Digte
Når jeg nu er død
skal du ingenlunde pibe
du som ikke elskede
mens jeg var i live
I løgn og selvbedrag
triller dine tårer bort
svinder ind og kigger på
mit liv der kom til kort
Varme, omsluttende, intens og trykkende
lys, mørke, lyde, behageligt, beskyttende
En følelse, nu fluks en første tanke, jeg –
fra det slumrende erkendes, jeg ér mig!
En dæmning sprænges til vulkan af kaos –
tumultariske tankestrømme, kom og ta’ os
Næste stop er et ukendt, i et kredsløb alene –
hvor er jeg på vej hen, og hvad skal jeg mene?
Hvide vægge; er det poleret metal og glas jeg ser?
Hvor præcis er jeg nu, og hvad er det her sker?
En varm hånd lægges på min skulder og en blød stemme
byder mig velkommen nu og her.
Tiden tør mit dybfrosne hjerte op
mit isnende blik forvandles til tårer
jeg vender mig mod spejlet ad åre
efter to hundrede år med klare øjne
Hvor sorgen nu i hjertet er, spirer glæden sig
med smil på læben, Gitte, fordi at du er dig,
jeg vil ganske enkelt savne, at du er her med mig
Syv måneder, med dig, os,
gror i mit indre,
visner, forlægges
Jeg mindes dig mindre som sekunderne tikker
husker dig mindre som dagene sløver sig og går
Smerten bliver mindre, som var da du forlod
Jeg savner dig ubærligt, og mærker mennesker kigger
når jeg offentligt går rundt og viser dybe sår
Savnet er tilbage, som forvildede tanker i mit hoved
Med årene vil jeg måske nok kunne mindes igen
tiderne med den sødeste kollega som jeg kaldte ven
Fortvivlelsen, tabet, savnet og håbet, det manglende men
Det afstedkommer en særlig form for stress
ikke at være blevet voksen i en alder af 52
når reaktionsmønsteret er barlingt og kaldes for pjat
blot fordi man igen er blevet forladt
Når man savner og ikke kan forstå og forklare
følelserne, når de står i kø og udgør en fare
for humøret, og for dagen der gryr og livet melder
er man så voksen barnlig eller
Torsdag 18. november 2021, Brøndby
Kender du til den savn, den dybtfølte savn?
så ved du præcis, hvordan jeg har det
suget indeni; en sitren når jeg udtaler dit navn.
Så føler du, som jeg går rundt og ta’r det
de tavse sekunder som forbliver forseglede
i erindringen om alt der aldrig fejlede
Det danske sprog
det er svært
jeg forstår godt udlændingen
har svært ved at få det lært
Der er så mange vokaler
og mange konsonanter
Lær dem udenad!
men husk det koster kontanter
og hvem har sådan nogle
i landet hvor vi er fattige
invalider uden penge
og det varer ikke længe
før vi forhåbentlig bli’ rige
Dette er måske lidt syret
så giv mig fda et L, et y, et n, et g
og så til slut et b, og sidst et y
Hvad si’r det
Det siger Lyngby
Skrevet 1989, Lyngby
Hvis vi alle sagde
tænkte og gjorde som dig
tror du så verden
ville blive bedre, nej?
for ingen er vise nok
alle er defekte
“Du skal ikke tro du er bedre end os”
ingen er perfekte
Skrevet 1989, Lyngby.
