A 289
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Varmen stiger i mit hoved
når jeg gå’r ned ad hovedgaden
det er ikke varmen som jeg troed’
men sikkert noget stærkt i maden
eller en af de som går forbi
forbi mit blik og min pik
ak livet er hårdt slidsomt og surt
er det at miste for det er givet som vort
A 288
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Jeg har tjek på hvem der ringer
på hvem der ringer på og ringer op
og på dem der ikke mænger
sig heller dem der vrænger
for det er ej det store tal
som satser på og sætter ind
gør mig glad eller gal eller blind
A 287
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
sommeren er gået i vasken
for jeg har set i flasken
og det jeg så var rødt som bare fanden
Jeg blev varm i venstre side af panden
jeg var tit alene der på randen
sommer vinter efterår og vår
dagene er ens uanset hvor jeg går
årene er ens og skål på det du sorte år
A 286
Fredag 30. juni 1995, Lyngby.
Jeg er ingen stjerne
i et univers
jeg er ikke noget
der direkte er på tværs
men jeg drikker en flaske og føler
li’som jeg er noget
og det køler
jeg ved godt det jeg føler er tåget
Lad mig forsvinde svinde ud
Lad mig leve leve nú
Lad der ske et mirakel
hvis der altså ku’
A 285
Fredag 30. juni 1995, Lyngby
en psykosomatisk lidelse hærger mit liv
jeg kunne skære den væk med en køkkemkniv
men så havde jeg intet hovede og slet intet liv
så jeg dropper i første omgang alt om den kniv
og søger i stedet efter den eftertragtede viv
et dårligt men effektivt alternativ
som kan erstatte ønsket om at bruge den kniv
A 284
Onsdag 28. juni 1995, Lyngby.
den ene dag der tænker jeg dø
fordi det er en frelsende tanke
den anden går med livet let
og jeg elsker al ting men sét
jeg går hen og dør og slet
ikke havde lyst
så er der ingen cancel-knap
og sikkert ingen trøst
så jeg lever vidre med kvaler
og kommunen de betaler
A 283
Onsdag 28. juni 1995, Lyngby.
Hvem ka’
Amerika!
hvem sa’
slappe a’
med den
dobbelmoral
de lægger for deres dag
Amerika er endnu et hul
i jorden og befolkningen
et nul
A 281
Torsdag 22. juni 1995, Lyngby.
AnneGrethe ringede denne dag
men ikke for at gøre den
til det tænkte behag
men jeg fik sagt tak for sidst
og hun sagde selv tak
og det var slet ikke så trist
A 279
Lørdag 17. juni 1995, Lyngby.
Jeg bor på hjørnet i Lyngby ved en vej
hvis du kommer forbi kom ind og si’g hej
jeg savner lidt
Kærlighed kunne være fedt
Lidt fylde til mine behov
Det siger jeg uden at være flov
gid jeg kunne få lov
A 278
Lørdag 17. juni 1995, Lyngby.
Alle er vi lige
lige indtil vi fødes
Når vi atter er lige
så er vi desværre døde
dog er der forskel på os dér
fx ligger Lenin ikke her
