A 332
Fredag 29. december 1995, Lyngby.
jeg drømmer om dine arme omkring min krop
en varme der vil varme mig op som varmen i en glædes gråd
– jeg ønsker og håber din favn vil knuse mig
til jeg hviler idyllisk og fredfyldt fra top til tå hos dig
som den rose i en vis kvindehånd,
som en lunge fuld af luft fra en hvis kvindemund,
– jeg begæreres af din ånd
lad mig hvile i uforstyrrethed
omkrænset af din kærlighed
A 331
Onsdag 27. december 1995, Lyngby.
Jeg ér når jeg er
og når jeg ér der eller hér
så ved vi at jeg ér
Det er dejligt at være
A 330
Lørdag 25. november 1995, Lyngby.
Total fysisk vrede udi min korp
elsker følsen – hader følelsen
ønsker den skal blive og holde op
Vrede i brøl i ord i digte i skrig og suk
vreden udtrykker udtryk – gør himlen smuk
føder tankerne sorg glæde had sejr og håb
forvirring gør vreden laden
kommer og går
A 329
Onsdag 1. november 1995, Lyngby.
I went pissed off
called here fucking bich
guess I regreted it soon
I did and get wounded
I did’nt mean to
but anger drove me to
Now I just want to say
I like You
A 328
Tirsdag 31. oktober 1995, Lyngby.
Jeg holder af dig
tilbeder dig hystertisk
prøver at græde
overbeviser mig selv
at det éer dig jeg vil
alligevel
men dine ord er så professionelle
at alt glemmes om det sensuelle
A 326
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.
Jeg kneb en tåre og mærkede en klump
Jeg tænkte “det ér da, at græde”
Endelig. Atter. Jeg følte væde.
Endeligt. Igen. Jeg følte vrede.
Og så tænkte jeg “jeg kan ikke være sur”
og igen sidder jeg i det samme bur.
A 325
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.
Bag glassene er der øjne
som har set og følt
det som er sket
som sér det der sker
når du kigger på det der er udenom
ser du to tomme små
Bag de glas udspringer angst
udspringer den kærlighed der var engang
nu udspringer kun tanken om at kommer der ikke noget snart
vil der bag glassene altid være tomt
og af den tanke får jeg det ikke rart
A 323
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Vi glemmer hurtigt hvad vi har
og kritiserer let og ubesværet
indtil det som gav vor sjæle ar
med ét pludselig er kreperet
A 322
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Man fokuserer konstant på Retfærdigheden
og gemmer sig febrilsk bag offentligheden
med krav om endnu mere retfærdighed
og man savner virkelig bare kærlighed
A 321
Tirsdag 5. september 1995, Lyngby.
Jeg står op når klokken er røv
Jeg er så pisse hamrende sløv!
Jeg mener instenktivt at jeg er glad
jeg laver kaffe og går i bad og så spiser jeg morgenmad
Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal føle mig det ene eller andet
og det er en følelse der ér så forbandet for så føler jeg mig lig nul
og så falder alle dagens gerninger i det sorte hul
På den ene side går det
på den anden når det
og jeg står midt i mellem ja og nej
og føler det går begge vej’
