Tag: Digte

Opmærksomhed var et af de ord, jeg tidligst fik mig lært,
jeg søgte til stadighed efter dette, og det var godt nok svært.
I alle ord og handlinger, der nu strømmer ud fra mit sind
ekkoer ubønhørligt ønsket om at få opmærksomheden ind

Jeg kommer op på beatet ved de mindste tilnærmelser og ord,
sætninger jeg misfortolker stort, og som nu ikke betyder spor;
Jeg lærer opmærksomheden at kende, og senere får ordet sin maske
da jeg endelig finder opmærksomheden tappet på en gyldengrøn flaske

Jeg handlede dumt og drak mig kontinuerligt fra virkeligheden og fløj bort
til et drømmested i mit hoved hvor lykken var lang men virkeligheden kort
Gentagelse på gentagelse gentog jeg, for at komme opmærksomheden i hu
Et tilbageblik som er konstant og fremkalder den største følelse af selvhad og gru

Udfordringen med opmærksomhedssøgen er ikkun nit behov for at blive andekendt –
men at den modsvarende handling jeg modtager, har tendens til let at blive vendt
Dog søger jeg sekundvis opmærksomheden og anderkendelse, den er mig ganske kært
Opmærksomhed var et af de ord, jeg i den grad tidligst fik mig lært

Søndag 19. februar 2017, Brøndby

Fanget og klemt inde i et gigantisk superspejl af illusioner
Det er mig, og billederne udefra reflekter alskens situationer
Jeg ser mig selv i tredjepersons flertal i forskellige livsdimensioner
Spejlet er lavet af det fineste materiale du kan forestille dig
nærmest som en rumdragt du iklæder dig, og lader slutte helt tæt nu
Herinde lever jeg livet så live som det er muligt, men jeg er så træt du,
bekymret står jeg stå til skue og lader billederne fortælle deres historie nu,
Jeg er fanget og klemt inde i et superspejl, fastholdt af utallige illusioner

Søndag 5. marts 2017, Brøndby

et sug af spænding, af forventning og af glæde
en elektrisk sitren i mit hoved og hjertebanken
følelserne registreres globalt i mit indre univers
tankerne florerer markant på kryds og tværs
mavekneb og udfordringer med koncentration
udmærket humørsfærer og letkøbte konklusioner
et sug som om maven trækkes ud gennem ryggen

Fredag 10. marts 2017, Brøndby

Jeg er knapt kommet ud ad døren før jeg ønsker mig tilbage,
for jeg hungrer efter at være sammen med dig i endnu flere, dage
og til tider kan jeg endog tage mig selv i overdreven barnagtighed
jeg forestiller mig et evighedsbillede hvor du og jeg er med
Jeg ser dig overalt i alt, og i alt det smukke jeg ser
Lige før, og nu lige efter så ønsker jeg bare endnu mere

Søndag 11. marts 2017, Brøndby

Lørdag morgen cirka kvart over ni pakket ind i dyne og pude
blev jeg pludselig bevidst i en allerhelvedes fart
Du er død
men det fik mig da ikke til at tude
Stille og roligt blev hverdagen solrig og ufattelig klar
Jeg havde ikke drukket i et par måneder den dag i 2014 da jeg mistede min far
Køleskabet er nærmest på sit minimums temperatur
Alt er kølet ned, og jeg er ikke sur
Lørdag morgen cirka kvart over ni da min mor ringede og alt var forbi

Fredag 17. marts 2017, Brøndby

23 mørke år skubbede mig tættere ud på Dødens kant
men jeg falder ikke ud over, men rejser mig blot –
og tilbage på det faste land snubler jeg dog konstant,
jeg skimter det grønne lys skinnende klart som ædelstene

De er lette som snefnug og drømme at samle op vil jeg mene
Alt for lette, alt for mange, sindsfortærende og uskyldige rene
Tidsrøvere, Tidsprøvere, Tidskløvere Tidsbedøver, Tidsøvere
Alkotidens mørke år er frygtelig velkomponerede Sløvere –
men de fik ikke lov til at få mig til at få det mindre godt

Søndag 26. marts 2017, Brøndby

Bøgeparken 114 i ’92, en helt almindelig fredag aften,
Menuen stod igen på kogte pastaskruer og Beauvais,
nårh ja, og så de fire flasker fra Netto med det du ved

Foldboldtfest på DR1, mon de andre spiste fredagsslik og fulgte med?
Jeg ved det ikke og efter tredje afkølede flaske var jeg så den der skred
Ud ad krydset ved Lundtoftevej med et stjålent Dannebrog som kappe
som en anden Supermand drak jeg videre som vand man kunne tappe
Midt på vejbanen meter fra en bus og flere biler
Vinkende og dyttende de kørende, jeg husker det som de smiler

Den aften endte jeg i midtbyen, fuld og formentligt gal
men ofte fakede jeg Fuldeskabens Fornuft, mere end den gav lov
og tager jeg ikke fejl så endte jeg vel igen på Gentofte Hospital
med en sød sygeplejerske og jeg blev ingenlunde flov

Dagene derpå blev til digteri, og til tider det at filosofere
og en helt almindelig aften kom igen når jeg skulle drikke mere

Søndag 26. marts 2017, Brøndby

Var det mon solsortenes skønne kvideren i skumringen der var så smuk,
den gyldenrøde aftensol der kastede sit muntre blik og nostalgiske suk?

Et vindpust over græsset hvor jeg sad op ad Bøgetræet i min filtgrønne hat,
holdt et rødt Esselte-ringbind med digte og skreg ordene ud i den forestående nat?
Der var så stille i den velholdte flora omkring de kapellet og ukendtes grav
at når folk så mig med flasken siddende der på græsset gik de videre og tav

Og det mest ironiske er, at når de var gået og jeg så gik
så er det kun med naturoplevelsen jeg fik

Søndag 26. marts 2017, Brøndby

Jeg sidder og kiger billeder
fra den dag jeg følte du forlod
mig og alt på vej hjem til Filippinerne
Der var der et utroligt kaos i mit hoved
jeg blev revet ud af trygheden
Jeg sidder og kigger billeder nu
men følelserne husker jeg du
Alene i en tåge af frygt for at miste

kun få kendte til mit liv denne gang
Jeg var på nippet og jeg var ved at brite
Tiden føltes så ufattelig og lang

Nu sidder jeg og kigger på dit smil
på dine øjne og din mund og føler mig berørt
og salig i samme stund

Jeg sidder og kigger billeder

Søndag 2. april 2017, Brøndby

Jeg befinder mig i et tomrum med bløde gummivægge, uden et vindue og dør
Der er dejligt varmt herinde, og jeg har det sgu bedre som aldrig før
Jeg får en sådan lyst til at skrive og digte og gøre ved, og være med!
Der kommer bare ikke rigtig noget fornuftigt ud, som jeg vil være ved

Den Ekvilibristiske Skrivekrise spiller ping-pong med mig i sit gummiunivers,
jeg blopper mod væggene som en vandboble frem og tilbage og hele tiden på tværs
Den lader hånt om mine ord der falder til bunden i tomrummets uendelige

Inde i 1midten af det hele vil jeg være, der hvor jeg kan sidde lunt og i fred
og skrive og digte og drømme og leve, og være med og være ved

I tomrummet er her vægge som beskytter mig, og her er intet vindue og dør
Man kan kun komme herind ved et trylleslag og jeg her været flere gange før

Ud kommer jeg, men oftest kun pr. behov

Mandag 17. april 2017, Brøndby