A 299
Søndag 16. juli 1995, Lyngby.
Det at smile gør een glad
ligesom det at spise mad
alle gør det før og når
men ingen ved rigtig hvorfor
Tag: A-digte
A 298
A 298
Søndag 16. juli 1995, Lyngby.
Det har været en dag
i de følendes tegn
siddende bag et hegn
en hel sommer igennem
kun få slap gennem lemmen
ud i det fri
hvor lyset var så skarpt og lugten stærk
at alle de svage gik basærk
A 297
A 297
Onsdag 12. juli 1995, Lyngby
Jeg elsker at cykle
i den blæsende sommervind
og mærke de laveste trær
slå mig på min pande og min kind
ak jeg er blevet rørt i dag
A 296
A 296
Onsdag 12. juli 1995, Lyngb
Jeg bliver altid så glad
når jeg kan dufte nogen der laver mad
for så ved jeg da
at der nogen som får mad
A 295
A 295
Tirsdag 11. juli 1995, Lyngby.
Mit liv sku’ ha’ været som en film
så jeg kunne klippe al det gode sammen
fuld af kærlighed og rare drømme
roser og regnvej og varme strømme
– men mit liv er sgu ikke en film
– ikke en musical eller et tvspil
Mit liv er hva’ jeg gør det til og hvad kommunen vi
A 294
A 294
Tirsdag 11. juli 1995, Lyngby.
Jeg tæller dagene til du ringer
jeg glemmer plagerne
og dem jeg kaldte for mine venner
hvis det absolut skal være på den måde
vil jeg hellere leve for mig selv
og langsomt men sikkert slå mig selv ihje
A 293
A 293
Mandag 10. juli 1995, Lyngby.
At skrive på en skrivemaskine
er sandt nok den største pine
der er nemlig ingen undo-tast
det gamle bras er en ægte last
og sandt nok men ak så trist
så virker den ganske vist
Kvindemin
Kvindemin
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Kvinde min
at rejse er at leve
lad os begge flyve bort til en verden af sølv
hvor vi kan elske i mørket forevigt
begge blændene begærligt af livet
Kvinde min
lad mig flygte ind i din krop
gør mig fri og giv mig
lad dig af mig sluges op
lad os rejse til bjergets top
Din sjæl er et minde
jeg aldrig vil glemme
du var svær at finde
jeg elsked’ din stemme
kvinde min du gjorde mig
til noget som aldrig jeg
har prissat som det hænde
og jeg kunne ikke vente
til at se dig igen kvinde min
A 291
A 291
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Skyerne er blå
und ich bin sehr mein herren
Det er godt nok i det fjern’
And all I can say is oh
Das ist gut zu be ein däne
I love to stick around as well
amd to look down at the map
and think You’r more stupid as well
Jeg elsker at leve og vores jord
jeg elsker og tænker over livet
og det’s forpulede spor
jeg elskar att levar
A 290
A 290
Torsdag 6. juli 1995, Lyngby.
Jeg har ikke grædt i meget lang tid
der var ingen grund til gråd
jeg har hele tiden holdt mig på den rette side
men nogle gange blev øjnene alligevel våde
Nu jeg ved hvo’n det er at blive ked
vil jeg ikke splitte hele mit liv ad
for jeg ved hvor meget det betyder at være glad
Er der nogen der vil gøre mig den tjeneste
at glæde en sjæl af de reneste?
