Digte
A 197
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Livet er hårdt, surt og skidt
… og mon ikke jeg har lidt
mangel på mod
og for megen druk
nu kan jeg kun
kun give et håbløst suk
Jeg prøved’ at turde ta’ chancen
og tøvede ret da jeg fornemmede romancen
Nu sidder jeg igen og alene
forlagt og forladt
“Sikke noget pajt!”
A 196
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Knus og kram og berøring fra kvinder er godt
bli’r det givet i det store eller i det små
er ligemeget thi
alt er godt
Og trods det’ sjældent
så holdt hun om mig
jeg følte varme og ægthed
og hverken sej eller fej
I Nat
Fredag 6. august 1993, Lyngby.
I nat
vil jeg gøre de ting jeg altid gør
om natten
i nat er det måske forevigt
og solen ér
det eneste af mine vidner
sover bare trygt
mens jeg drømmer om
de dage som aldrig kom
I nat
vil du være min for evigt
jeg behøver
én
som jeg kan holde af
og det skal være i nat
jeg har ikke mere tid
og suger blod som en vampyr
aj aj det’ helt normalt
er jeg gået galt
I nat
vil nogen forstå
gardinerne
er trukket for
på må få
det’ ikke til at forstå
slet ikke til at forstå
åh jeg kan forstå
hvorfor det skal gå saom det går
I nat
For mange nætter er gået
og jeg har ikke målet nået
og livet er et pust i sivet
et pust i sivet
I nat …
A 195
Fredag 6. august 1993, Lyngby.
Siden verden var
har der været krig
fra den ene ende til her hvor jeg er
blodet har flydt
og hvem kan si’ sig fri for at være lidt ligeglad
bare en lille smule, for det må ikke være had
Det kan jeg da godt, men klart, det er da surt
at være i krig og hedde Kurt
Så bliver livet jo en helvedes spurt
A 194
Fredag 6. august 1993, Lyngby.
Ord har Fanden skabt
De satans forfattere skriver ord
som de selv havde lavet dem
Surrealisme, kapitalisme og national socialisme
og nogen synger ord i kor
Ord har Fanden skabt
og dem så bruger dem og ikke gør har allerede tab
Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.
Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole
Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe
Samtaler
Mandag 2. august 1993, Lyngby.
Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget
Og min samtaler forstår mig og samtalen flår mig
og alt rodet vælter hæmningsløst ud
og min samtaler siger bestemt men Knúd
og så samtaler vi videre og når jeg går
samtaler jeg sjældent men jeg forstår
og jeg skriver ned hvad vi har samtalt om
og samtaler i time dage ugevis med mig selv
til jeg mødes med min samtaler igen
Og det gør jeg uge ud og snart skal jeg i gruppeterapi
helt uden mænd
der er kun kvinder og kvinder
og det’ vist noget jeg kan li’
men lidt bange er jeg og mine billeder er krakket
så jeg jeg må tale med min samtaler og rigtig få snakket
for lige pludselig er der ting jeg slet ikke forstår
og tiden går …
Jeg går til samtaler og taler sammen
med min samtaler når jeg langt
jeg når langt og når det’ trangt
så samtaler jeg meget
Tak for hjælpen
Mandag 2. august 1993, Lyngby.
Min tak til alle mine venner
skal lyde i denne sang
I gav mig alt det de andre tog
og selv om den ikke er særlig lang
så var det alt det gode og det gav ro
i min sjæl den var pint og plaget men
nu har i gjort den som ny igen
jeg takker jer med resten af mit hjerte
det er hårdt at leve
men sådan er det
Hvis bare – åh ja hvis nu bare!
Onsdag 21. juli, 1993, Lyngby.
Bare jeg kunne se
for alt forhindre mig i det
jeg gerne vil
jeg vil kunne alt det de andre kan
jeg vil gerne leve som en rigtig mand
jeg har fand’me aldrig fået no’et
alrig gjort det
jeg er blot bleve’n slået
åh mit liv er helvede af og til
og selvom jeg har venner
som gerne vil
gøre mig glad
så skal åbenbart meget til
Og jeg har aldrig lært det dér
godt nok kan jeg edb og klaver
skrive fag og -skønlitteratur
lyrik, posisi, digte og det der dur
men jeg er bare ikke lykkelig som I tror
og jeg har ikke en båd eller et ror
jeg passer bare mig selv
passer på mig selv
engang der prøvede jeg at slå
at slå sig selv
jeg prø’vede på at slå mig serlv ihjel
uh uh uhu uh åh ja
bare jeg dog blev lykkelig
Jeg skriver bare vid’re
Lørdag 10. juli 1993, Lyngby.
Jeg gider fandeme ikke skrive digte
som er specielle og underlige end sige svære at tyde
jeg vil skrive det som jeg tror alle kan forstå
jeg vil skrive helt almindeligt rigs-dansk om det der går mig på
Mikael Strunge skriver underligt men Dan Türrel er genial
Tove Ditlevsen skrev også godt men Lars H.U.G og Kasper Vinding er gal
det dér surrealistiske fis med blinkende blomster og røde agurker eller hvad ved jeg
flår min hjerneskald op og får den til at samle sig
Så jf. de første fire fede linier i dette digt
så skriver jeg det der passer mig skat
og så kan du kalde mig underlig, lad, barnlig og plat
Men vent du blot til jeg er død
