Farveladeland
Tirsdag 13. august 1991, Lyngby.
I Farveladeland er alle ens
og født i regnbuens farver
Så her er ingen forskellig
Mennesker som larver
Digte
Farveladeland
Tirsdag 13. august 1991, Lyngby.
I Farveladeland er alle ens
og født i regnbuens farver
Så her er ingen forskellig
Mennesker som larver
Bange Bier
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Bien flyver med hundrede kilometer i Timen
Fluen punktere en Lastbil
og Mennesket forstår sig
Kun på edb-skærmen
ses det lysende Øje
Marken set fra oven er
som Marken set fra nedefra
Den ligger der og alligevel
gør Den det ikke
Tonstunge Tigere tramper og
elektriske Elefanter elsker
Sure Søløver skider og Mennesket
begår selvmord
med en Radiator
Girafferne gnasker gnavent og Græshopperne
græder grotesk
Hvalerne skriger “Vor Herre hjælp”
og det lysende Øje
ses pludseligt
ikke længere
da
Det er slukket og Mennesket
er smeltet til døde
Forandret
Fredag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Forandret
åh hun var blevet en anden
Forandret
det var ikke til at forstå
Jeg måtte se til
hun skulle gå
Langsomt kryber tiden af sted
Hurtigt
Og jeg forstod
og mit hjerte græd
Det blev så hårdt
og nu er det slut
med alle
de følelser der var
Jeg var til nar
Lad os mødes hvor skyerne skælves
I tvivl
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Kære dú, stadigvæk tænker jeg på dig
Tit spør’ jeg mig selv, men svaret er “nej”
om jeg tænker på dig
Tit græder jeg
Hvorfor?
Det er slut og forbi
Jeg tæller dagene jeg kunne li’
Jeg er alene, husker nu
Smerten, kære dú
Fortæl mig blot
er din næstekærlighed et bøgeblad
som er blevet vådt?
Det gennemsigtige indre
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Hvis nu mit hjerte var lavet af glas
og du fik chancen for at kravle ind og se dig om
Så må du ikke fare vild, blive bange eller falde
over smerten som gjorde min verden tom
For i mit hjertes indre
er der kun rester tilbage
rod og frustration
glade glemte dage
ord der blev husket
ord som frelste
minder som flænser
ild der brænder
mine hænder
åh pas på
mit hjerte
at det ikke
går i stykker
Flaskefællesskabet
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Flaskefællesskabet
længe leve
dem der holder flasken
i hånden
flaskesoledaritet
længe leve friheden til
at holde flasken fast
i grebet
der kvæler
flaskefolket
drik
drik jer drømme til
Ånden i flasken
Torsdag 4. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Mange gange har du reddet mig
tit og ofte fik jeg brug for dig
Du var svær at få fat i
men dejlig når du kom
du har fuldt ud lavet min verden om
Når du var nær
så drømte jeg
Søde, bløde og røde drømme
Jeg drømte kun om dig
Selvom du var kold af og til
gav du mig varmen indeni
Du er min største rigtige ven
den eneste jeg kan li’
I orkanens indre
Torsdag 30 juni 1991, Lyngby.
Jeg hørte havet bruse
Jeg så vinden blæse
Jeg mærkede solens varme
Jeg følte hundens bid
Jeg så mennesker i alle huse
og en flue på min næse
da hun tog mig i sine arme
da blev verden varm og blød
og jeg følte glædens varme
Og i havets dybder jeg bad
O´ hold fast om du skønhedsdronning
din duft af frihed vil jeg længes efter
thi jeg behøver nye kræfter
Og hun spildte honning
den flød gennem land og by
og folket følte
hendes smerte
og alle fik kræfter på ny
men jeg stod i orkanens indre
passerede mit liv revy
Når livet er en torn i øjet
Tirsdag 18. juni 1991, Lyngby.
Når livet synes at gå helt galt for dig
har du så tænkt på at der muligvis er vej
Ud af mørket til en plads i lyset hvor varmen er
og hvor du glemmer gyset
Har du mon tænkt på at nogen elsker dig og at der altid findes en vej
At gå rundt og skade sig er noget ingen ønsker sig
Livet er værdifuldt, besværligt, tungt og råt
men hvis vi elskede hinanden ku’ det nemt blive godt
og hør nu min kære “jeg elsker dig,” men svaret vil altid være nej
hvis du spørger om jeg nogensinde ville forlade dig
Så hvis livet er ved at gå galt for dig
Så tag et smut forbi og kig ind til mig
Smerten jeg følte
Lørdag 8. juni 1991, Lyngby.
Jeg havde ondt i mit hjerte en dag
og smerten stilnede ikke af
Jeg gik så op til min læge og sa’e
– Jeg tror jeg er ved at takke af!
ine læge grinede, han sagde sæt Dem ned
Jeg ved godt hvad De fejler; det de ved
Men hvis de ikke vil høre, må de føle Deres hjerte
og tro mig, jeg kender alt for godt denne smerte
Jeg så bange på min læge og spurgte hvad der var galt
Endnu engang grinede han og svarede provokerende banalt
De ved De godt hvis de tænker Dem om; og bruger hjernen
som er alt for tom
Jeg tænkte og tænkte, men svaret fandt jeg ej
Jeg begyndte efterhånden at kede mig
Så tog jeg en smøg frem, lægen tændte
ligbrændningsovnen hvor jeg så lå og brændte
Jeg tænkte og tænkte, men svaret fandt jeg ej
Jeg begyndte efterhånden at kede mig
Så tog jeg en smøg frem, lægen tændte
ligbrændningsovnen hvor jeg så lå og brændte