A 276
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.
Sikker er jeg blevet når det gælder kærlighed
og det er sandt og det bliver skam ved
Jeg er næsten på nippet til at opgive at finde
en som er akkurat eller tilnærmelsesvis som hende
og alle de andre jeg troede kunne forandre kærlighed er ligesom penge
man kan leve uden men ikke længe
A 275
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.
Nu må du have en god sommer
jeg skal nok prøve på det selv
Og så ses vi måske til august
du kan være sikker på jeg kommer
for jeg er bare eksistentiel
og jeg er ikke lavet ud af rust
A 274
Onsdag 14. juni 1995, Virum.
Musikken spillede
en glad melodi
rytmen til livet
vi alle kunne li’
loppemarked og sommerfest
jeg drak et par øl
men musikken var bedst
og det er noget der slår
så jeg glæder mig til næste år
hvor jeg vil spørge det skår
hvad der skal til
A 273
Fredag 9. juni 1995, Lyngby.
Livet er en labyrint
men jeg hader labyrinter
sjælen er en forkynder
tilværeksen et sprint
og jeg en synder
A 272
Fredag 9. juni 1995, Lyngby.
Hvis forelskelsen
er som forkølelser
er vielsen som
fortrydelser
godt man er uden kærlighed
uden tvivl og ubeslutsomhed
A 271
redag 9. juni 1995, Lyngby.
Jeg fortryder
sjældent det jeg siger
er ord der viger
Jeg mener hvad jeg meenr
i stunden uden gener
A 270
Fredag 2. juni 1995, lyngby.
hvor er det dejligt at leve
sagde jeg uden et hoved’ på
den næste dag da jeg gik i banken
var de ord sgu svære at forstå
A 267
Torsdag 1. juni 1995, Lyngby.
endnu en dag i ingenting
er gået hen og blevet alt muligt
men hvad skal jeg gøre når alt muligt bli’r
til ingenting som ikke er her mer’
A 266
Torsdag 1. juni 1995, Lyngby.
alle kvinderne her på Blindeinstuttret
får mit blod til at koge
jeg pudser jævnligt mine briller
men går rundt i en konstant tåge
mine øre bliver varme og min sjæl den ler
jeg er vild med alle de kvinder
hvad kan jeg ønske mig mer’
at de kan lide mig mere end mer
A 265
Lørdag 27. maj 1995, Lyngby.
min hjernevrider vred mig
elipseformet firkantet rund
filed’ skarpe kanter bløde
og befaled’ dem at være søde
et minut hun kom for sent
ak kanterne blev skarpe
jeg sagde noget jeg fortrød
så en engel i min himmel
sidde og spille harpe
