UseChat

Tag: Digte

Digte

Egentligt

Egentligt
Tirsdag 8. oktober 1991, Lyngby.

Jeg kan godt leve, og egentligt?
Har jeg mon noget at leve for?
Har jeg mon nogen at leve for?
Jeg kan godt leve, og egentligt?
Har jeg det meget fint, med at leve og at lyve
Forandret for altid, forandret for evigt
Jeg kan godt leve og egentligt kan jeg ikke
For jeg er bange for det som ér
Det fortrængte som kun kan blive værre.
Jeg forstår ikke længere, og jeg sér ikke mere.

Uvejr

Uvejr
Fredag 27. september 1991, Lyngby.

Uvejret kom naturligvis
storm og regn spærrede vejen
Kun en sti var fri som jeg ikke kunne nå
jeg ville og mÃ¥tte, havde lyst til at gå

Uvejret kom og jeg blev stum
jeg følte mig en smule dum
men til sidst, uvejret gled bort
sandhedens time
og jeg kom til kort

Kø’r er ligeglade

Kø’r er ligeglade
Fredag 27. september 1991, Lyngby.

Kø’r er ligeglade
de spiser bare græs
De er ikke mennesker
er ikke under pres
De kælver deres kalve
og giver dem lidt mælk
som vokser op og spiser græs
og bli´r til menneskeføde
Vi spiser af de døde

Pyroman

Pyroman
Mandag 23. september 1991, Lyngby.

Jeg har været offer
for mange pyromaner
Lommetyve, narrefisser
Profeter og kleptomaner
Og det brænder endnu
Jeg måtte slukke det hele selv
Hældte iskoldt vand på
og ødelagde mig selv

Ødelagt af smerte

Ødelagt af smerte
Mandag 16. september 1991, Lyngby.

Vær så rar at sig’ farvel
Mens du lever for dig selv
Er der ingen vej ud af kniben
pres ballerne sammen og få ild på piben
Nogle er onde, mens andre er søde
Det er nemt at få det til at bløde
Såret blødte, ødelagt af smerte
Det er trist når de tar’ ens hjerte
Så vær sød at sig’ farvel mens du kan

Flyvende skyer

Flyvende skyer
Onsdag 28. august 1991, Lyngby.

Himlen er dækket af sorte skyer
som flyver i flok
de frie skyer
De samledes et sted og begyndte at græde
De flyvende skyer drukner mig i væde

Solen spy’r ild
som varmer det kolde
Isen smelter til vand i volde
De flyvende skyer bliver flere og flere
Ild, jord og vand
det hele er her

Det gode menneske

Det gode menneske
Onsdag 28. august 1991, Lyngby.

det gode menneske fødes
og langsomt forbløder det
det bliver ondt
smerten er ekstasen
og rundt omkring mennesket
vokser frodige, grønne og saftige planter
som slynger sine arme omkring
og skygger og ærer det
det urørte i mennesket berøres
og det rejser sig op
og river skyerne ned
det gode menneske
spiser af skyerne
og opsluges for evigt i intetheden