UseChat

Jeg drømte en drøm (en farlig drøm)

Torsdag den 26. juli 1990

Jeg har drømt om en pige med blottede bryster
de var så store, det var saftigt kød
Mit blodtryk det steg og min hjerne blev hed
jeg blev så vild, du du sikker ved

De var Dolly Parton-store
med to røde knobber
som i min sexappeals fantasi skubber
de var en meter rundt regnet
det var som jeg gik i gulvet,
jeg følte det som jeg havde taget plulveret

Jeg drømte en drøm om en pige
som lige – havde så store bryster at
det kun var at tage fat
Jeg drømte en nat en brunstig drøm
hvor alle ville have et titommers søm

A 149

Skrevet torsdag den 16. august 1990, Lyngby.

De kan ødelægge fremtiden for dig
Kan trodse dit sind, og være fej’
De kan gøre sa meget ondt
De er grusomme slaver af Mørket
De kan ta’ liv og håb
men aldrig drømmen

Drømmene eksisterer

Skrevet: Fredag 18. december 1992, Lyngby

Drømme eksisterer
stadigvik men
alle håb er svundene
uh uh jeg er er så tris åh
for jeg ville gerne
håbe åh

Drømme eksisterer
stadigvik men
alle håb er svundene
uh uh jeg er er så tris åh
for jeg ville gerne
håbe åh

åh åh, jeg behøver
en, en, en!
åh, åh åh!

A107

Skrevet :: Mandag 6. november 1989, Lyngby

Alt kan ske og troen flytter bjerge
en dag møder jeg sikkert George fra Wham!
troen flytter som tidl. skrevet
så vil han sikkert synge I’m your man
– og troen flytter alle bjerge

Tak for intet

Tak for intet

Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange tider. Tak for fratagelsen af min energi. Tak for at jeg trods alt fik lov til at leve som en maskine der ikke fik andet end medibencin.

Tak for at I lod mig leve med smerten i hjertet. Smerten der kom af jeres undertrykkelse.

Jeg havde glædet mig til kærlighed og fede sommeraftener – Ja, med glæde, godt humør uden trist psykhotisk indetspærrethed autisme og angst for bank vold og afvisning. Jeg havde glædet mig til et vist niveau af viden, overskud arbejdsdygtighed, uddannelse, styrke og naturligvis ægte kærlighed og sex. Jeg havde troet at livet var mere end film.

Altid kunstig sex, vold og terror. Derfor har jeg besluttet at gøre en ende på smerten. Smerten er for ydmygende for absurd for hård og grotesk. Jeg havde håbet …

Nu da jeg er død, håber jeg at I må holde en dejlig fest, der er betalt med mit liv og blod.

Nu kan I endelig få mig helt nu da der ingen er til at gøre modstand. I vandt. Håber det var det værd. Min eneste glæde er at det er et overstået kapitel, der aldrig mere kan gøres om. Levede jeg videre ville det altid være med smerten fra dengang, som var så slem, og endvidere, hvorfan kan man være teenager når man snart er 50.

Mine nærmeste skal vide, at jeg trods alt elskede jer. Jeg håber I kan og vil leve videre uden mig.

Skevet sammen med Inters Therkildsen, I 1991 på Annebølle Ungdomshøjskole

Kærlighedens Trappe

Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.

Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole

Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe

Nye Tider

Nye Tider
Torsdag 3. juni 1993, Lyngby.

Forestil dig sådan en morgenstund
hvor den gyldenrøde sol kun lige
er stået op
over den enlige skovsø
og en svag frost hænger i luften
og gør næsen øm
så det hele dufter
se sollyset brydes i vandskorpen
hør stilheden og nyd lydene og sé
over på den anden bred
sidder en natten’s fugl
og drømmer om bedre tider og frihed

Forestil dig sådan en morgenstund
sidde omkring ilden
den friske duft af røg
blandet med skovsøens sødme
og ilden brager blot
al dens energi ud mod stjernerne
solen er stået på toget og spreder lyset
men ilden holder dyrene borte
selvom duften af stegt vildt breder sig vildt
Sidde der omkring ilden
mætte og nyde skovsøen’s spejl langsomt knuses
af flyvende fugle, hoppende frøer
men insekterne kan gå på vandet
Forestil dig sådan en morgenstund

Forestil dig sådan en morgenstund
stilheden hænger tungt i luften
efter nattens regn
jorden skriger for hvert skridt du ta’r
dine fødder laver dybe aftryk i mulden
så træerne rystes
du standser op og kigger på
og ser en enlig dråbe på spidsen af en gren
tænk hvilket liv denne dråbe bærer på
som solen reflektere eksistensen i
Forestil dig sådan en morgenstund
og stjernehimlen med dens milliarder af lysende prikker der skinner
hvilke eventyr de ku berette om livet og døden om de blot kunne tale
og det røde hår vokser bare videre og kan heller ikke tale
Nye tider
og jeg forstår meget bedre

Faste rammer

Faste rammer
Lørdag 13. juni 1992, Lyngby.

Jeg lever nu med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hvor jeg finder en kvinde
som jeg kan elske
som kan elske mig
uden at vi skal famle i blinde

21 år, 11 måneder og 13 dage
cirka 15 timer
Jeg er alene og ensom
men ser folk i stimer
Og det piner mig at se og høre
når de krammer og kysser hinanden
de får den alle op at køre
og jeg kan kun tænke sgu og fanden

Ak ja, nok drømmene er gode
men hvor de dog piner mig
min model er forkert, fyldt med skrammer
derfor er jeg uden faste rammer

Men jeg lever dog med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag

Det gode menneske

Det gode menneske – version 2
Februar 1992, Lyngby.

det gode menneske fødes
og langsomt forbløder det
det bliver ondt
smerten er ekstasen
og rundt omkring mennesket
vokser frodige grønne og saftige planter
som slynger sine arme omkring
og skygger og ærer det
det urørte i menneske berøres
og det rejser sig
strækker hænderne mod himlen
og river skyerne ned
det gode menneske
spiser skyerne
og opsluges
for evigt i intetheden

og de samledes i flok
en regnvåd dag i livet
da stormen så var omme
så tog man det for givet
og de steg op i himmelfarten
og stormen den tog atter fat
et regnende helvede
et snefnug af de pæneste
i det gode menneskes tjeneste

og portene de åbnedes
massen strømmede ind
med det gode menneske i front
da blev hver seende blind
og skyndsomst man portene lukkede
til og med chancen dér
af kaos
kaos må
opstå
da skér der aldrig mere