bjæf er hørt
Søndag 27. januar 1991, Lyngby.
Hvis du er en af dem som havde en hund
– så kender du også følelsen af at have mistet den
Verden bliver ligegyldig
– ond og trang at færdes i
Tårerne strømmer ned af kinderne
Øjnene er våde, og munden tør
Raseriet er på sit højeste om morgenen når du står op
Kan du ikke forstå at den så kendte gøen og bjæffen
– ikke overdøver dine tømmermænd
Men så husker du dagen i går og en frygtelig sandhed går op for dig
Du er alene
Når du har erkendt dette
Så ved du hvordan jeg altid har haft det!
Lad os i fred
Søndag 27. januar 1991, Lyngby.
Pludseligt gik det løs
så’n helt almindelig nat
mens alle lå og sov
Vi troede ikke rigtigt på det
selvom de sagde det i TV
Men ak, det var desværre en realitet
det kunne vi jo se
Bomber, raketter, missiler
giftgas, kemisk og biologisk krig
Østens og Vestens unge
hører I deres skrig?
Vi vil ikke dø for olien
lad os mennesker i fred
Hvorfor går det ud over os
blot fordi idioterne bli’r vred’
Vi vil ikke støtte jer
hvis I skal kæmpe må I selv
Vi vil ikke gå i krig for olien
og slå os selv ihjel
Sidder og ser TV
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.
Sidder hjemme foran mit TV
spændingsfilm er hvad jeg kan se
Fly der letter, stærke mænd som bomber
tag aktiv del i filmen hvor alle er tumber
Flotte farver, grafik lyd og humor
det hele er så virk’ligt, men dog så fjernt
Flotte stunds, rapport døgnet rundt
trusler om terror og det der er værre’
Sådan sidder jeg ved mit TV
jeg sidder og lader det hele bare ske
Fordi det er så fjernt, men så tæt på alligevel
en dag kan den film også slå dig og mig ihjel
Tredie verdenskrig
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.
Tredie verdenskrig, begyndt ?
O’ hvide due flyv i det blå
Solen skinner stadig, så vidt jeg kan se
Flyv ud og beret om det der skal ske
Er du bange, fjerdragten er pjusket
Fronten venter, du bliver husket
Lev eller dø, krig eller fred
Fald eller vind, er det ægte had
Verdenen i flammer, lig overalt
De kæmpede bragt til de faldt
Thor’s hammer slog hårdt til igen
her er det fjende eller ven
Vi er mange der er bange hvide due
Fly nu ud og beret de som kæmper eller holder vagt
Tredie Verdenskrig, et helvede, tårer og magt
Vi er mange i mørket, men få i lyset
Retfærdigheden
Lørdag 19. januar 1991, Lyngby.
Uretfærdighed, joh det kender jeg
det er der sikkert mange der gør som ikke tør
at fortælle og berette om
at hjerneskalden på dem ér tom
Men hvad er retfærdighed
er det politisk enighed
er det krig og vold, henrettelse eller mord
er retfærdigheden det vi tror?
A 183
Fredag 18. januar 1991, Lyngby.
Krigen er begyndt – et helvede for alle
Det gælder om at vinde – eller falde
Krigen er en realitet – thi skæbnen ville det
At aggression midt i verdensfreden
får ungerne til at fly fra reden
A 181
Torsdag 13. december 1990, Lyngby.
I dyb frustration må jeg leve med
at jeg ikke sådan kan flytte til et andet sted
Selvom det er dét jeg allerhelst ville
Sidde alene og bare spille
Men skæbnen sagde bare stop
og det er jo sådan det går og når livet bør leves
gi’r det dybe sår
Så hvad andet kan jeg gøre i min frustration
end bare at drømme om lykken
Jeg har kun ét øje
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.
Jeg har kun ét øje og
Jeg ser ikke så godt ud
igennem mit brilleglas
Jeg ser ikke med mit eneste øje
– og derfor er der meget mere jeg
kan døje
Mit indre koger over
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.
Jeg er ved at sprænges
raseriet koger
Mit hoved gør ondt og mit hjerte banker
Jeg sidder alene og tænker mine tanker
Sådan er livet og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Tit drypper det på kinden
det er ikke særligt rart
Jeg ved godt at de siger “Man skal ikke være sart”
Men det er forkert for jeg er bare træt
Træt af at hade, at leve og at skade
Og sådan har det altid været
Og således vil det altid være
Mit hoved er ved at sprænges, jeg går ud af mig selv
Det er så tæt på og jeg er bange for
Jeg en dag slår én ihjel
