Elske dig forevigt
Lørdag 12 oktober 2002, Hadsund.
Konstant i trance
når jeg tænker på dig
ekvilibristisk romance
der drømmer jeg
men i aften vil jeg igen drikke som et svin
se livet nuanceret med et grin
jeg vil knække halsen på tre fire flasker vin
og høre hjertet sukke dit navn, jeg vil være din
for jeg savner dig sygligt
jeg kan ikke holde op
dit navn er på mine læber
når jeg går i seng
og når vågner op
og uanset hvad der sker
Brev til Sharon
Tirsdag 23. juli 2002, Hadsund
I 82′ dræbte du hundredvis af folk
familier, kvinder og med din dolk
nu sidder du på posten som en baron
Jeg hader dig som den onde Ariel Sharon
Ka’na’ens land tilhørte jer som Gud havde lovet
men remerne og jer slog blandet andet Jesus ihjel
I satte jeres lid til noget der var så meget vovet
og I tror landet er jeres endnu ik’, tro I vel?
Så gid Gud må straffe jeres foragt mod hans søn
og give jer den eneste og retfærdige udbetalingsløn
Må Gud dømme hvad han mener om jeres nutidige værd
så må vi se om I kan forblive i Israel dér …
Tidens Tekster og lyrik
Onsdag 8. Januar 2002, Hadsund.
Tidens tekster og lyriske forviklinger
passer som hjælp om min lillefinger
jeg tog det til mig i tro, fra albuen af
drømte mig ned i deres huler af behag
Kærlighedsglæde og deprimerende ord
tro og had, håb og lykke, jeg drømte med
bare jeg var glad et stykke, og så afsted
Men nedfælde selv i svære stunder
det fik løgnelæber og andre munde
til at kigge forvirret og mene at ordet
var go’e og billige point der blev scor
Tidstypiske Tavshed, du kvalte min trang
til selv at komponere det perfekte digt
til selv at skrive den bedste sang
blot middelmådige forkerte sammenhænge
godt ond som en sygdom, du er svær at fortrænge
Dog ramt er jeg
Men smerten i lyrikken passer godt synes jeg
for resten af det, må jeg prøve at tilpasse mig
Ærligt talt
Lørdag 21. april 2001, Hadsund.
Ærligt talt så bryder jeg mig ikke om det
at du spør’ mig hvon’ det går’
for ærligt talt da nyder jeg at slikke mine sår
Men set i perspektivet af din næstekærlighed
så lader jeg dig spørge og selvom det bli’r ved
og på sin vis er fantastisk at se solen gennem ruden
men ærligt talt så havde jeg hellere været det for uden
For al den spørgen er tomme ord og blå luftkasteller
og ikke et valg mellem enten eller!
Venter
Tirsdag 20.. Marts 2001, Hadsund.
Venter på en tid som jeg ikke kender
hvor jeg skal over til Sjælland og besøge mine venner
Morten Anne-Grethe Iben og Nikolaj
deres børn og deres hjem og deres sind og der hvor jeg, jeg faktisk glæder mig
men sommetider tænker jeg
(brainstorming) utroligt de vil møde mig
Mit liv med pessimisme?
En grænse af totur som ikke rigtigt dur!
En dag vil jeg skrive mit livs digt,
om smerten jeg har
om livet og fra min mor og far
jeg burde have vendt mig til Gud for længst!
blevet forfulgt og trængt
men jeg lever bare videre
og drikker kirsebærvinen som er kimen
til det alt det onde jeg gennemlever
men jeg glæder mig til den dag i Juni hvor sjælland venter
og mine venner garanteret gi’r tilbage med renter
Promises
Søndag 4. Februar 2001, Hadsund.
They promised us peace
but they gave us war
they said they loved us
but they love us no more
they told us sweet little leis
but named them as dreams
they saved us from pain
But never heard us scream
When we grew up the future came by
Now we’re the grownup
and we live on a lie
telling the kids ‘bout peace and love
and the one and only God above
But as we learned in our childhoold
which we never see no more
they promised us peace but gave us war
A 340
Tirsdag 25. august 1996, Lyngby.
“Face it” sagde jeg til mig selv
jeg skal Fandeme giftes alligevel
Jeg er holdt op med at drikke
og har fortalt hvor selv jeg var
jeg er et elsket menneske, ikke en nar
Onskaben lever
Tirsdag 18. juni 1996, Lyngby.
Ondskaben lever
ulven knurrer
Katten skyder ryg
hundene gør
mennesker gør således at
ulven, katten, hunden, mennesket og ondksaben dør
Aldrig brande broer
Tirsdag 12. marts 1996, Lyngby.
Jeg tænker og bygger broer af de materialer jeg samler
mens solen står op over byen når solen går ned i øst
og broen skal udsmykkes mønsret og bygges kun i lyst
jeg installerer brandslukningsudstyr hvis det hele ramler
En bro over sundet så jorden den bli’r rundet
Naturen på siden gennem en bro kun af viden
Aldrig brænde broer så naturen tilintetgøres
Aldrig brande broer. Broen må kun berøres.
Alle dem jeg har konstrueret, et fåtal smuldrede bort
og dem jeg planlagde at bygge fik en tanke ak så kort
Broer har holdt og knust itu, er bygget påny med omhu
Aldrig brande broer man kan betræde. Aldrig brande broer. Aldrig græde.
Om “Det Gode Menneske”
Februar 1996, Lyngby
Det Gode Menneske er besat af tanken. Så
stævne skal der være midt på planken. Gå
mellem landene Det Gode og Kaos. Og
principielt tænkt som en fredsaftale
mellem de gode og de gale. Fredsaftale.
Sortstormen blæste og regnen skyllede
en vinterdag i februar for nylig
og man hørte den sande røst
fra land til by over hav til kyst
og ved golde steder blev så tyst
og råben blev til ægte lyst
og alverden følte sig sin trøst
Og midt på bnroen. Stormen fór
og alle sang en flok i kor
og langt under broen var sletten
og der så man pletten af skyggen
som gradvist forsvandt til nytte
for De Gode der vil beskytte
Det gode menneske har en stemme
som man sjældent kun vil glemme
så blød og sød som uld og mjöed
et ærbart kendskab til livet
Hos Det Gode menneske er valget give
