UseChat

Tag: Digte

Digte

Fri

Fri
Mandag 22. februar 1993, Lyngby.

Fri fri fri
jeg er fri
fri i mine tanker
fri i mine gøremål
fri i mine vaner
fri i mit liv

Jeg er fri
som en gul sveden sennepsblomst
på en mark
som vinden kun kan nå
mens mejetærskeren sakse
klipper mig til sidst
men jeg er dog fri
fri åh i mit liv

Fri
jeg er osse fri
dog sidder jeg bag tremmer
tykke tremmer
og låsen sidder inden for
men jeg er fri
fri frem for alt

fri til livet

 

Næste gang

Næste gang
Lørdag 26. december 1992, Lyngby.

Det gør så ondt i mig,
det har det gjort i mange år.
Jeg kan ikke mere skrive digte,
der belyser mine sår.

Der er ikke flere ord at bruge,
og de som er ér alt for få.
Og det gør så ondt at jeg græder,
at det må være værre at se på.

Jeg har prøvet at fortælle mig selv,
lejet læge, psykolog og hvad-ved-jeg!?
At jeg lever stadigvæk er vel et held,
men hvis du spør’ mig er jeg død af den leg

Det er bare skidt og kanel fordi
forklaringer og lege er forbi.
Jeg fandt svar men ingen glæde og glød
næste gang du ser mig er jeg sikkert død

 

Kan ikke se dig

Kan ikke se dig
Torsdag 24. december 1992, Lyngby.

Kan ikke se dig
kan ikke se dig
kan kun høre dig
og dine lyde
blind er jeg
blind med stort B
sådan føler jeg det
selvom jeg kan se

Kan ikke se mig
kan ikke se mig
kan kun føle mig selv
mærke på min krop
den er snart ædt op
af dårlige undskyldninger
påskud og løgne
kan ikke se mig
med dine øjne

Vil ikke se dig
vil ikke se dig
synes du mon jeg er sær
kan ikke se dig i de øjne
som slet ikke har mig kær

Kan ikke leve
Vil ikke se
Kan ikke høre
vil kun mærke
lad mig mærke
giv mig en chance
åh, giv mig en chance
i livet

Der står et træ på en mark

Der står et træ på en mark
Torsdag. 12. november 1992, Lyngby.

Der står et træ på en mark
i den blæsende vind
helt uden grobund står det rankt
i den golde jord
kun eksistensen holdes ved lige
ved mindet om regnens dråber

Der står et træ på en mark
i den stille nat
men det har tabt bladene i forfald
kun varmen kan det holde
ved mindet om solen

 

Sometimes I wish

Sometimes I wish
Mandag 9. november 1992, Lyngby.

Sometimes I wish for the day
that I could do it in a finer way
I hope I never loose …

But they touched my heart with fire
they punched my eyes with snow
and they raped my soul in desire
and some just said so so

I cried, I cried, and knew
at once my time was near
I called down His Masters soul
he told me to disappear

I cried, I cried, and knew
at once my time was near
I called down His Masters soul
he told me to disappear

Sometimes I wish for the day
that I could do it in a finer way
I hope I never loose …

But still they touch my heart
and my eyes can’t escape
I realized and try’ed to run
away from the future and into some fun

Sometimes I wish for the day
that I could do it in a finer way
I hope I never loose

 

Oktobers gyldne blade

Oktobers gyldne blade
Fredag 9. oktober 1992, Lyngby

Oktobers gyldne blade
de gør mig lykkelig
de falder ned fra træerne
og fortæller hver et sagn
Oktobers gyldne blade
hver og ét, de har et navn

Oktobers gyldne blade
de gør mig lykkelig
de falder ned fra træerne
og fortæller hver et sagn
Oktobers gyldne blade
hver og ét, de har et navn

Åh Oktobers gyldne blade
vidunderligt smukt i Oktobers tid
når jeg går rundt på vejen, i ro
så tænker jeg tit
Gid jeg var to
de gyldne blade blot falder
og på mit hjerte kalder

Ensomhed lykke og sindsro

Ensomhed lykke og sindsro
Onsdag 15. oktober 1992, Lyngby.

Godt nok følte Jeg ensomhed lykke og sindsro
alle følelser brændte sig fast
mens livet omkring de 22
forsvandt i sådan en hast
Så næste gang de tilbyder mig lykken
takker jeg pænt nej med det simple svar
at ensomhed lykke og sindsro
til sammen gi’r fandens dybe ar

Uløst gåde

Uløst gåde
Lørdag 5. september 1992, Lyngby.

Hun trådte blødt og varsomt
på mit ømmeste sted
med sin størrelse 38, fuld af kærlighed

To aftryk så dybe der kom
ak, det gjorde så ondt
og det kildred’ i maven, som i en leg
var hendes træden monstro beregnet til mig?