UseChat

Jeg har set de berømte

Jeg har set de berømte
Onsdag 19. august 1992, Lyngby.

Jeg har set de berømte skyer
da de viste sig for mig
de var altså mørke, dystre og grå
midt der på himmelen som var blå
Joh, jeg har set de berømte skyer

Jeg har set den berømte sorte kat
da den viste sig for mig, på vej
den var altså sort, med øjne to så gule
midt der på vejen den gik for at skule
Joh, jeg har set den berømte sorte kat

Jeg har set den berømte frugtbarhedsgud
da den viste sig for mig, i leg
den var altså hornet, med øjne som en vild
midt der i legen om dens egen skærsild
Joh, jeg har set den berømte frugtbarhedsgud

Og hvergang jeg så stod der, jo blot for at se
ja så hvergang jeg så, så skete der kun det
trusler om at, ild jord og vand ville kaste mig i
Afgrunden så dyb, og alt var forbi

Så Afgrunden, en dag jeg søger den, nok på held
og kaster mig, endelig lykkelig, i den hovedkulds selv
Goldt vil der være, ikke engang de berømte vil bestå
for Afgrunden har slugt alt hvad der kan kravle og gå

Men jeg har set de berømte

Søvnløse nætter

Søvnløse nætter
Onsdag 19. august 1992, Lyngby.

Natten falder på
teen er blevet kold
jeg fik den aldrig drukket
Der er stille
for englene har slukket lysene
og Gud har fyret dem

Natten falder på
og jeg går til ro
jeg kan ikke sove
En flue cirkulere
på min væg og på min næse
irriteret vifter jeg den bort

Natten falder på
ude i livet leves der
mens jeg prøver at sove
for så blot senere
at vågne og vente
til endnu en dag
på endnu en nat

 

Bemærkninger

Bemærkninger
Søndag 26. juli 1992, Lyngby

Der er ikke flere ord
at sige
Ej flere bjerge
at bestige

Intet
at tænke over
Ingenting
at frygte
Ingen harme
kun sorg
– og dog
Der er et råb
et råb med et håb

Et lys langt borte!

Det er blot så svagt
og snart det vil slukke
hvis ikke de lader
æbletræet plukke

Der er ikke flere ord
at sige
Ej flere bjerge
at bestige

Intet …

Godtroende folk

Godtroende folk
Fredag 26. juni 1992, Lyngby.

Åbenhjertighed
ad helvedes til det gik
Naive det var vi
og smæk var hvad Vi fik

Vi troede blindt på alt og alle
Vi levede smukt i harmoni
til den dag vi sansede
alt det der gik vor næse forbi

Vi var godtroende folk
men vi blev snydt så vandet drev
Og dog så tror vi stadig på
at det hele nu nok skal gå

20 af de røde

20 af de røde
Torsdag 25. juni 1992, Lyngby.

Hvad der hænger ud over offentlig vej
det tilhører lige så meget mig
Og man skal ikke komme og blande sig
hvis jeg plukker en rose og gi’r den til dig

Jeg ville give dig 20 af de røde til dit sofabord
jeg ville give dig dem mens de stod i flor
De ville bringe liv som lykke og gi’ dig kærlighed
jeg ka’ kun ønske for dig at de varer ved

Faste rammer

Faste rammer
Lørdag 13. juni 1992, Lyngby.

Jeg lever nu med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag
Hvor jeg finder en kvinde
som jeg kan elske
som kan elske mig
uden at vi skal famle i blinde

21 år, 11 måneder og 13 dage
cirka 15 timer
Jeg er alene og ensom
men ser folk i stimer
Og det piner mig at se og høre
når de krammer og kysser hinanden
de får den alle op at køre
og jeg kan kun tænke sgu og fanden

Ak ja, nok drømmene er gode
men hvor de dog piner mig
min model er forkert, fyldt med skrammer
derfor er jeg uden faste rammer

Men jeg lever dog med kendskab til
livet og hvad det er jeg vil
Mine drømme de går i retning af
at jeg bli’r lykkelig en dag

Hver gang

Hver gang
Tirsdag 2. juni 1992, Lyngby.

Hver gang jeg tolker

det jeg si’r
det jeg drømmer
det jeg gi’r
hver gang jeg forsvarer

det jeg tænker
det jeg mener
det jeg føler

får jeg det så dårligt
og alt kan spores
årligt

så det er ikke nemt at
bare få det glemt

for alt i livet spiller ind
og jeg er jo nærmest blind

tårerne dér på min kind
de drypper blot på mit sind
og drukner hjertet mit

det kunne blive dit

Går gennem by’n

Går gennem by’n
Fredag 29. maj 1992, Lyngby.

Jeg går gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg lutter ensomhed

Jeg standser ved et busstoppested
og ser at bussen kommer
Her er så mørkt og goldt
selvom det snart er sommer

Og fuglene de synger, og blomsterne de gror
Jeg går hjem med sorg i sjælen mens jeg synger i kor
“Og vi kan få et L som lykke og et K som kærlighed
men det er ingen garanti for at lykken varer ved”

På min vej gennem by’n så jeg alt fra smerte til fortrolighed
Da jeg kom hjem åbnede jeg en flaske med forfængelighed
og lod tv-kvinden snakke om den syge verden, og til mig
mens min virkelighedsflugt lod mig gå en helt anden vej

Så jeg går stadig gennem by’n
og solen den går ned
igennem byens gader ser
jeg masser af kærlighed