A 320
Tirsdag 5. september 1995, Lyngby.
Ensomheden er som et fængsel med åbne døre
vi er indespærrede fanger med ret til at gå
– nøglen og friheden den hænger på væggen
Det er den vi ikke kan nå
Jeg er bange og frygter friheden let
bare tankens om den gør mig mæt
Vil jeg sidde i mit fængsel og rådne op
eller sige fra for dette fængslende flop
Hvad vil I andre gøre lad mig løre Jeres svar
A 319
Fredag 1. september 1995, Lyngby.
Jeg er fremmed for mig selv
når jeg går gennem byen
jeg synes folk de kigger
så jeg får een på trynen
Jeg ser at folk de glor
jeg tænker at de tror
men glemmer hvad det ér
for freden vil jeg vær’
Men nogen af jer som ser
ser mig ser nok meget mér
jeg kan lide at blive set
Jeg er fremmed for mig selv
og kan ikke ændre sket
A 318
Fredag 1. september 1995, Lyngby.
Føtex klokken mellem tre og fem
jeg stod og var træt efter at komme hjem
lænede mig op af en kunstig skillevæg
da hun vendte sig om og smilede
og jeg fik gelé i mine knæ
A 317
Onsdag 30. august 1995, Lyngby.
På jorden er vi født – men selv om videnskaben
prøver at forstå – er intet kommet ud af flaben
Nogle bruger livet til at forske livet selv
Andre vælger selv at stoppe livets smeld
Jeg lever bare livet lidt trist og mørk og flad
jeg bliver af anstrengelse for at være lidt glad
Men livet er værd at leve ! Så længe man formår
at indse rigtigheden og det forkerte som man når
A 316
Onsdag 30. august 1995, Lyngby.
Hun skrev mig et postkort brev med ordene min ven
hvergang jeg kigger på det føler jeg mig glad igen
det står lænet op ad ved siden af min pc for jeg
har det så godt når jeg tænker på den som sendte det tilMIG
A 315
Fredag 25. august 1995, Lyngby
Først er man sindsyg så er man normal
Så bliver man glad og så bliver man gal
Der er mange sjove stadier at befinde sig i
Her vil jeg fortælle om den jeg bedst kan li’
Jeg svinger rytmisk fra glad til gal
hurtigt som en haj og langsomt som en hval
bliver rasende venlig over min psykholog
der først mener jeg ér og så er normal!
Det er ikke til at være
blandt de normale eller sære –
man skulle have været ansat hos selveste Gud
men istedet må jeg gå rundt og bare være Knud
A 314
Fredag 18. august 1995, Lyngby.
skal jeg være ked af det
være livsglad eller munter
bundte glæder samle epoker så triste
radiser pengesedler som jeg vidste
jeg har det godt med hver især
og begge gør mig kær
så skal jeg være glad eller ked
det er det jeg ikke ved
A 313
Lørdag 12. august 1995, Lyngby.
Billister er folk med gummi på
der kører deres helt eget løb
og alt levende bør holde sig væk
når de trykker speederen i bund
og kommer susende på deres gummidæk
Jeg lever endnu for jeg har øjne i nakken
Effektivt er det på vej op og ned ad bakken
A 312
Lørdag 12. august 1995, Lyngby.
Solen set i et helt nyt perspektiv
der gør Dig varm Dig fratager Liv
Jeg sidder indenfor med min pc
og tænker
– hvad kan Jeg gøre ved det
og smiler ved Tanken om
at ozonhullets magt sent gør Verden tom
og Jeg skal nok heller ha’ børn
så i stedet lever Jeg Livet som en ørn
A 311
Onsdag 9. august 1995, Lyngby.
jeg bliver vanvittig ved tanken
men har patos i stemmen
når jeg snakker om mit liv
indtil jeg tar hjem og finder en kniv
står i løkken eller på planken
tynd som et siv
