UseChat

Tag: Digte

Digte

Frygtelige konsekvenser

Frygtelige konsekvenser
Mandag 9. marts 1992, Lyngby

Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt
I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt
Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod
Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod

Åh det var den periode hvor jeg var så glad, åben og lukket
Nu er mit hjerte druknet, og jeg kan stadig høre sukket
Åh det var så hårdt, den gang de trådte på mig med støvler
Men intetheden er nu svær, thi her sidder jeg og snøvler
Så den ære hvorfra jeg hørte klagende kald
Er jeg så tæt på Tilbagefald

Min maske matcher

Min maske matcher (Klaverbecifringer til C G F C C G F C D E A,  G D E A G C G F C D F D G )
Onsdag 4. marts 1992, Lyngby.

Jeg behøver ikke at klæde mig ud
for at spille skuespil
Jeg vil altid være Knud
og så skal der virkeligt noget til

Min maske matcher med mit indre jeg
Kan dú, kende menneskene på din vej
Velkommen til halvfemsernes skuespil
Instruktøren bestemmer, for Instruktøren vil

Jeg havde glædet mig så’n

Jeg havde glædet mig så’n
Fredag 21. februar 1992, Lyngby

Jeg havde glædet mig til se at se jer
men “uheld” blev mit ord
Jeg blev sgu’ så bitter, jeg blev tømt for glæde
Jeg var sgu’ nær druknet i væde

I havde jo lovet at komme
Men forhindret blev I
Jeg var bange for mit hjerte for alvor
ville gå i hi

Nu to uger efter er jeg nærmest lykkelig
Jeg vil glemme den fortid med kaos og død
Bare være den tilfredse, lykkelige
Håbe at finde en pige som kan være mig sød

Her den sidste uges tid

Her den sidste uges tid
Fredag 21. februar 1992, Lyngby.

Her den sidste uges tid, har jeg bare været så glad
Jeg havde ingen penge men, fik gode råd, øl og mad
Jeg har sovet så godt som i Drømmeland
Her den sidste uges tid, har jeg bare været en lykkelig mand

Og kærlighed det får jeg, med min hang til poesi
og musik samt gode minder er blandt dét jeg godt kan li’
“Joh, det hele er ligesom vent, ér jeg mon i Drømmeland?”
Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke, jeg ved blot jeg var en lykkelig mand.

You made my heart

You made my heart (Klaverbecifringer til A F G A B H G C E D C B H A A )
Mandag 17. februar 1992, Lyngby

You made my heart sing
You let it fly
You let it shine
And you let it cry

And worst of all …

I was pleased of joy
and happyness
Thank’s to you

And worst of all
You let it die

Det gode menneske

Det gode menneske – version 2
Februar 1992, Lyngby.

det gode menneske fødes
og langsomt forbløder det
det bliver ondt
smerten er ekstasen
og rundt omkring mennesket
vokser frodige grønne og saftige planter
som slynger sine arme omkring
og skygger og ærer det
det urørte i menneske berøres
og det rejser sig
strækker hænderne mod himlen
og river skyerne ned
det gode menneske
spiser skyerne
og opsluges
for evigt i intetheden

og de samledes i flok
en regnvåd dag i livet
da stormen så var omme
så tog man det for givet
og de steg op i himmelfarten
og stormen den tog atter fat
et regnende helvede
et snefnug af de pæneste
i det gode menneskes tjeneste

og portene de åbnedes
massen strømmede ind
med det gode menneske i front
da blev hver seende blind
og skyndsomst man portene lukkede
til og med chancen dér
af kaos
kaos må
opstå
da skér der aldrig mere

Det at være ærlig ér

Det at være ærlig ér
Mandag 17. februar 1992, Lyngby.

Det at være ærlig ér
tit og ofte til besvær
Retfærdighed – jeg ved besked
at være ærlig – det gør mig ked

I kærlighed og ærlighed
der gælder samme regel
Troen på det gode sande
gør ærlighed til oprørsk vande

Ærlighed gør ondt
men giver oftest pote
Skal man al den opbruge
hvis kun man har en kvote

Nærmest lykkelig

Næ¦rmest lykkelig
Søndag 16. februar 1992, Lyngby.

Gode mennesker jeg mødte i det liv jeg levede før
Få forstod men mange lo når jeg stod gemt bag dør
I det liv jeg lever nu er gode mennesker stadig få
men de som er, jeg elsker dem, og dem som er, vil forstå
Hvor herligt det ér, at kunne skelne, mellem dét som er godt og ondt
Hvor er det herligt at kende vejen, hvor er jeg glad ej at være dumt
“Nærmest lykkelig” kan man sige – blot ej at forglemme smertens skrig
At gå på gaden, se par hånd i hånd
det ødelægger, piner min helende ånd